Onsdag
d. 8/1-2014

Da
klokken slog 8 var der ikke meget liv i huset! Milo havde holdt begge
sine forældre travlt beskæftigede hele natten, så de havde brug
for søvn. Det kunne Aviaya ikke vente på, så Mads og hende måtte
i gang med at spille ”HUGO” til den store guldmedajle imens Bo og
Hanne-Mie prøvede at holde styr på Milo. Klokken blev da helt hen
af 11.30 inden vi kom på pisten, men det gjorde faktisk ikke
noget… Alle var jo inde til frokost, så vi havde nærmest pisterne
helt for os selv alligevel 🙂 Hvem sagde at en late start ikke kan
være en god ide 🙂

Aviaya
havde gode ben, så det blev til et par gode nedfarter inden
frokosten kaldte. Det er utroligt, hvor meget styr den unge dame har
fået på skiene siden i lørdags – hatten af for det! Efter
frokosten blev det til en tur ned af bjerget – denne gang med Mads
som styrmand. Og han skulle hilse at sige, at det er pænt hårdt at
køre i baglæns plov.

Klokken
blev hen af 16 og alt imens, at Anne-Mette og Aviaya tog liften ned
styrtede Mads og Kim rundt i jagten på pistekilometer. De nåede da
et par ture trods alt.

Aftensmaden
blev en omgang pizza – nemt, hurtigt og lækkert.

Som
om at Mads og Kim ikke var skitrætte, fik de overtalt hinanden til
en omgang nightskiing. 6 gode nedfarter blev det til inden at aftenen
sluttede med et flot festfyrværkeri. De ramte lejligheden omkring
kl. 21.30, hvor der var kommet lidt ro på de to banditter. Nu må
natten vise om natten bliver ligeså rolig.