TEAM hals- und beinbruch

Lørdag d. 4/1-2025

Rendezvous var aftalt til kl 06:00 på Karlsbergvej. Hanne-Mie og Bo var der lidt før så vi var stort set klar til at køre kl 06:00. De sidste ting blev båret i bilen og ungerne fik tøj og sko på så vi kunne komme afsted. Nyt denne gang at den ene bil var en elbil, som vi tilmed havde læsset en tagboks på, så vi var bevidste omkring forkortet rækkevidde med tung bil tilført ekstra vindmodstand i minusgrader. Vi kørte derfor stille og roligt mod Hirtshals for at ankomme kort før seneste check-in ved færgen. Det gik meget bedre en frygtet og var generelt en ganske behagelig og god oplevelse, ingen behov for at holde i tomgang for at have varme i bilen mens vi ventede på at komme ombord på færgen. Vel ombord fandt vi plads i salonen i stævnen af skibet (nogle uvorende gæster havde taget ophold ved vores faste pladser i Oasen til Aviayas store frustation) Der kom dog også en uventet brandøvelse for personalet som ikke var særlig velinformeret i forhold til gæsternes rolle, det er ikke sådan noget bras man skal byde en autist, så ingen ros for det.

Alle gæster var dog veltilfredse da øvelsen var overstået og den toldfrie butik var besøgt for at få købt lidt snacks:-) Resten af turen mod Vrådal Strand Hotel gik planmæssigt, der skulle dog 3 forsøg til før vi fik startet opladningen af Polestaren i Lillesand (det er jo også almindeligt kendt at alle gode gange er 3) Godt 2 timers kørel og ca. 150km senere, var vi ankommet til en overraskelse ved Strand Hotellet, som skulle udlevere vores nøgle. Hotellet er som normalt lukket, men en kuvert med nøgle plejede at kunne afhentes i en postkasse – det var dog ikke tilfældet denne gang, for der var ingen kuvert til os. Vi måtte ringe til vagttelefonen og få fat på een til at udlevere en nøgle til os. Efter en god halv time var vi på vej mod vores hytte, som vi hurtigt fandt. Den var dog temmelig kold i stue etagen, fordi gulvvarmen var slukket og der ikke var en anvisning til at få den tændt. Det var på dette tidspunkt, at Anne-Mette og ungerne kom i tanke om at de havde glemt hjemmesko – heldigvis kunne Mormor og Morfar levere 2 par ekstra hjemmefutter, og Milo havde til alt held pakket et par rigtig tykke hyggesokker, så alle fik varme tæer. Et godt læs brænde i brændeovnen kunne hæve temperaturen til 15 grader, resten af varmen måtte komme fra en dram eller to. Heldigvis var der radiatorer i hele overetagen, så alle soveværelserne var dejlig varme:-)

Aftensmaden var planlagt til hotdogs, men uden pølsebrød (hovsa! – dem havde vi da lige glemt at købe), blev det til en version med ciabatta brød – ganske glimrende:-).

Ungerne havde fået et værelse hver, og Mormor og Morfar havde fået soveværelset med dobbeltsengen. Kim og Anne-Mette havde planlagt at sove på en dobbeltluftmadras i stuen, så ungerne kunne have hvert deres værelse. Meeeen der var altså jævnt koldt i hele underetagen, så vi fik overtalt Milo, som sov i et værelse med 2 køjesenge, til at vi måtte låne 2 af sengene at sove i, så længe at vi ikke snorkede for højt ;-).

Klokken blev ikke meget mere end 23, før vi alle var krøbet til køjs, efter en lang og begivenhedsrig dag.

Søndag d. 5/1-2025

Vi sov lidt længe her til morgen – det havde vi åbenbart brug for :-), så morgenmaden blev indtaget lidt over kl. 9. Herefter vurderede vi hvad vi gerne ville gøre i dag. Skulle vi en tur på pisterne, eller ville vi have en hyggedag hjemme i hytten? Vejrudsigten havde lovet let snevejr i dag, og mere kraftigt snevej i morgen.

Efter lidt votering, blev vi enige om at vi alle gik en lille tur for at se hvor langt der var hen til skiliften. Vi har nemlig fået en hytte, der ligger et helt andet sted en det område vi plejer at være i, så vi var lidt usikre på om vi kunne stå på ski over til liften, som vi ellers har kunnet alle de andre år. Så efter morgenmaden begyndte vi alle at grave vores skitøj frem. Her opdagede Milo, at han havde glemt sine skibukser derhjemme! Men heldigvis havde Farmand et par trekking-bukser med, som – med et bælte lånt af Aviaya, og et ekstra par joggingbukser indenunder – nemt kunne anvendes som skibukser til Milo 🙂

Og så smuttede hele flokken ellers ud i det dejlige vejr. Vi fik en fin lille gåtur hen til skiområdet, og fandt ud af at det godt kan lade sig gøre at stå på ski hele vejen hen til liften, så længe man ikke er bange for at stage en lille smule. Vejret var fine, men lidt koldt og diset, så vi blev enige om at ungerne fik lov til at beslutte om vi skulle på pisten om eftermiddagen, eller om de hellere ville slappe af hjemme i hytten. Så vej hjemme i hytten igen, ville Aviaya gerne ud og stå på ski på Danskerbakken, mens Milo hellere ville blive hjemme i hytten idag. Så vi besluttede, at Milo og Mormor blev hjemme i hytten og hyggede om eftermiddagen, mens Aviaya, Kim, Anne-Mette og Morfar smuttede ud og kørte lidt på Danskerbakken. Det var så på dette tidspunkt at Morfar opdagede at han OGSÅ havde glemt sine skibukser derhjemme (selvom Mormor havde spurgt ham om han havde pakket dem). Dog havde Morfar også et par trekking-bukser, som kunne fungere som skibukser i mangel af bedre. Så efter at have moslet os i alt skitøjet (det bliver hårdere og hårdere år for år!), kunne vi finde alle skiene frem og sætte kursen mod skiområdet. Kim tog lige en rekonoserings-tur med stoleliften til toppen for at se hvordan sigtbarheden var, mens Aviaya, Mor og Morfar susede nogle ture på Danskerbakken.

Efter nogle nedløb, fik Morfar lidt ondt i det ene ben, og han måtte lige holde en pause på bænken og justere sine skistøvler, mens de andre kørte videre. Da Morfar var klar igen, var Aviaya ved at blive lidt kold og sulten, så Kim fulgte hende hjem til hytten, hvor Mormor forbarmede sig over hende og gav hende et par pølser, mens Anne-Mette og Morfar tog et par nedløb mere i mellemtiden. Vel tilbage på pisten igen, nåede vi lige et par nedløb mere, inden Morfar måtte kapitulere og vende sine ømme ben mod hytten. Kim og Anne-Mette tog lige et par ture med stoleliften op til toppen og fik et par gode nedløb, inden vi også vendte tilbage mod hytten. Kim havde en dårlig nakke, som lige krævede at han lå en ½ times tid, for at få styr på den igen. Så vi gemte lige en smule cacao og kanelsnurre til ham 🙂

Resten af dagen stod på hygge og spil i hytten (her blev det konstateret, at der faktisk ER muligt for Mormor at vinde i Tegn og Gæt – hun skal bare være på hold med Anne-Mette :-)), samtidig fik Milo tævet sin far i skak. Aftensmaden bestod af lune Bagels med laks og røget mørbrad. Mums!

Resten af aftenen gik med diverse spil og afslapning, Rummikub blev aftenens hovedtema hvor vi først fik smæk af Hanne-Mie og senere af Milo sammen med sin mor:-)

Mandag d. 6/1-2025

Huset var ved at vågne omkring kl. 08:30. Vi stod op til en god omgang nysne som var kommet i løbet af natten, og som senere tiltog så der var et ganske pænt lag – lige noget for os skibumser:-)

Da morgenmaden var fortæret drog Aviaya, Anne-Mette, Bo og Kim mod pisterne. Det blev til nogle gode nedløb på danskerbakken i den dejlige nysne og en enkelt tur til toppen før Aviaya og Bo tog hjem igen mod hytten. Anne-Mette og Kim fik et ekstra par nedløb i den lækre puddersne fra toppen, før de også tog hjem til hytten for hygge og middagsmad.

Milo var klar til at gøre pisterne usikre efter middagsmaden, mens Aviaya og Morfar valgte at tage en slapper hjemme i hytten. Det var en hård start for Milo, for alt den sne som var faldet i løbet af dagen gjorde pisterne tunge og svære, så alle talenterne kom på prøve. Sammen med Mor og far fik Milo givet gas og klarede det super fint med to stk. mega fede styrt i bedste danskerstil med et stort hul i sneen som resultat – fars dreng:-) Og Milo var i strålende humør på hele turen. Det han syntes var hårdest, var faktisk turen frem og tilbage fra hytten, hvor vi skulle stage os frem i den bløde sne.

Vel hjemme i hytten igen, stod den som sædvanlig på lækker varm cacao med flødeskum og kage – det er jo en tradition! Herefter var der dømt afslapning og hygge resten af dagen med spil og læsning og bare generelt fladen ud 🙂

Aftensmaden bestod af risengrød, mens sneen dalede ned. Der er nok kommet ca. 30-40 cm nysne i dag, så forhåbentlig bliver der åbnet lidt flere pister i løbet af de næste par dage.

Tirsdag d. 7/1 2025

Vi vågnede i dag til en ordentlig røvfuld sne (sagt på godt jysk:-)). Der var faldet endnu mere sne om natten, så vi har fået ca. 53 cm i det sidste døgn – og i løbet af dagen kom der også nogle lette drys, så vi er nået op på ca. 60 cm nysne – slet ikke værst! 🙂

Efter en dejlig morgenmad bestående af nybagte surdejsboller (Mormor var IKKE fan af at få dejen formet til boller, men bagte blev de da – og de smagte dejligt), var Kim, Anne-Mette og Aviaya klar på at få kørt lidt på ski. MEN – bedst som vi var i færd med at proppe Aviaya i skitøjet, opdagede vi at hendes ene skistøvle var flækket. Så var gode råd dyre! Efter lidt hektisk rådslagning og evaluering af løsningsmugligheder, blev enden på det hele, at Aviaya fik Mors skistøvler resten af turen, og Anne-Mette så i dag lånte Morfars skistøvler (de var trods alt kun 4 numre for store – det er jo ingenting!).Herefter satte trekløveret skisnuderne mod liften – eller, det vil sige at vi tog en lille omvej, da vi fulgte vejen istedet for at gå den sti vi plejede, for der lå ½ meter tung sne. Det var en lidt længere rute, så vi var alle lettere svedige, da vi omsider nåede frem til liftene. Aviaya ville gene lige starte på Danskerbakken, så vi tog lige en enkelt nedfart på den, inden turen gik med stoleliften op til toppen. Temperaturen lå lige omkring frysepunktet, og der var ingen vind, så det var dejlig mildt vejr, men det betød også at sneen var ret tung at køre i. Aviayas ski ville simpelthen ikke lystre hende, selvom hun flere gange skældte dem ud. Så hun måtte lige ned at ligge i sneen 2 gange på turen ned. Anne-Mette var også temmelig udfordret i Morfars store skistøvler, og hun havde absolut ingen kontrol eller elegance. Hun lignede faktisk mest af alt en vaskeægte Dansker på pisten i bred plov-stil og med flagrende skistave og stive lemmer – det var et fantastisk syn! 🙂 Og Kim var da heller ikke sen til med et bredt smil at forevige tøsernes kamp på pisten med sit kamera.

Det tog det lille trekløver et lille stykke tid at kæmpe sig ned i bunden af pisten. Her var Aviaya lidt i tvivl om hvad hun ville, så hun og Mor tog over på Danskerbakken, mens Kim gerne lige ville have et enkelt nedløb mere på den store piste, så han tog stoleliften op igen. Efter et enkelt nedløb på Danskerbakken, hvor Aviaya kunne konstatere at skiene STADIG ikke ville rette sig efter hende, ville hun gerne hjem i hytten igen, så da Kim kom ned, drog de tilbage til hytten, hvor Mormor, Morfar og Milo havde hygget sig i mellemtiden. Morfar havde skrabet sne, og Milo legede i sneen, da vi kom tilbage. Mor sluttede sig til ham, og de fik sig en dejlig lille sneboldkamp mens middagsmaden blev forberedt

Vel hjemme i hytten igen, fik vi indtaget noget middagsmad. Det var blevet lidt hen på eftermiddagen, men Kim var stadig klar på at komme ud på pisten, mens resten var mere klar på at slappe lidt af. Så Kim drog atter ud på pisten, og fik lige nået 4 gode nedløb på den store piste, inden liften lukkede.

Efter en lækker omgang (obligatorisk) varm cacao med flødeskum, begav Morfar, Kim, Anne-Mette og Aviaya sig ud i sneen endnu en gang, da de havde opdaget at man kunne leje kælke og køre på Danskerbakken. Dog havde de ikke lige opdaget, at man skulle booke kælk på forhånd, så det blev desværre ikke til kælketur i aften alligevel, men vi fik en dejlig frisk lille gåtur ud af det, og vi nåede da også at få en lille sneboldkamp på vejen.

Hjemme i hytten reparerede Kim den flækkede skistøvle med bandagetape fra førstehjælpskittet i bilen. Så håber vi at det holder til de sidste to dage, når Anne-Mette skal bruge dem. Hvis ikke, må vi leje et par skistøvler heroppe.

Dagens aftensmad bestod af pasta og pølser, hvorefter der var dømt hygge og afslapning. Vi er blevet ret vilde med at spille Rommykub, og især Milo er rigtig skrap til det. Han tæsker os ofte 🙂 Aviaya har taget nogen af hendes krea-ting med, og hun fået lavet sig et par rigtig flotte øreringe.

Onsdag d. 8. januar 2025

Vi vågnede til en fantastisk dejlig blå himmel uden een eneste sky, så det lovede godt for dagens skiløb. Dog var temperaturen også i den kølige ende; -12 grader viste termometeret, så man skulle ikke lige glemme vanterne i dag:-)

Vi startede dagen med lækker morgenmad, hvorefter Aviaya, Kim, Bo og Anne-Mette hoppede i skitøjet og smuttede ud for at gøre pisterne usikre. Aviaya havde fået Mors støvler, og Anne-Mette overtog så e revnede støvler, som nu også var ved at miste velcro-lukningen i toppen på begge støvler. Heldigvis var det ikke noget som ikke kunne klares med lidt mere tape, hvorefter vores frygtløse firkløver var klar til at indtage pisterne.

Vejret var fabelagtigt, og pisterne var helt perfekte. Vi var næsten de eneste på pisterne, så vi havde nogle rigtige dejlige og hyggelige nedløb, inden vi atter smuttede hjemad til hytten for at få varmen og noget middagsmad. Milo og Mormor havde hygge hjemme i hytten og spillet spil og lagt kabale.

Om eftermiddagen tog Mormor og Morfar en lille køretur op til toppen af liften for at nyde udsigten, mens Ungerne og Kim og Anne-Mette tog skiene på og vendte snuden mod pisterne. Milo var dog blevet noget usikker på egne evner efter sit styrt for et par dage siden, så han ville gerne blive på Danskerbakken. Så mens Mor og Milo kørte rundt på Danskerbakken og på “hyggebakken” med transportbåndet foran skicafeen, tog Far og Aviaya stoleliften op til toppen, hvor de lige hilste på Mormor og Morfar, inden de kørte nedad for at mødes med Mor og Milo. Undervejs ville Aviaya gerne lære at carve, hvilket resulterede i en rigtig fin carving efterfulgt af et flot styrt ude i kanten af pisten 🙂

Da Far og Aviaya kom ned ibunden af pisten og mødtes med Mor og Milo, var Milo ved at blive godt kold, og ville gerne hjem i varmen igen. Liften var også ved at lukke, så vi tog tilbage til hytten, hvor Mormor og Morfar i mellemtiden var nået hjem og havde varmet cacaoen op til vi kom hjem – Mums!

Aftensmaden i dag bestod af Morfars berømte pandekager – til stor begejstring for børnebørnene og resten af familien. Milo tæskede os i Rommycub endnu en gang, og der blev hygget i stor stil, inden vi mætte og tilfredse hoppede i kanen – klar til den sidste dag på ski i morgen 🙂

Torsdag d. 9. januar 2025

Vi stod op til friskbagte morgenboller idag – lækkert! Vejret var klart og friskt, og temperaturen viste -7 grader; alt i alt en rigtig god dag til en skitur.

Efter morgenmaden tog ungerne og Kim og Anne-Mette skiene på – efter at Anne-Mettes skistøvler var blevet repareret endnu en gang. Denne gang havde begge velcro-lukninger opgivet kampen, og måtte repareres med tape og en en velcro-strop, og den anden skistøvle var nu også begyndt at revne i snuden. Så Anne-Mette var MEGET forsigtig da hun spændte sine skistøvler! 🙂

Dagens formål var at give Milo hans ski-selvtillid igen, og vi tog derfor skiliften op til toppen, hvorefter vi i samlet flok kørte stille og roligt ned ad pisten, mens Milo sammen med Far øvede plov, at dreje og at bremse. Det gik super fint, og vi nåede alle sammen ned i bunden uden brækkede lemmer eller skistøvler. Far og Aviaya ville gerne en tur mere med stoleliften op til toppen, mens Milo gerne lige ville køre lidt på Danskerbakken, inden vi skulle hjem til hytten, så Mor og Milo tog 4-5 ture på Danskerbakken, mens Far og Aviaya lige snuppede en tur mere på den store piste. Det var tydeligt at se, at Milo havde fået mere selvtillid og tro på sig selv, og han havde god styr på skiene igen, da i var klar til at smutte hjem til hytten for at få en velfortjent frokost.

Efter middagsmaden ville Milo gerne slappe af i hytten sammen med Mormor, mens Morfar var klar på at tage en sidste omgang på pisterne sammen med Kim, Anne-Mette og Aviaya. Og selvom revnerne i Anne-Mettes skistøvler var vokset en del siden morgenstunden, så lykkedes det hende atter at komme i støvlerne uden at de faldt fra hinanden, så vi kunne komme på pisterne for sidste gang i år (og for Anne-Mettes skistøvler – sidste gang NOGENSINDE!).

Vejret var skønt, og sneen fantastisk, da vi susede ned af pisterne. Vi nåede 3 hyggelige nedløb, inden lifterne lukkede, og vi for sidste gang stagede os tilbage til hytten til en omgang dejlig varm cacao med flødeskum. Uhmmm – lækkert!

Herefter stod eftermiddagen på lidt hygge, lidt afslapning og lidt pakning, inden vi skal have lidt aftensmad i form af rester af pandekager, risengrød og hvad andet godt vi ellers kan grave frem.

Ankommet til Hirtshals havn, så må vi vente en god time før vi sejler – godt at vi har snacks 😋

Søndag d. 7/1-2024

Dagen startede tidligt fordi den planlagte afgang fra Askildrup var kl 05:30. Det heftige danske vintervejr medførte at vi måtte påregne lidt ekstra køretid i tilfælde af isglatte veje og potentielt strandede bilister. Temperaturen var -13 grader, så den aldrende i30 diesel måtte have et par forsøg inden den sprang i gang, og kort efter ankom Hanne Mie og Bo så vi kunne pakke de sidste madvarer i bilerne. Vi kom afsted til tiden og ankom til Hirtshals i god tid, men det var temmelig koldt og lokalt viste temperaturen -17 grader.

Velankommet til færgen og med nye forsyninger af snacks kunne resten af sejladsen overståes med et smil. Kristiansand var også hårdt ramt af sne, men snerydningen var heldigvis udført til perfektion, så vi kunne komme hurtigt afsted mod Vrådal. Vejrudsigten var blevet nærlæst hjemmefra og der var umiddelbart ikke udsigt til temperaturer lavere end -15 grader og derfor varmere end Danmark, så Kim’s ansigtsudtryk begyndte at være lidt bekymret da temperaturen sneg sig ned på -24 grader. Dansk diesel er kun frostsikret til -20 til -22 grader derefter dannes der parafin og brændstof tilførelsen stopper til og man kommer ikke videre før bilen har været på værksted. Vi kom heldigvis helt frem og vi satser på at vores diesel er ok til hjemtransporten.

Vi fik hentet nøglen til hytten, og fik os en positiv overraskelse over at vi havde fået en af de aller øverste hytter meget tæt på pisten og det højeste punkt i hele Vrådal. Efter at begge biler havde ageret bjerggeder, ankom vi til hytten, men kunne ikke åbne døren. Gode råd var dyre, da “smart” låsen på hytten ikke havde batteri nok til at låse op. Vi fik snakket med Strand hotellet som har udlejet hytten, men i mellemtiden havde vi fundet en terrassedør som kunne åbnes med nøgle så vi kunne komme ind. Bilerne blev tømt og vi kunne slappe af med en gang hotdogs og lidt hygge inden vi trætte tørnede ind for natten.

Mandag d. 8/1-2024

Dagen startede med at forsøge at hive de trætte unger ud af sengen til en omgang morgenmad. Lettere klatøjede fik vi allesammen indtaget noget føde, hvorefter Kim og Bo moslede sig i skitøjet for sammen at tage pisten ned til liftkontoret og hente liftkort til hele flokken.

Da vi som sagt ligger stort set aller øverst i området, er det nødvendigt for os at tage en grøn piste ned til en T-lift, som fragter os op til toppen af en grøn piste, for at komme hen til en piste som kører hele vejen ned til liftkontoret. Da Kim og Bo kom ud på pisten, kunne de se, at T-liften endnu ikke kørte, så de aftalte, at Kim ville gå opad for at nå toppen af T-liften, mens Bo kørte ned i bunden for at vente på at liften startede og håbede at kunne komme med uden liftkort. Den startede heldigvis meget hurtigt, og Bo kom op på toppen af bakken samtidig med en lettere udmattet Kim, som synes at det er betydelig lettere at suse nedad end at gå opad.

Herefter kørte Kim ned og hentede liftkort i medens Bo kunne få vækket benene og tage ned stille og roligt. Efter indkøb af liftkort klikkede Kim skiene på igen, men på grund af kulden sprang plastictoppen af bag bindingen i luften een efter een. På vej tilbage til hytten, ringede Kim til Anne-Mette og bad hende om at få ungerne i tøjet. Da Kim kom tilbage til hytten med liftkort, var ungerne og Anne-Mette klar til at komme med ud på pisten.

Bo ventede ude på pisten. Da hans skistøvler blev ved med at drille efter et par ture, besluttede Bo at tage tilbage til hytten og holde Hanne Mie med selskab, mens de andre tog nogle nedfarter inden frokost. Man kunne tydeligt mærke, at temperaturen faldt nogen grader, når man kom ned i bunden af pisten. Ungerne blev temmelig hurtigt kolde, og efter lidt tid, ville de gerne hjem til hyttens varme og lidt middagsmad. Så vi susede tilbage til hytten for at få en omgang rugbrød.

Efter frokost ville ungerne gerne blive inde i hyttens varme, og Bo ville gerne vente med at tage på pisten til dagen efter, så Kim og Anne-Mette tog selv ud på pisten. Da vi kom ned til bunden af T-liften, opdagede vi til vores overraskelse, at den ikke kørte, og at der ikke var personale ved liften. Vi ventede lidt, men der kom ikke et øje, så vi prøvede at kontakte nogen, som kunne fortælle os om liften ville blive åbnet. Damen i telefonen ville lige ringe til nogen, men vi hørte aldrig fra hende igen. Så vi kunne nu vælge mellem at klatre tilbage op af pisten (et temmelig langt stykke) eller at køre lidt offroad og køre ned på en vej for at komme nedenom og hen til bunden af knapliften. Valget var ikke så svært – så kort efter kørte vi på ski på vejen. Vi fik klatret op til knapliften, hvor lift-manden kunne informere os om at T-liften da var stoppet for at blive serviceret. Det var vi ikke synderligt imponerede over! Slet ikke når der ikke var nogen for at servicere liften☹️

Men da vi nu var nået helt herover, kunne vi da lige så godt udnytte at lifterne fungerede fint i dette område. Så vi nåede lige et par gode nedfarter, inden vi atter skulle tilbage mod hytten. Dog kørte T-liften stadig ikke, så vi måtte nøjes med at tage knapliften med op, og så gå et stykke opad til toppen af T-liften, så vi kunne skråne nedad og komme tilbage til hytten.

Vel tilbage i varmen, fik vi lækker varm cacao og kage, og fik spillet lidt brætspil, inden aftensmaden skulle indtages. Maden bestod af pitabrød, som blev konsumeret med stor fornøjelse. Herefter nåede vi lige lidt flere spil Partners og kabale. Det noteres (med let modvilje), at Kim indtil videre er ubesejret – dette vil dog ændre sig i løbet af ugen!

Tirsdag d. 9/1-2024

Dagen startede stille og roligt med lækker morgenmad omkring kl. 9:30. Herefter begyndte vi at iklæde os skitøjet. Aviaya ville gerne være hjemme i hytten med Mormor og hygge, så Kim, Milo, Anne-Mette og Bo smuttede afsted for at få kørt lidt på pisterne. Dog kørte T-liften stadig ikke, så vi måtte atter tage en tur på vejen og klatre op til knapliften for at komme til at køre på ski. Dette var selvsagt uacceptabelt, og Kim kørte resolut ned til liftkontoret for at få rette op på den sag! Imens kørte Bo, Anne-Mette og Milo en tur ned af den blå piste. Milo var blevet ret brugt i benene af at klatre op til knapliften, så vi tog os en del hvil på vej ned. Vi mødtes med Kim i toppen af stoleliften. Han kunne berette, at man havde planlagt at T-liften først skulle åbne om fredagen. Men heldigvis er Kim skarpt skåret for tungebåndet, og ganske vedholdende, når det drejer sig om vores rettigheder. Så derfor blev liften åbnet igen kl. 13 og resten af ugen😁💪

Vi blev enige om at køre lidt på de øverste grønne pister, da der var bedst sne og dejlig sol. Så vi susede op og ned af de dejlige pister i høj solskin indtil kl. 13, hvor T-liften atter kom i gang. Så rettede vi snuderne mod hytten, hvor Mormor og Aviaya ventede med lækker middagsmad.

Efter maden var Milo mest klar på at slappe af i hytten – til gengæld var Aviaya nu klar på at komme med ud og gøre pisterne usikre. Så vi var atter 4 friske hoveder der drønede ud på pisterne efter frokost. Det blev til nogle fine nedløb på pisterne, indtil vi atter skulle tilbage til hytten. Og her brillerede Bo med årets – nej måske årtiets – bedste styrt! Han præsterede at vælte i T-liften tæt på toppen, og derefter stædigt hage sig fast i liften, så han blev trukket resten af vejen op på maven som en strandet sæl med skiene krydset i elegant stil efter sig. Det var magisk! Og vi kunne knap stå på skiene af grin😁 og vi har det hele på video!

Vel hjemme i hytten fik vi indtaget den obligatoriske dejlige varme cacao med flødeskum og kage, inden den stod på hygge og afslapning (og et enkelt spil Partners) inden aftensmaden, som idag bestod af lækker risengrød, lavet af Bo og Kim. Herefter blev det til endnu et spil Partners – ungerne er virkelig blevet glade for det spil – inden vi så småt begyndte at tænke på at tørne ind for natten. Det skal dog bemærkes, at eftersom Kim var ubesejret i Partners, var han idag jaget vildt. Han er nu ikke længere ubesejret!

Bo snorker nu højlydt i stolen, så jeg tror at vi siger godnat nu😊

Onsdag d. 10/1-2024

Kl 09:15 stod hele holdet op til et veldækket morgenbord med blødkogte æg og diverse lækkerier tilberedt af Hanne Mie og Bo, så var basen lagt for en god dag på ski i solskin og temperaturer lige omkring frysepunktet – perfekt (i Østrig ville det gå under betegnelsen “kaiserwetter” på norsk “Solfylt vær” – endelig noget som lyder federe på tysk) Med maverne fyldte kunne Milo, Aviaya, Anne-Mette og Kim indtage pisterne medens Hanne Mie og Bo gik med ned til pisten for at følge lidt med i børnebørnenes udskejelser. Gåturen hen tilpisten for at se “skitosserne” var dog ikke helt uproblematisk for Bo og Hanne Mie. Det, der umiddelbart lignede en fin fastkørt lille vandresti nen til pisten, viste sig at være meget dyb sne, som gik op til midt på låret – hvilket resulterede i at Bo og Hanne Mie måtte kravle frem på alle fire for at komme igennem. Så der klarede de lige dagens motion!

Vel fremme på pisten, kunne de se på børn og børnebørn der i fin stil susede ned af pisten. Kim fik også gang i dronen, men kunne dog ikke lige få den til at lystre sig. Men måske det lykkes en anden dag.

Efter en lækker middagsmad, var Bo også klar på at give den gas på pisten – og så kunne Hanne Mie endelig få lov at få hytten helt for sig selv. Det blev til nogle hyggelige nedløb på de grønne pister i toppen af området, da der var sol på pisterne og god sne deroppe. Bo præsterede endnu en gang at blive fældet af den utilregnelig T-lift, som ikke ville lade ham trække t-stykket helt ned til bagdelen, men istedet hagede sig fast under hans arm og fældede ham. Heldigvis slap han med et blåt mærke på armen efter turen. Kim nåede lige at køre en enkelt solotur ned af den sorte piste, mens de andre kørte et par ture på toppen. Bo og ungerne kørte hjem mod hytten en halv time inden liften lukkede, og Kim og Anne-Mette nåede lige et par ekstra ture på de grønne top-pister, inden skidagen sluttede hjemme i hytten med den obligatoriske varme cacao og kage, efterfulgt af et spil Partners, hvor Morfar og Milo vandt.

Aftensmaden stod på en omgang pasta og pølser som blev nydt i fulde drag af de fleste deltagere, Bo blev dog lidt dårlig og måtte forlade aftensmaden med smerter i det nederste af maven. Smerterne tog til hen ad aftenen, og han måtte hen og ligge. Til sidst blev vi nødt til at ringe efter nogen der kunne komme og undersøge ham, da han fik voldsomt ondt, og vi frygtede at det kunne være blindtarmen. Vi fik at vide at det ville tage ca. 30 min før at ambullancen ville ankomme. Da vi ikke kendte den nøjagtige adresse, ville vi køre ned til hovedvejen som gik op ad bjerget for at køre ambulancen i møde. Kim fik flyttet bilerne ned fra hytten og da vi så de blå blink på vej op mod toppen af bjerget kørte Kim ambulancen i møde.

Omkring kl. 20:30 kom ambulancen op til hytten. De rare ambulancefolk undersøgte Bo og gav ham noget smertestillende. De kunne ikke umiddelbart sige om det var blindtarmen eller noget andet der drillede. Så de ville gerne tage ham med til hospitalet for at tage nogle tests og finde ud af hvad det var der var galt. Så de kørte afsted med Bo, og så regnede vi med at han kom til at overnatte på Notodden sygehuset knap 2 timers kørsel fra hytten, og så kunne vi komme og besøge ham dagen efter. Men efter en lille times tid, ringede Kim’s telefon. Det var Bo, som gerne ville hentes! Han var blevet kørt hen til Seljord helsecenter og var blevet undersøgt af en læge. Hans mavesmerter var stort set forsvundet, og lægen så ingen grund til at indlægge ham, så han måtte godt komme tilbage til os i hytten🤩

Kim og Hanne Mie hoppede fluks i bilen, og så kørte de afsted for at hente Bo. Det tog ca. 5 kvarter hver vej, så de var først tilbage omkring kl. kvart i et om natten. Milo var puttet i seng, og Aviaya og Anne-Mette sad oppe og spillede krig, da de andre kom hjem til hytten. Så det blev en lidt mere action packed dag end planlagt, men heldigvis endte det godt. De fandt aldrig ud af hvad det var der havde givet Bo mavesmerter, men Anne-Mette er overbevist om at det var en prut der havde sat sig på tværs🤣

Torsdag d. 11/1-2024

Efter en hektisk aften dagen før, blev vi knap så mange på pisten ved dagens start. Aviaya var temmelig træt efter at have været længe oppe og vente på at morfar kom tilbage. Så hun havde brug for at slappe af om formiddagen. Milo ville gerne blive i hytten sammen med morfar og hygge, og Bo var stadig øm i maven, så han besluttede, at det ikke blev til mere skiløb for hans vedkommende. Så det blev Kim og Anne-Mette, som smuttede ud på pisterne efter en dejlig morgenmad.

Vi smuttede over for at teste den blå piste af inden frokost. Det viste sig til vores store glæde, at pisten var blevet præpareret, og den var nu dejlig blød og lækker at køre på. Der var desuden kun meget få andre på pisten, så det var næsten som om vi var de første på pisten – SÅ lækkert!

Hjemme til middagsmaden berettede vi i begejstrede vendinger om den fantastiske blå piste over rugbrødsmadderne, og efter maden, proppede vi ungerne i skitøjet og satte snuderne mod den blå piste. Aviaya var dog stadig lettere brugt efter gårsdagen, så hun ville gerne hjem ret hurtigt. Så Anne-Mette kørte med hende hjemad efter en enkelt nedkørsel på den blå piste. Imens tog Kim og Milo endnu en tur ned af den blå piste. Herefter ville Milo så også gerne hjem, så Kim kørte med ham ned til hytten da vi ikke vidste om Anne-Mette stadig var der med Aviaya. Anne-Mette var dog stadig på pisten, så da Milo var afleveret hjemme i hytten tog Kim atter ud på pisten for at finde Anne-Mette og de kunne sammen få en hurtig tur ned i bunden af dalen.

Hjemme igen ventede hjemmebagte boller, varm kakao med flødeskum og lidt Stroh for de trængende. Aftensmaden var de legendariske pandekager ala Bo Sveigaard – mums. Herefter snuppede vi os en runde Partners, hvor Kim og Anne-Mette måtte se sig hensat til sidstepladsen efter en lang og udmattende kamp. Morfar og Milo vandt, tæt efterfulgt af Aviaya og Mormor. Efter sådan en omgang var vi også klar på at se dyner!

Fredag d. 12/1-2024

Så vågnede vi til turens sidste ski-dag. Vinden havde taget lidt til i løbet af natten, og der var lidt flere skyer på himlen end tidligere. Men temperaturen var til gengæld mildere end de andre dage. Efter morgenmaden tog Kim og Anne-Mette og Milo ud på den grønne pister ved knapliften. Efter en fem-tures tid, ville Milo dog gerne tilbage til hytten. Så Kim og Anne-Mette tog en hurtig tur ned af den blå piste og med stoleliften op igen og tilbage til hytten til lidt middagsmad. Begge unger ville gerne blive hjemme i hytten om eftermiddagen og hygge med Mormor og Morfar, så Kim og Anne-Mette masede atter de små fusser ned skistøvlerne til feriens allersidste skiløb. Til Kim’s store begejstring opdagede vi. At den sorte piste nu var åbnet – og den var endda præpareret! Det betød at vi fik og en masse gode (og hurtige) nedløb på den blå/sorte/røde piste inden vi for sidste gang vendte skisnuderne mod hytten til lækker varm cacao og småkager.

Vel hjemme i hytten, begyndt oprydningen, pakningen og rengøringen så småt, og aftensmaden var i dagens anledning en lækker reste-buffet bestående af hotdogs, kold risengrød og kolde pandekager. Det var sørme lækkert😋

Lørdag d. 13/1-2024

Afrejsedagen stod for døren og hytten kom op lidt tidligere end sædvanligt så vi var klar til morgenmad ca. kl 8. Det meste var pakket aftenen før, så med en hurtig pakning, rengøring og madpakke smøring, kunne vi lette fra hytten ved 10 tiden. Turen gik fint mod Kristiansand, der var kun en enkelt Tesla som fik en hjerneblødning og gerne ville vise at både hans lange lys og horn stadig virkede🙃

Vi ankom til terminalen i god tid og regnede med at vi skulle vente imellem 45 – 60 min før vi skulle køre ombord. Pludselig bevægede de forankørende biler biler sig så vi måtte overraskede starte bilerne op og køre med allerede efter 15 min ventetid eller 75 min før afgang – nice 👍