Fredag d. 1/3-2024
Årets drengetur startede i Hedensted ca. kl 19 hvor vi fik pakket Mads’s Insignia med alt vores gear. Selvom pakkelisten er skåret ind tid det mest nødvendige er der stadig forholdsvis meget skrammel som skal pakkes.
Turen gik sydpå og vi gjorde et kort stop hos Fleggaard for at få provianteret med lidt chips, chokolade og energidrik til køreturen. Aftensmaden blev konsumeret ved vores vanlige Burger King restaurant syd for Hamburg (Fallingbostel) – man kører og sover godt på en dobbelt bøf, lidt fritter og en halv liter cola. Kim købte diet 🤣😂
I forhold til forrige år, så valgte vi at kode vores gps rigtig ind så vi undgik A7 – ned over Hamburg – lidt til venstre – A2 og så A9.
Lørdag d. 2/3-2024
Turen igennem Tyskland forløb helt uden kø og vi nærmede os hastigt Østrig hvor vi som aftalt skulle ringe til vores guider en time før ankomst. Problemet var bare af vi ikke havde numret til guiderne. Kim havde snakket med een af guderne i løbet af ugen, men den mail med kontakten og noget info var dog aldrig nået frem. Kim var overbevist om han bare kunne ringe på det nummer som han havde modtaget opkaldet fra, men med hemmeligt nummer var gode råd dyre. Vi fandt oplysningerne i Danski’s app og kunne komme i kontakt med guiderne. Vi ankom til hotellet 08:10 hvor vi fik en god velkomst. Depoterne blev efterfølgende tanket op i form af en god morgenmadsbuffet med tilhørende kaffe for at kompensere for den manglende nattesøvn. Efter et kort skift til skitøj var vi klar til at gøre pisterne usikre.
Det meste af området Grießenkareck og Flachau blev kørt tyndt og vi vendt mod Kleinarl med den nye Panorama link for af komme over i et nyt område som vi tidligere kun kunne komme til med bil.
Det meste af Kleinarl, Flachauwinkl og Zauchensee blev kørt igennem før vi blev sultne til en lidt sen omgang frokost. Det blev til en omgang Lasagne med tilhørende weissbier – mums. Med maverne fyldte kunne vi drage tilbage mod Wagrain for vi havde en aftale på Kuhstall med er par kolde weissbier. Det var god underholdning fra Kuhstall’s vinduer mod det sidste stejle nedløb i bunden af pisten – der var adskillige fine styrt og snowboardere der gled ned ad pisten med hovedet forrest i bedste pingvin stil. Alt i alt bød første skidag på 53,8 km pist, 22 runs og 10.504 verticals.
Vi måtte forlade Kuhstall så vi kunne nå en tur i Spar for at proviantere med lidt øl og vand. Det var en gåtur på 10min og derefter 20min op ad bakke mod hotellet – godt at mindst een af os er i god form😂. Vi nåede et kort bad inden vi kunne indtage vores aftenbuffet kort før lukketid. Det sidste af aftenen stod på en omgang F1, Mads nåede at se hele 1. omgang inden hans øjenlåg viste en bedre film på bagsiden. God nat og sov godt😊
Søndag d. 3/3-2024
Vækkeuret ringede kl 7:30 og den lækre morgenmadsbuffet var åben. Vi fik tanket op og gjorde os et par overvejelser om vi skulle med på pistevisning eller om vi skulle køre selv. Pistevisninger plejer at være hyggelige, men kan også være en langsommelig affære når Speedy Bo ikke har fået turbo skiene på. Men vi tog en beslutning om at joine. Turboholdet blev vores clue, så vi var 6 mand, 1 pige og to guider. Dagens program stod på Pistevisning i områderne Grafenberg og Alpendorff. Et par timer senere var vi kommet i mål og mødtes med ‘kaffe kage holdet’ til frokost. Vi valgte dog at tage en radler og gemme frokosten til senere. Vi fortsatte jagten på piste kilometerne alt imens solen gemte sig bag en sky eller to.
Da maverne var begyndt at rumle fandt vi restauranten Starchen Stad, hvor vi bespiste os selv med to fine burgere. Kim’s Burger var dog mere af tartar lignende karakter, men ketchup og øl kan få al mad til at glide ned. Eftermiddagen blev brugt i Wagrain området inden vi ølhungerende satte kurs mod hotellet. Der fik vi stillet skiene og slukket dagens tracker – 46 km piste fordelt på 8.913 vertical meters og 20 runs.
Der var godt gang i Kuhstall da vi ankom. Dagens skiløb blev grundigt evalueret alt imens vi oplevede hvordan danske lærlinge var ‘on fire’ med store flasker Belvedere vodka fra Polen. Ingen kvaler når firmaet betaler.
Hjemme på hotellet fik vi et hurtigt bad og skyndte os ned til stambordet. Vores to bordherre havde også været på Kuhstall. Lillebror havde drukket storebror stiv – eller måske omvendt. Faktum var at den ene sad og sov midt i forretten (grøntsagsbouillon med spinat). Hovedretten var en fin Wienerschnitzel mens desserten var en lækker pikant apfelstrudel. Vel oppe på værelset så vi lidt Badehotellet inden vi trætte lukkede øjnene.
Mandag d. 4/3-2024
Vi stod op lidt tidligere i dag, da vi havde planlagt en tur til Schladming. Det har tidligere været et et område som vi synes var rigtig fedt, og det er altid været godt og komme ud og udforske nye pister. Bilen blev pakket og vi fik kodet GPS’en ind til Schladming. Vi parkerede ved liften Reiteralm og fik pakket vores gear ud.
Pisterne var rigtig gode, og det var samtidig træning til Ski cross – så vi fik set nogle fede hop i frække spandex dragter😊 Sidst vi besøgte Schladming fik vi ikke udforsket de mange forskellige nedløb mod de dale vi havde taget liften op fra. Vi skrånede igennem området for at nå de yderste dale i hver side, så denne gang var der stadig masser af pister vi ikke havde kørt på.
Det var tydeligt at solen og de høje temperaturer havde gjort et indgreb på de nederste pister, men de havde levet et godt arbejde i piste maskinerne så de fleste nedløb stadig var åbne.
En lækker burger blev indtaget Krummholzhütte, vi søgte ellers menukortet godt igennem for ikke at få samme menu som dagen før, men vi blev forvirret over alt for mange vegetar retter. Tjeneren forsøgte at overbevise os om at det var sundt, men den hoppede vi ikke på🤣 Til Kim’s store overraskelse var bøffen stegt perfekt denne gang.
Vi fik tilpasset tiden perfekt og var tilbage på Reiteralm bjerget da alle lifterne var lukkede, så var det bare og køre ned i dalen til hovedliften i Gleiming hvor bilen var parkeret. 59,7 km pist, 26 runs og 11.992 vertical.
Tilbage på hotellet nåede vi både et par øl, chips, lidt droneflyvning og et hurtigt bad inden aftensmaden. Aftens menu var italiensk inspireret, en forret med Carpaccio, Ravioli til hovedret og en lækker Tiramisu til dessert – mums. Vi nåede kun lige at få serveret forretten inden vores bordherre igen ankom lettere slidte til bordet, denne gang var det ikke kun for meget alkohol. Den ene broder skulle give den anden sne på pisten ved at bremse hårdt op foran ham, men han mistede balancen og fløj 15 m ned af en brun bjergside og trillede rundt. Temmelig forslået og med div hudafskrabninger kunne han dog heldigvis kureres med et par Jagertee. Der var efter aftensmaden arrangeret musik banko af guiderne, det endte også lidt i hat og briller og den ene bror fra værelse 21 måtte igen lægges i seng da hans øjenlåg blev for tunge.
Musikbankoen var 50 numre hvor man selv vælge 15 til sin bankoplade. Man kunne vælge alt fra Birthe Kjær til Volbeat – fint initiativ fra guiderne, men vi savnede måske lidt mere nymodens musik med Jazznødderne og Peter Beli 😂 Efter banko og et par GT’er endte aftenen med et dB drag imellem JBL og Hyperboom. Der var nemlig gået nørderi i tingene, da en DJ fra firmaet Pro Sound skulle opdateres på forstærkerklasser m.v. Her var Kim nemlig i sit es fra de gode gamle PartyCrew dage. Musikken blev nok for høj for sidste bror måtte også i seng, så Mads og Kim måtte drikke de sidste GT’er selv inden vi sagde godnat.
Tirsdag d. 5/3-2024
Vi må hellere være ærlige – Vi er blevet ældre 😏 vi snorker og skal minimum op at tisse 2 gange om natten. Hvad sker der 😂 forklaringen skal muligvis ses i aftenens alkoholindtag. Men da vækkeuret ringede klokken 07:00 tog vi lige et øjeblik mere på den anden side i vores bløde senge. Morgenmaden blev indtaget imens vi tænkte over hvor vi skulle køre hen. Vejrudsigterne var ikke de bedste, men vejrudsigterne i Østrig er ligesom en politikker fra Danmark – man kan bare ikke stole på dem. Vi besluttede os for at køre mod Kleinarl. Vi kørte lidt i tåge og meget lidt i regn, men pisterne var ok i forhold til omstændighederne. Vi fik kørt området tyndt i løbet af et par timer inden vi satte kurs mod Alpendorff og pizzaer til frokost. Heldigvis opstod der ikke brand i panorama stuen på Buchauhuett, for vi erfarede at nødudgangen var låst med kæde og hængelås😱 de var nok forberedte på besøg fra Horsens.
Eftermiddagen blev brugt i Alpendorff, en “ny” sort piste nr 25 som vi havde overset og på Rote 8’er inden vi satte kursen mod hotellet klokken 16 ish – alt i alt lidt over 56 km piste / 27 runs og 10.236 vertical. Vejret blev bedre i løbet af dagen og vi endte faktisk med at køre i snefnug, så vi forventer total fresh puddersne i morgen 😝
Aftensmaden var fransk inspireret – bagt torsk med ristede kapers i en lækker sennepsvinaigrette. Hovedretten Coq au vin, mens desserten en lille lækker citron tærte.
Det hele smagte godt – vores gode tjener prøvede igen at høre om vi ønskede en fransk vinmenu til maden. Vi spurgte høfligt på fransk øl – den kunne han ikke klare.
Aftenen gik med en gåtur, hvor vi oplevede dansk kærestedrama fra første række… kvinden skriger; lad mig være – manden råber; jeg elsker dig overalt på jorden… Den ene græder og den anden kommer løbende i skistøvler. Scenen var taget ud af en ren Morten Koch film. Aftenen sluttede med en god Liam N film – In the land of Saints & Sinners.
Onsdag d. 6/3-2024
Vækkeuret ringede præcist som en schweizerkniv klokken 07:00. Dog måtte de to gamle mænd lige tage 10 minutter ekstra inden morgenhåret blev sat. Morgenmaden blev indtaget alt imens vi tænkte over hvor vi skulle hen. Skulle vi blive i området eller skulle vi køre efter et nyt område. Valget faldt dog på det sidste, så vi sendte GPS’en mod Maria Alm området. Området består af forskellige peaks, hvor Mühlbach am Hochkönig blev vores go to. Vi kom derover og var egentlig fortrøstningsfulde… Men vi blev klogere. Efter to nedløb begyndte en sky at drille. Faktisk så meget at vi mistede hinanden og kunne i bedste HALLO HALLO stil råbte efter hinanden… Kim hvor er du? Mads hvor er du? Vi fandt dog hinanden i bunden af pisten nede ved liften.
Samtidigt med en drillende sky begyndte det også at regne. Eller faktisk så regnede det i den ene sky, mens sneen kom dryssende i den anden. Vi var lidt hæmmet, så gode råd var dyre. Hvad skulle vi gøre… vi besluttede også for en tidlig frokost på en hyggelig bjerg restaurant.
Efter et par alvorlige samtaler besluttede vi os for at køre retur mod 1a, da sigtbarheden ikke var blevet bedre. Alt i alt nåede vi lidt over 32 kilometer fordelt på 11 runs og 5.822 vertical. Ikke tilfredstillende hvis vi kigger på gennemsnittet, men i forhold til dagens udfordringer = ok.
Hjemme på hotellet valgte vi at smide skiene og bevæge os ned på Kuhstall hvor vi fik en god frokost og nød et par gode timer i hyggeligt selskab. Aftensmaden var igen et sand festfyrværkeri bestående af røget laks, sprængt oksebryst og bær trifli med hvid chokolade.
Torsdag d. 7/3-2024
Efter aftens film med Liam Neeson og en god nattesøvn, var vi nu klar til at tage hul på den sidste dag på ski. Medens morgenmaden blev indtaget så vi nervøst på skyerne ned over byen, vi håbede bestemt ikke at skulle afslutte årets skitur med tåge og regnvejr som dagen før, men der var ikke andet at gøre end at få skiene på og springe ud i det. Pisterne var fantastiske fra morgenstunden og sigtbarheden var fin, de fleste steder helt klart både under og over de lette skyer. Vi fik kørt nogle gode nedfarter helt i bund ved Flying Mozart og Rothe 8’er. Den nederste piste ved Flachau var virkelig blød så den skulle ikke gentages. Pisterne ved Topline var rigtig gode så de blev kørt tynde sammen med resten af de højtliggende pister. Brødrene fra hotellet havde en favorit Jagertee beværtning hvor de normalt indtog deres sovemedicin, den beværtning besøgte vi, men nøjedes med en tiroler gröstl med tilhørende salat og Radler. Det blev også til en omgang “Apfelstrudel mit Vanillesoße” når nu vi var i gang. Med alt for meget mad i maverne blev vi en smugle dovne, udenfor var det begyndt at sne kraftigt, og det regne i bunden af pisterne, så i stedet for at køre en time mere i de meget skiftene forhold som blev ringere og ringe besluttede vi at køre til hotellet og få afsluttet årets skitur i medens det stadig var sjovt. Tilbage på hotellet fik vi pakket og taget et velfortjent bad. Da vi allerede var klar til at drage mod Danmark kl 15:15 ville vi ikke vente på aftensmads serveringen fra kl 18, så vi fik betalt vores bar regning, startet Insignia’en op og forlod Wagrain og det blev enden på årets drengetur.
