Blog Image

TEAM hals- und beinbruch

Blog for Teamhub.dk

Dette skulle gerne blive en lidt mere levende del af hjemmesiden hvor gæster selv kan skrive nye indlæg og kommentere eksisterende.

God fornøjelse;-) Click her for at komme til www.teamhub.dk

Dagbog Vrådal 2023

Dagbog Vrådal 2023 Posted on fre, januar 13, 2023 15:43:42

Lørdag d. 14/1 2023

Vi mødes alle på Karlsbergvej for at få pakket bilerne klar til afgang kl 14:30. Ca kl 14:35 kørte vi afsted mod Hirtshals for at være i god tid inden afgang. Vi viste ikke hvor mange som skulle med da rederiet Fjordline havde brilleret med at aflyse alle deres planlagte afgange inden d. 25/5-2023 (der er stadig en lille mellemregning som stadig ikke er afsluttet, da vi købte billetter på Black Friday, og de skal erstatte tabet på en aflyst afgang)

Vi ankom til Hirtshals rettidigt efter Bo både fik tanket sin Nissan og lettet sin blære. Vejrudsigten var lidt tvivlsom da der var lovet vindstød af stormstyrke så vi fik alle indtaget en søsyge pille for at være på den sikre side. Milo, Aviaya, Anne-Mette og Hanne-Mie boardede som gående passagerer og kom tidligt ind på færgen for at finde nogle gode pladser til os.

Overfarten foregik i god ro og orden – på trods af en smule vuggen. Efter at være kørt fra borde – og efter at være blevet tjekket af et hold meget grundige toldere, fortsatte vi ufortørnet mod Vrådal i silende regnvejr – som gled over i sne efterhånden som vi kom længere ind i landet. Vejene var temmelig glatte, og vi valgte at køre forsigtigt med ca. 50 km i timen. Så vi ankom først til vores hytte kl. ca. 01:30. Herefter fik vi hurtigt og effektivt læsset al bagagen ind i hytten og redt op. Efter en lille godnatøl, var vi alle klar til at krybe til køjs ved 2- tiden.

Søndag d. 15/1 2023

Dagen startede kl 08:00 da vækkeuret var indstillet til dette tidspunkt – så lettere klatøjede fik vi indtaget vores morgenmad, og mens Anne-Mette fik gjort ungerne klar til pisten, kørte Kim og Bo ned for at købe liftkort til alle mand.

I nattens løb var der faldet omkring 15 cm dejlig nysne, og solen skinnede fra en blå himmel og ikke en vind rørte sig, da vi klikkede skiene på og drog med den første lift. Den første nedtur foregik på Danskerbakken, hvor vi lige snuppede et par nedløb for at få styr på hvordan det nu lige er man håndterer sådan et par planker under fødderne.

Herefter var ungerne klar på at tage stoleliften op til toppen og køre et par ture ned på den fine og dejlige blå piste.

Aviaya brillerede med årets første Grarage sale, hvor vi lige måtte samle ski og stave op fra pisten, inden hun atter kunne drøne videre i højt humør. Herefter var det Anne-Mettes tur til at smækkysse pisten, så hun måtte også lige børstes fri for sne, inden turen fortsatte. Milo havde vist pådraget sig en balance-virus, for så snart han bremsede, syntes hans krop åbenbart at den lige skulle smide sig ned -til ret stor frustration for kroppens ejermand. Men heldigvis fik han styr på det efter et par nedfarter, og da vi drønede mod hytten til middagsmaden, var humøret højt.

Efter middagsmaden – bestående af resterne af vores tur-sandwiches – kunne størstedelen af selskabet godt mærke trætheden. Dog ikke Kim, som frisk og frejdigt hoppede i skitøjet igen for at straffe pisterne inden de lukkede ned for natten. Så mens Kim fik kørt nogle gode nedfarter, blev der hygget og slappet af i hytten. Milo og Anne-Mette fik bygget en fin snemand, og mødtes med Kim da han kom tilbage fra dagens nedløb.

Herefter stod den – vanen tro – på varm cacao med flødeskum og kage. Man skal jo ikke pille ved gode traditioner 😉 Aftensmaden bestod af sammenkogt med ris – lækkert!

Resten af aftenen blev brugt i hytten, hvor der blev hygget, lavet lektier og spillet. Nu er klokken lidt over 22, og vi er i DEN grad klar til at hoppe i kanen og få indhentet lidt af den søvn vi ikke fik i går nat! God nat og sov godt.

Mandag d. 16/1 2023

Omkring kl halv ni begyndte vi så småt at få øjne, og vi stod op til en fantastisk frostklar morgen med blå himmel og glimtende hvid sne overalt.

Da morgenmaden var indtaget, kørte Bo og Hanne-Mie en tur for at købe brænde og stearinlys, mens Kim, Anne-Mette, Aviaya og Milo smuttede i skitøjet og drønede ud på de velpræpererede pister. Vi måtte dog dele pladsen på pisterne med en dansk efterskole klasse – men de fik i den grad baghjul af ungerne. Og vi overhalede adskillige unge der plovede sig tøvende ned af pisterne i bedste nybegynder stil – det havde vi simpelthen ikke tålmodighed til at vente på, og de blev overhalet i fuld fart og med højt humør -især af Milo, der havde fået smag for fart.

Efter et par dejlige nedfarter, begyndte Aviaya at blive kold, og hun ville derfor gerne tilbage til hytten og få varmen. Dog var Bo og Hanne-Mie i Kvitseid for at hæve penge og handle. Derfor måtte Aviaya og Anne-Mette lige i pit i varmestuen i bunden af pisten, indtil de kunne komme ind i hytten. Heldigvis kunne de fordrive tiden med at grine af førnævnte efterskoleelever der forsøgte at lære at plove på Danskerbakken!

Da Bo og Hanne-Mie var hjemme i hytten igen, drog Anne-Mette og Aviaya tilbage til hytten for at slappe lidt af, mens Kim og Milo fik kørt lidt flere gange på pisten. Vi samledes alle i hytten til middagsmaden, og derefter hoppede Bo også i skitøjet for at køre lidt i det gode vejr. Vi fik kørt nogle skønne nedfarter, indtil Aviaya atter begyndte at blive kold, og Kim fulgte hende tilbage til Hanne-Mie i hyttens varme, mens de andre lige snuppede et parnedfarter mere, indtil Kim kom retur og indhentede dem.

Vi måtte konstatere at Milo nu for alvor har fået smag for at vende snuden mod dalen og drøne nedad i en allerhelvedes fart. Der bliver ikke tid til mange pauser i løbet af en nedfart, hvis det står til ham, og vi havde af og til lidt problemer med at følge med – især morfar kunne godt mærke i lårene at antallet af pauser blev minimeret😊

Omkring 15-tiden var gassen dog også gået af Milo, og han og Morfar fulgtes ad hjem til hytten, mens Kim og Anne-Mette lige nåede en enkelt medfart mere på den blå piste, som var stort set mennesketom.

Vel tilbage i hytten nød vi en omgang varm cacao og Morfars hjemmebagte kringle -mums!

Mens Aviaya lavede matematiklektier sammen med mor (det er bare det VÆRSTE!!!), Lavede Kim og Bo aftensmaden, som i dag bestod af en ordentlig omgang lækker risengrød. Senere fik vi spillet Partners og hygget, inden sengen atter kaldte på os. Godnat og sov godt!

Tirsdag d. 17/1 2023

Vi vågnede til næsten 30 centimeters dejlig frostkold nysne! Mand hvor lækkert🤩 Og oven i købet stod morgenmaden idag på friskbagte hjemmelavede morgenboller – hvad mere kunne man egentlig ønske sig? – det skulle da lige være en stolelift som fungerer!

Fulde af forventningen om skønne nedfarter på pister med ren puddersne, hoppede Kim, Anne-Mette, Milo og Morfar i skitøjet og ræsede over mod liften, mens Mormor og Aviaya slappede af hjemme i hytten. Dog måtte vi konstatere at stoleliften var i færd med at blive rullet tilbage og stolene taget af. Vi overhørte en ansat fortælle en anden skiløber at de skulle have kabiner på istedet. Det kunne vi godt leve med, og vi fordrev derfor tiden med at køre lidt på Danskerbakken, mens køen til stoleliften langsomt blev længere og længere.

Bedst som de havde fået afmonteret alle stolene, begyndte de så at sætte stolene PÅ igen!😳 Nå, men så fordrev vi da atter tiden med skiløb på Danskerbakken, mens de fik sat samtlige stole på liften igen. Nu var Milo dog begyndt at fryse, og Morfars lår var lettere brugte, så de drog hjemad mod hytten, mens Kim og Anne-Mette tog nogle flere ture på Danskerbakken, mens vi længselsfuldt holdt øje med hvornår stoleliften åbnede, så vi kunne komme op og få noget RIGTIG skiløb.

ENDELIG lod de os komme i stoleliften og vi hoppede fulde af forventning ombord. Ca. halvvejs oppe stoppede liften, og vi måtte vente i ca. 5 minutters tid, inden den fortsatte.

Men det var det hele værd – Det var et skønt nedløb i ren puddersne. Anne-Mette måtte lige ned og smage på sneen en enkelt gang, da hendes ski lige borede sig ned i den bløde sne og væltede hende rundt.

Da vi kom ned til stoleliften, kunne vi dog konstatere at den var lukket for resten af dagen, da der åbenbart var væltet et træ ned over en strømledning – æv!! Slukørede måtte vi så vende snuden hjemad mod hytten, hvor vi fik lidt lækker middagsmad.

Men når nu at stoleliften er lukket, og man derfor ikke kan komme på ski resten af dagen, hvad skal man så få tiden til at gå med?

Bum bum….. Hvad med en tur i sauna og så ud og rulle sig i sneen bagefter? Joda, det lyder da som en fantastisk ide! Så Bo, Kim, Anne-Mette og Milo hoppede fluks i saunaen og derefter ud og rulle rundt i sneen under høje hyl og latterudbrud (stakkels naboer!) Heldigvis forevigede Hanne-Mie det hele på video til evigt minde herom😂

Efter en 4 ture i saunaen og sneen, trængte vi i den grad til et bad – og det tror vi faktisk også at resten af hyttens beboere var enige med os i.

Dagens aftensmad bestod af pasta og pølser med ketchup og sennep – et kulinarisk mesterværk, hvis vi skal sige det selv! Det blev Hanne-Mie og Anne-Mette der var kokke i dagens anledning.

Aftenen blev brugt på hygge og brætspil. Ungerne var med til Sequence, og vi nåede også et par runder Partners med Hanne-Mie og Anne-Mette som sikre vindere😀

Onsdag d. 18/1 2023

Dagen startede som sædvanlig med lækker morgenmad, hvor vi ængsteligt kunne kigge ud af vinduet og holde øje med om stoleliften nu kørte. Det gjorde den heldigvis til stor glæde for os alle sammen🤩

Kim og Anne-Mette og ungerne hoppede fluks i skitøjet for at komme på pisterne, mens Bo og Hanne-Mie besluttede sig for at gå turen ned til stoleliften for at se ungerne når de kom ned af pisten.

Vi fik nogle rigtig gode nedløb, og Milo blev mere og mere klar på at prøve at køre ned ad den sorte, upræpererede piste. Kim havde været nede af den under det første nedløb, og kunne konstatere at det var noget af en udfordring, som Milo nok ikke liiiige skulle kaste sig ud i uden at have prøvet at køre offpiste (jvf. dagens Garage sale).

Derfor ville Milo prøve at køre lidt offpiste på dagens anden nedfart – med det resultat at han væltede rundt og ikke kunne komme ud af offpisten uden hjælp fra far. Han blev noget udmattet af at mase rundt i den tunge sne, og da vi nåede ned i bunden, ville en træt Milo gerne med Mormor og Morfar hjem i hytten og hvile sig indtil frokost.

Aviaya fortsatte dog ufortrødent sammen med mor og far, og vi skal da lige love for at tøsen også har styr på skiene. Efter en lidt forsigtig start, drønede hun også ned af pisterne i rasende fart – så sejt!

Hjemme i hytten nød vi en lækker middagsmad, hvorefter Morfar og Milo atter kom med ud på pisten – Milo under nogle protester, da han blev ret frustreret over at hans briller duggede. Men vel ude på pisten igen, blev han atter i godt humør, og gav den fuld gas nedad.

Efter et par rigtig fine nedløb i det skønne vejr, ville Milo dog gerne hjem i hytten igen, da han blev lidt kold. Kim fulgte ham hen til hytten, mens Aviaya, Anne-Mette og Morfar hoppede i liften igen og tog en tur mere. Kim var hurtig til at aflevere Milo hjemme ved Mormor, og han nåede at indhente de andre i bunden af pisten. Herefter blev det til endnu et par gode nedløb, inden Aviaya og Morfar også blev enige om at smutte hjem i hytten og slappe af. Kim og Anne-Mette nåede lige 3-4 ture mere, inden liften lukkede, og så vendte de snuden hjemad mod varm cacao og kanelsnurrer.

Nu skulle Milo ud og kælke på den kælk som vi havde fundet i skuret. Så Kim, Bo og Anne-Mette hoppede i vintertøjet (Kim dog i sine sommersko) og smuttede ud for at køre lidt på det nederste af pisten og på Danskerbakken. Det blev til et par hyggelige nedfarter for Milo og en enkelt nedfart for Kim og Anne-Mette (stakkels kælk), inden det blev så mørkt at vi atter vendte hjem til hyttens varme. Så var der dømt afslapning i hytten, og Aviaya fik – under protester – lavet dagens matematiklektier, mens aftensmaden – rester af sammenkogt med ris og flutes – blev tilberedt af Kim og Hanne-Mie.

Aftensmaden blev indtaget – dog kun under protest af Milo, som havde spist sig mæt i småkager og kanelsnurrer. Og så drønede ungerne op på deres værelser for at slappe af, mens de voksne tog et par runder Partners. Her skal det lige tilføjes, at Hanne-Mie og Anne-Mette endnu er ubesejrede!😉

Torsdag d. 19/1 2023

Vi stod op til en lidt køligere dag denne morgen, termometeret viste -7 grader, så vi skulle lige have lidt ekstra tøj på for at holde varmen. Efter endnu en lækker omgang morgenmad var vi klar på at indtage pisterne. Hele holdet af skiløbere var samlet fra morgenstunden og vi fik testet lidt flyvehop til stor underholdning.

Det blev til tre gennemløb før ungerne begyndte at fryse lidt og gerne ville hjem. Kim kørte Milo og Aviaya hjem i medens Anne-Mette og Bo kørte en tur mere inden Kim støde til gruppen på toppen efter et hurtigt nedløb. Vi besluttede at prøve den nyåbnede skovpiste, som egentlig var en rød piste, men det var vist bare den tusch som der var mest farve i for den skulle nok have været grøn. Under alle omstændigheder var det en hyggelig tur, og Kim nåede da også lige elegant at bakke sig selv ud af pisten og ned i den dybe sne – til vældig underholdning for os andre, da han havde noget af en kamp med at komme op på pisten igen.

Herefter tog vi tilbage til hytten for at nyde en lækker frokost. Vi kunne jo lige så godt få det spist😉

Efter maden trængte Bo og Aviaya til en pause, mens resten af holdet sluttede ud for at snuppe nogle flere nedløb i det skønne vejr. Milo var blevet bidt af at hoppe, og til sidst lykkedes det ham at lande et hop – totalt sejer!!

Efter denne bedrift ville Milo også gerne hjem og få varmen igen i hytten, så han blev fulgt hjem, og derefter tog Kim og Anne-Mette lige en tur ned af den blå og den røde skovpiste, inden lifterne lukkede og det blev tid til varm cacao.

Kim og Bo tog sig af dagens aftensmad, der bestod af pandekager og klatkager – SÅ lækkert! Efter aftensmaden fik vi samlet hele flokken omkring et spil Partners – som Milo og mor vandt😀 Og SÅ var det da vist også sengetid!

Fredag d. 20/1 2023

Dejlig frostklar morgen med duft af nybagte boller – mums. Hanne-Mie og Bo havde igen brilleret med et skønt morgenbord for at få holdet ladet max op til den sidste dag på ski. Temperaturen var faldet yderligere til -10 grader så vi skulle pakkes godt ind for at holde varmen.

Men vejret var fantastisk, og ikke en vind rørte sig, da vi godt pakket ind i gåsegang vraltede mod liften til dagens første nedløb.Vi startede ud med et nedløb på den blå piste, hvor det lykkedes Milo at overtale mor til at prøve skihoppet. Utroligt nok lykkedes det hende at lande det – nok mest til hendes egen overraskelse😂.

Herefter tog vi ungerne med en tur på skovpisten, hvor vi nød det skønne landskab gennem skoven. Dog blev ungerne lettere afkølede, og da vi nåede ned i bunden, var de klar til at komme hjem til hyttens varme. Kim fulgte dem hjem til Mormor, mens Bo og Anne-Mette lige tog liften op igen. Efter to nedløb var det lykkedes Kim at indhente det forsømte, og vi var atter samlet til et par ture mere, inden kulden også fik os til at vende snuden mod hytten til et veldækket middagsbord og en varm brændeovn.

Efter middagen var ungerne atter klar til at komme på pisten, mens Bo valgte at give sine trætte ben fri og istedet skovle sne og rydde bilerne for ca. 30-40 cm sne, så de var klar til at blive pakket til turen hjem i morgen.Ungerne og Anne-Mette blev udstyret med varmeposer i handskerne for lettere at kunne holde varmen, og så tog vi et par dejlig nedfarter på den blå piste hvorefter begge unger blev kolde og de blev derfor fulgt hjem, så de kunne komme ind i varmen.

Kim og Anne-Mette valgte lige at udnytte den sidste time på ski ved at tage skovpisten et par gange og den blå piste en enkelt gang. På den sidste nedtur fik Kim lov til at vælge piste – med det resultat at vi kort efter stod på toppen af den upræpererede sorte piste og kiggede ned. Lad os bare konstatere at Anne-Mette var riiiimelig udfordret på vejen ned, og hun scorede nok ikke lige point for stil og elegance – MEN hun væltede ikke! (og så nævner vi ikke noget om de 7-8 gange hvor hun kun lige med nød og næppe holdt sig på skiene). Men man skal jo også udfordre sig selv en gang imellem😊

Efter denne halsbrækkende oplevelse, cruisede vi hjemad på den blå piste til hytten, hvor der ventede varm cacao og kanelsnurrer.

Inden aftensmaden fik i stort set pakket alt skiudstyr et væk for i år, og Aviaya fik – nødtvunget – lavet sine matematiklektier. Aftensmaden var idag særlig luksuriøs, da vi fik en skøn 3-retters menu bestående af rester af pandekager, rester af klatkager og rester af sammenkogt med ris – what’s not to like?

Aftenen gik med lidt oprydning og nedpakning og afslapning. Vi snuppede endnu et spil Partners, hvor Milo og Mor endnu en gang tæskede de andre (og bare lige lidt bonus-info: Anne-Mette har ikke tabt et eneste spil Partners på denne tur!)

Lige nu arbejder vi hårdt på at udrydde det sidste brænde, og få tømt de sidste rester af slik og chips og diverse drikkevarer, inden vi hopper i seng for natten. Jo mindre vi skal pakke ned og tage med hjem jo bedre 😉



Aftensol over smukke Vrådal

Dagbog Vrådal 2023 Posted on søn, januar 15, 2023 15:54:51


Stolene er godkendt

Dagbog Vrådal 2023 Posted on søn, januar 15, 2023 13:32:00

Mor har vist godkendt stolene😂

Mor kunne blive liggende i al evighed


Far får sne

Dagbog Vrådal 2023 Posted on søn, januar 15, 2023 13:16:42

Jeg syntes at far så ud som om han havde det lidt varmt, så jeg ville lige køle ham lidt ned.☺

Far har brug for afkøling☺


Dagens Garage Sale

Dagbog Vrådal 2023 Posted on søn, januar 15, 2023 13:02:30

Søndag sørgede Aviaya for dagens første Garage Sale da hun spredte sit udstyr i god danskerstil👍

Aviaya på pisten i bedste danskerstil😊

Mandag var Milo den heldige vinder af dagens Garage Sale. Her ses han med sit danske præg på pisten👍

Turbo Milo’s Garage Sale

Tirsdagens Garage Sale udeblev, men Anne- Mette brillerede med et rigtig flot styrt i 30cm uprepereret nysne👍

Anne-Mette offpiste

Onsdag: Endnu en dag hvor vi ikke kunne finde ud af at sprede vores udstyr, men Kim fik begravet sit gear ude i den løse sne.

HEAD up

Torsdagens vinder af bedste styrt var Milo som spredte sit udstyr på bedste vis i forsøget på at lande et hop ude fra offpisten – godt gået efter de sidste par dages fesne forsøg👍

Bedste Garage Sale for sidste dag kom ikke nærmere end 3-4 nær død oplevelse fra Anne-Mette da hun kørte ned fra den sorte uprepererede piste som sidste nedløb sammen med Kim.



Så er vi på vej!

Dagbog Vrådal 2023 Posted on lør, januar 14, 2023 17:34:11

Jeg glæder mig til at komme frem så jeg kan kaste en snebold i ansigtet på milo🤩



Venter på færgen

Dagbog Vrådal 2023 Posted on lør, januar 14, 2023 16:23:10
Ankommet til Hirtshals

Så er vi klar til boarding, vi mangler kun en færge og 1 times ventetid😊

Color Line færgen
Ombord og klar til afgang


Dagbog Saalbach 2022

Saalbach 2022 Posted on fre, marts 04, 2022 17:10:11

Fredag d. 4/3 2022

Kim ankom til Hedensted ca. kl 19 og efter pakning af Mads’s lækre nye Opel Insignia og brygning af adskillige liter kaffe kun vi sætte i gang og køre sydpå mod hotellet Hotel Herzblut i Saalbach. Vi lavede et kort stop hos Fleggaard i Harrislee og fik tanket op med chokolade, rom, slik og chips. Turen ned igennem Tyskland gik som sådan egentlig ok. Dog lærte vi igen på den hårde måde, at man altid skal gå med sin mavefornemmelse. Gps’en ville ned over A7, mens vi talte langt og længe om at vi skulle tage A9. Bilen bestemte vejen, så vi endte i 3 x vejarbejde med en hastighedsbegrænsning på 60 km/t. Ikke særligt opfriskende eller opkvikkende, men vi ramte Saalbach en times tid senere end planlagt.

Lørdag d. 5/3 2022

Vi ankom til friske pister, solskin og et lækkert hotel. Efter et par tilløb vi fandt guiden og kunne derefter indtage lidt morgenmad. Ved 10-tiden var vi klar til at spænde skiene på for første gang siden 2019. Vi fik rimelig hurtigt fundet balancen og kunne til middag konstatere at trods den lidt sene start havde vi rundet 25 piste km. Østrigerne var også som at se køerne blive lukket ud på græs om foråret. De havde netop i dag endelig fået lov til at smide mundbindet og være fri for de restriktioner som de har været ramt at siden corona lockdown tilbage i 2020. Det resulterede i en del glade mennesker som så ud til at have startet deres afterski efter middagsmaden (eller også var middagsmaden bare sprit)

Vi fik kørt en del rundt i området og nåede både Saalbach, Vorderglemm, Leogang og Hinterglemm ialt 45 piste km, så alt ialt ok, når vi først nåede sent ud på pisterne og ikke havde fået den bedste søvn i løbet af natten. Aftensmaden på hotellet stod på buffet og efter at have tygget os igennem aftens koriander kunne vi begive os ned i byen for at besøge den Irske pub (det var ikke fordi at alt aftensmaden smagte af sæbe, men hvorfor h…… er den lorte krydderurte blevet så populær???) Vi havde fået indtrykket af, at den irske pub lå rundt om hjørnet (det plejer den), men det gjorde den ikke. Så lettere pinligt berørt måtte vi spørge nogle danskere om vej. Det viste sig, at pubben havde lukket, så vi måtte tørstige gå videre. Vi fandt en bar – dog var den forbeholdt det ældre publikum, så vi trissede videre da smagen af rose og old spice ikke bekom os. Tilbage på hotellet blev det til en omgang røvhul med blind makker inden sengen kaldte.

Søndag d. 6/3 2022

Vækkeuret ringede omkring de 07:30, men vi fik først gang i vores utrænede kroppe 20 minutter senere. Morgenmaden var en solid omgang buffet, som sikrede at bunden blev lagt til en lang dag på ski. Små 51 kilometer blev tilbagelagt alt imens den vertikale tæller stod på 11.370 meter. Vi kom vidt omkring – vi startede i solen og fik kørt et par gode nedløb ovre i Hinterglemm inden vi nærmest fløj retur til Saalbach og Fieberbrunn. Det blev til mange gode nedløb inklusiv lidt dansk assistance til en ældre herre, som havde glemt at få rettet sine bindinger til efter at han havde købt et par nye støvler. En leatherman er altid uundværlig uanset tid og sted. Frokosten blev konsumeret på en hyggelig bjergrestaurant, hvor Kims nakke desværre måtte sende ham til tælling. Det betød at han ikke kunne spise op, hvilket naturligvis må anses for værende skuffende og upassende. Dog blev nakken bedre hen af dagen godt afhjulpet af et par piller… Dovne som vi er, så havde vi tjekker pistekortet ud, så vi ikke skulle gå mere end højest nødvendigt. Derfor blev dagens sidste nedløb perfekt afsluttet cirka 200 meter fra hotellet. Tilfredse og velfronøjede ramte vi hotelværelset og kunne fejre dagens skiløb og glas høst med en omgang chips, røvhul og et par kringler. Aftensmaden går ikke over i historien som det mest opløftende måltid, men det kunne spises. Det mest tragikomiske var, at man ved morgenmaden skulle udfyldes sin bestilling. I god danskertro ventede vi på, at forretten blev serveret. Efter en 15 minutters tid kunne de øvrige gæster oplyste, at forretten var buffet…………. Nå, men suppen smagte da fint. Hovedretten var et par tørre ben fra en selvdød gris, som havde levet hele livet som veganer. Vi har igennem årerne fået mange gode ben, men disse var dog alligevel de mest ringe vi har fået i mange år. Desserten var en omgang vanilla creme med tørrede frugter – det skulle forestille panna cotta. Aftenen blev brugt på en god film omkring 2. Verdenskrig inden lyset blev slukket kl 23.

Mandag d. 7/3 2022

Dagen startede med 2x snooze inden vi begav os ned til morgenmaden. Efter rigeligt med espresso og en enkelt vaffel var vi dog friske til at komme på pisten for at drage mod Zell am See. Sammenkoblingen imellem Saalbach er forholdsvis ny men er dog stadig kun halvt forbundet fordi det kræver en skibus for at komme helt hjem igen. Pisterne var fine derovre, men niveauet på skiløberne var dog faldet an del og den Danske ældrehjælp måtte igen i gang for at samle skiløbere op fra pisten. Dog kunne de alle køre videre efter et hurtigt servicetjek. Alt imens pistekilometerne tikkede ind på tælleren, så tikkede klokken sig også mod frokoststid. Hvor skulle vi køre hen, hvad skulle vi vælge af restaurant, og hvad skulle vi spise? Store spørgsmål på en mandag, men vi havde beluret et godt sted; Berghotel Blaickner’s Sonnalm. Total østrigsk stil indenfor fyldt med fede detaljer og god inspiration til hjemmebaren derhjemme. Vi valgte igen at spise indenfor, så maden forblev varm og øllen kold. Vi fik bestilt en rigtig lækker omgang lasagne, hvilket bare smagte godt. Noget bedre en buffeten på hotellet. Et enkelt ølglas blev også tiltusket til hjemmebarens samling i vanlig Olsen Banden-stil. Den ene kigger den ene vej, mens den anden får glasset ned i tasken – og så omvendt. Ude foran restauranten havde vi fået øje på en Højmark-guide. Vi havde et par spørgsmål til hvordan vi skulle komme til Kaprun. Dog viste det sig, at de damer ikke var fra Højmark – vores bud var, at hun havde vundet skitøjet på en auktion fordi hun vidste ikke så meget om hverken kuk eller bøh. Og nej, alderen var ikke noget at skrive hjem om – Bjarne Lillers “Ensom dame 40 år” kunne godt bruges her. Efter frokost fik vi igen taget et par gode nedfarter inden at vi begyndte at kikke mod Saalbach. Det er lidt upraktisk at komme retur, da man skal med en gondol ned. Dog er nedfarten hurtig, men alligevel. Vel nede igen fandt vi et par danskere, som var godt kendt i området. Så kendte, at vi missede bussen fordi de troede, at der kom en anden bus. Ventetiden var dog kort, 10 minutter, inden at en ny bus kom. Retur i Saalbach kunne vi nå et par nedfarter, så de samlede pistekilometer kom over 60. Indtil videre holder vi et snit på over 50 kilometer/11.000 vertikale meter. Det er vist godt gået. Retur på hotellet fik vi skiftet til et par gåsko inden at vi sætte i bevægelse mod byen. Der skulle lige handles lidt ind, og skulle vi falde over en øl, så ville vi da tage imod det tilbud. Oppe i byen fandt vi et hyggeligt sted – godt nok var gennemsnitsalderen +40, men stemningen var god. Der blev vi et par øls tid inden at vi tjekkede et andet sted ud – typisk afterskisted med godt gang i højtalerne, fællessang og ja – stemningen af afterski når det er bedst. I lørdags forsvandt alle restriktioner, hvilket betød farvel til mundbind m.v. Dog skulle vi have mundbind på, da vi skulle handle… Det gav ingen mening, da de samme mennesker i Mpreis var de samme mennesker vi havde stået med 5 minutter tidligere. Nå, men sådan er det jo. Retur på hotellet vi fik klædt hurtigt om så middagen kunne indtages. Forretsbuffet – det var ok uden at være tip-top. Hovedretten havde vi glædet os til – vi skulle have en god steak, men desværre var steaken udsolgt, så vi måtte tage os til takke med en lidt ældre ko som var lavet til hakkebøf. Det kunne spises, men ja – heller ikke den helt store gastronomiske oplevelse. Aftenen blev brugt på værelset, hvor vi så en flm med den altid gode Liam Neeson.

Tirsdag d. 8/3 2022

Efter som vi ikke nåede Kaprun i går efter besøget i Zell am See, var planen i dag lidt gletsjer skiløb. Først skulle morgenmaden dog indtages og kaffen hældes på dunken, men så var vi også klar. Skiene fik en hurtig kantslibning og det var også med samme tempo vi ankom til bunden af Zell am See, der var kun gået en god time og vi havde tilbagelagt 21,3 pistekilometer og kørt i 4 lifter. Kim var ved at lave et garage sale da hans ene inderski tog fat da han var på vej forbi et par andre skiløbere der skulle overhales. Balancen blev fundet i sidste øjeblik og de andre turister slap med skrækken uden at blive frankerede. Dog fik vi en lang næse for den lift vi skulle med til det yderste område i Zell am Ziller stod stille og køen lignede ikke noget som blev opløst lige med det samme. Vi valgte derfor at tage skibussen resten af vejen mod Kaprun med et stop og busskifte på busstationen i Zell am See. At opleve en ny by giver altid noget stof til klummen. På vej mod Kaprun skulle vi forbi den lokale badeanstalt. Det er der som sådan intet galt med, men udfordringen kommer når poolen ligger udenfor på øverste etage. Dermed kunne de badende gæster være til fri skue for passagerne i bussen. Lad det være sagt med det samme – bølgerne gik højere nogen steder end andre… Ovenpå chokket fra badeanstalten kunne vi sætte os ombord på liften. Efter en rum tid nåede vi toppen af det ene bjerg. Her blev det til et par gode nedløb inden vi satte os ombord i en transportlift, som skulle bringe os op mod toppen. Normalt er vi ikke nærtagende og er egentlig også pænt rummelige, men ombord i gondolen var der også et hold børn med deres mor/lærer. Hun var som sådan egentlig ok pæn, men hun skulle tage billeder af ALT. Både med smartphone, selfiestang og ja – med det hele. Det var underholdende at være vidne til, så vi håber, at hun fik taget mindst et godt billede.

Oppe på gletsjeren blev de forskellige nedfarter afprøvet. Der var mange gode blå og røde nedfarter, som både indbød til fart og sving. Vi var faktisk så glade for at være deroppe, at vi fik droppede frokosten. Omvendt så blev sukkerdepoterne godt fyldte med chokolade når lejligheden bød sig… Så nej, vi blev aldrig helt sulten. Kun efter jagten på pistekilometer. Omkring ved en 14.30 tiden besluttede vi os for at vende snuden mod Saalbach. Det var en længere opgave, som betød nedfart til bunden i Kaprun, bus til Schüttdorf (forbi badeanstalten til samme syn), gondol op, nedløb, lift op, nedløb til mellemstationen, gondol ned, skibus til Schönleitenbahn og så op med en gondol inden vi kunne begyndte nedløbet til Saalbach og hotellet. Ved liften i Schönleiten ved der dog en Tysker som ikke kom helt ubemærket med liften. Lige inden dørene i gondolen skulle lukke, stak han hovedet ud for at kikke tilbage mod liftkøen og så sad hans hoved fast i døren og et højt “scheiße” blev råbt og gondolen stoppede – lidt en bedrift i sig selv. Liftoperatøren var ikke videre imponeret. Tyskeren blev proppet helt ind i liften og gondolen blev sat i gang igen;-). Midt på bjerget kunne vi nå en ekstra tur, så da vi slukkede tracken havde vi igen rundet over de 50 pistekilometer. Imponerende når vi har brugt over 90 minutter i bus. På vej mod hotellet faldt vi over vores hyggelige sted fra i går – efter lidt ventetid fandt vi et sted at sidde, så vi kunne evaluere på dagens skiløb over en radler og en weiss. Aftensmaden går igen over i bogen, ja det gled ned. Både kyllingen og burgeren var kolde – vi er ikke kritiske, men forventer varm mad når vi har bestilt det. Men igen – vi blev mætte, hvilket var det vigtigste. Nu sidder vi og overvejer om vi skal gå ned i byen eller om vi skal smutte op på værelset for at se endnu en film med Liam Neeson.

Onsdag d. 9/3 2022

Kim vågnede lidt i syv for at skulle afrime, sådan går det når man bunder 1/2L øl inden man går i seng (og man er en halvgammel idiot) men i seng igen og op kl 07:40 efter en omgang snooze. Med morgenmaden veloverstået kunne vi tage hul på skiløbet og køre rundt i det lokale område Saalbach, Hinterglemm og Fieberbrunn (eller som vi omtaler området Fie Brunn som er navnet på én af Mads´s kollegaer) Der gik ikke længe før Mads blev lidt kærlig overfor en kantafmærkning, hvilket resulterede i en glad pæl men mads fik lidt ømme kugler og vi begge et godt grin. Det dur ikke, at køre med benene på hver sin side af en orange kantpæl. Det gør lidt ondt, men Mads melder alt godt igen. Vi kom helt i bund i Fieberbrunn og set adskillige nye pister som vi ikke fik kørt 1. gang vi besøgte området i lørdags, Det var et rigtig fint område med gode pister. Det var tydeligt at Fieberbrunn mest ligger med nordvendte pister så sneen var generelt rigtig god. Det blev også til et par gode grin i liftkøen, hvor et par aldrende damer blev spurgt om de havde fået for meget “glühwein” efter at den ene havde mast sig ind foran… Middagen blev indtaget på Luis Alm tilbage i Saalbach med en lækker stenovnsbagt pizza med tilhørende Radler. Vi kunne stadig klemme en bid mere ned og fik bestilt turens første Österreichischer Apfelstrudel – mums. Mætte og klar på mere skiløb kørte vi den sidste time i Saalbach, men vi erfarede at det sidste stykke ned mod byen ikke var helt så fedt at køre i, så vi mente at vi kunne nå en sidste tur ned mod Fieberbrunn. Det mente en ski patroller ikke da han allerede havde lukket en piste 10 min før bundliften lukkede, vi fik ham dog overtalt og hilste på ham 12min efter da vi var nået op med liften igen;-) (liftturen varer 8min). Vel tilbage i Saalbach med lukkede lifter smed vi ski og støvler på hotellet og gik tilbage til byen for at få en enkelt. Uden at lyde som de hellige helte, så lod vi faktisk glassene stå… Det var udelukkende fordi, at barbossen havde givet os rabat 3 dage i træk. En god weiss, lidt jagertee og en lille snak med en Belgisk “fissekarl” blev det til inden vi satte kursen mod hotellet og aftensmaden. Vi var noget spændte – ja, faktisk meget. Fik vi kold eller varm mad? Kunne det spises eller skulle saltbøssen hjælpe med at sætte smag på det udefinerbare mad? Lad det være sagt med det samme, vi fik varm mad og det smagte da nogenlunde. Forretten var en eller anden risret, hvor det hele havde været en tur forbi ønskebrønden inden det blev serveret (dog kold). Hovedretten skulle havde været en eller anden form for en kotelet, men blev i stedet for serveret som en gryderet. Desserten skulle havde været en jordbærsorbet, men var et afskrab af jordbærisen fra den trefarvede. Det smagte – og vi blev mætte. Nu sidder vi på værelset og nyder en god rom inden vi ser hvad aftenen bringer…

Torsdag d. 10/3 2022

Da klokken slog 08 var det på tide, at komme ud af den varme dyne og angribe morgenmadsbuffeten. Det blev lidt senere end normalt i går, da vi var noget optaget den autentiske ”Hacksaw Ridge” med Desmond Doos i hovedrollen – har du ikke set den endnu, så får den de varmeste anbefalinger herfra. Mætte fra i går var besøget i buffeten begrænset – dog fik vi et skud espresso og lidt protein til dagens skiløb. Vi manglede at besøge Leogang sådan rigtigt, så vi brugte formiddagen på at jagte de gode nedfarter. Ærligt, så har vi kørt noget mere på de blå og røde end på de røde og sorte. Forklaringen er dog enkel – der findes ikke så mange sorte nedfarter. Så vi er ikke blevet gamle og kedelige… Det var lunt i dag, hvilket også kunne ses på antallet af skigæster på pisten, men også på sneen. Den var lidt mere grødet og sorbetagtigt på de sider der vender mod solen end normalt. Vi skal ikke klage – kun over lidt ømme muskler i lårene. Kim får velfortjent dagens ”styrtklokke”, da han skulle give Mads lidt sne – det hjælper abosult ikke på balancen, at bremse med vægt på bagskien. Det giver sne, men det giver også en tur i pisten.Dagens største dilemma var frokosten – skulle vi prøve noget nyt, eller skulle vi gentage succesen på Luis Alm. Vi valgte det sidste, hvilket blev et sjovere bekendtskab. Efter lidt søgen fandt vi plads hos en mor og hendes datter. Vi kunne hørte, at de var danske, så vi slog os naturligvis ned. Efter et par minutter kom den øvrige del af selskabet – også en mor med hendes datter. Efter vi havde fået smagt på vores radler udbrød den ene til Kim, kender jeg ikke dig? Øhh – det tror jeg ikke var den hurtige respons fra Kim. Hun mente bestemt, at Kim lignende en anden som hun heller ikke kunne huske navnet på. Så kunne Mads heller ikke lade være – han spurgte den anden dame – hvor kommer du så fra? Jeg kommer fra Ring – jeg boede overfor forsamlingshuset svarede hun pænt… Hmm. Ring, Brædstrup, forsamlingshus – Ja, så må dine forældre være Vera og Svend Erik. Bingo banko – samme sted som MKK’s lillebror er blevet passet i mange år. Ja, verdenen er lille og når man mindst forventer det, så møder man folk man kender. Sjovt, pudsigt og egentlig også lidt mærkeligt. Frokosten var også god – vi smagte en ny pizza fyldt med kød og lidt spicy sovs! Vi sprang dog over desserten i dag.Med lidt under to timer tilbage, så ville vi nå den modsatte vej rundt om bjerget. Det giver ofte en anden oplevelse at køre modsat rundt – du får kørt på andre pister, prøvet andre lifter og får set landskabet på en anden måde. Da vi kom til toppen af nr. 1 – det sidste nedløb på årets skitur – ville glæden ingen ende tage. Vi fløj nærmest ned til mellemstationen og besluttede også straks for at skulle tage en tur mere – vel og mærket inden vi var kommet i bund. Stykket fra mellemstationen og ned til lifte var dog en værre omgang. Det var i skygge, iset og generelt en omgang pap at køre på, men ned kom vi. Vi tænkte også, at en nedløb mere skulle der til for det første kunne ikke være så ringe. Til toppen kom vi og ned kom vi også i lidt bedre stil end før. Lidt efter klokken 16 kunne vi slukke trackeren og konkludere, at vi igen havde ramt over de magiske 50 pistekilometer. Tilbage på hotellet fik vi pakket ned, drukket den sidste alkoholfrie radler og gjort os klar til hjemturen.Efter en lille sludder med hotelfatter kunne aftensmaden indtages. Den var varm og smagte egentlig ok – en sjov lille krølle er, at tjeneren altid kommer og spørger om vi er færdige alt imens vi sidder og spiser. Det skal de nok lære det på et tidspunkt. En anden lille sjov krølle her på falderebet – forretten var suppe og ved siden af suppen lå der nogle kødlignende stykker. Mads spurgte – madglad som han er – er det til suppen… Nej, det er desserten lød svaret… Hmm… Så taler vi vist ikke mere om det!



Næste »