Lørdag d. 10/1-2015
Turen startede ved Karlsbergvej 47 kl 6:30, med orkanen Egon i sigte kunne sejlturen fra Frederikshavn være en udfordring. Vi havde allerede forestillet os 6-8 timers sejlturs-helvede i form af ukontrolleret vippende færge og 2 strålebrækkende børn (og i værste fald 5 voksne i samme situation). Vi havde derfor med nervøse miner researchet på søsyge-råd og provianteret med diverse søsyge-piller, ingefærpiller og Seaband til hele holdet.
Heldigvis viste det sig til vores store lettelse at vi hele turen sejlede lige foran stormen, så vi mærkede næsten intet til stormen. Det blev kun til en mild vippetur, som selv Hanne-Mie uden problemer modstod. Så vi nød turen og hyggede med ungerne, der synes at det var vældig spændende at være ude og sejle med en stor færge (selvom de til sidst var ved at være ret så utålmodige mht. at komme videre på turen).Dog opstod der lidt tumult da vi skulle af færgen, idet Kim, Anne-Mette og Milo blev fanget i menneskemængden på vej ned til bilerne. Og da de endelig kom ned til bildækket var bilerne allerede i færd med at køre fra borde. Så Anne-Mette måtte i al hast klemme sig ind på Aviayas barnesæde i Transporteren, så hun kunne komme med ud. Bare til info, så er det ikke pokkers let at sidde i ett barnesæde med hovedet oppe i billoftet og lade som om alt er i fineste orden, når man kører forbi tolderne – men det gik heldigvis ;-). Begge hold fandt dog hurtigt sammen igen, og Aviaya og Anne-Mette byttede plads, og så stod planen på aftensmad på det nærmest McDonalds. Her blev ungerne gjort klar til natten, i forventning om at de hurtigt ville falde i søvn, når først vi kørte igen. Dette fandt vi dog hurtigt ud af ikke lige var deres plan, og fra kl. ca. 19.00 til vi kom op til hytten omkring midnat, havde ungerne kun sovet i ca. 1 time. Køreturen tog lidt længere tid end beregnet, da der var meget glat og det sneede. Men frem kom vi da til sidst
Udfordringerne var dog ikke slut, da vi fandt hytten, for det viste sig at vi skulle vandre ned ad et ret stort antal trapper for at komme til hytten fra bilerne (133 trin, talte Bo det til). Mændende påtog sig opgaven at tømme bilerne, mens kvinderne puttede ungerne og pakkede ud efterhånden som bagagen blev læsset af. ENDELIG kunne vi kl ca. 02:30 lige sætte os ved fællesbordet og nyde en ankomst-øl, inden vi trætte kunne krybe under dynen og få noget søvn.

Søndag d. 11/1-2015
Grundet den sene ankomst dagen før, sov hele holdet længe idag, og først da Milo kravlede ud af fjerene kl. ca. 9.30 begyndte vi andre så småt at røre på os. Morgenmaden blev indtaget omkring kl. 10, hvor vi til vores alles store overraskelse opdagede at Aviaya havde tabt sin allerførste rokketand. Den var faldet ud da hun sov, og selvom der blev ledt alle steder, blev tanden ikke fundet. Men vi blev enige om at hvis Aviaya bare skrev en seddel til tandfeen og forklarede at tanden var forsvundet, så skulle hun nok få en mønt alligevel! Da det var vedtaget, besluttede vi os for at tøffe udenfor og få fundet ski til børnene. Da det var gjort tøffede vi alle op til børnebakken, hvor Milo fik sit livs første skitur mellem mors ben. Dette var han ret glad for, og efter et par nedfarter, var hans respons: “Hurtigere, mor!” – joh, der er potentiale i den dreng :-). Aviaya styrede sine ski rigtig godt, og hun blev hurtig træt a den lille prøvebakke, så derfor smuttede hun, Kim og Mads op på de lidt større pister for at køre lidt der. Middagsmaden indtog vi hjemme i hytten omkring kl. 14.30, hvorefter Milo blev puttet. Og overraskende nok, var Aviaya ligeledes så udmattet af skituren (og nok også fra dagen før), at hun også tog sig en eftermiddagslur. Bo og Hanne-Mie tilbød at blive hjemme hos ungerne, så Kim, Mads og Anne-Mette lige kunne nå et par ture ned af pisterne, inden lifterne lukkede kl. 16.00 (troede vi). Det viste sig dog ikke helt at holde stik, da de kl. 15.40 fandt sig selv stående nede ved en ret så lukket lift. Her i området lukker lifterne nemlig kl 15.30 i uge 3 – bare så I ved det!. Heldigvis mødte vi lift-passeren og hans kollega på snescooter, som var så søde at sørge for at vi kunne få et lift med snescooter op til hytten, så vi slap for den hårde tur op ad bakken med skiene på slæb 🙂
Vel hjemme i hytten igen stod den på hygge og aftensmad i form af Wraps, Uhmmm… Efterfølgende blev ungerne puttet, og de voksne slappede herefter af i et par timer inden vi også smuttede i seng efter en skøn dag.

Mandag d. 12/1-2015
Kl. 7:30 blev vi vækket af vækkeuret, og så var det Kim og Bo´s tur til at lave morgenmad, mens vi andre fik vækket ungerne og trukket dem i skitøjet. Aviaya kunne stolt vise os en mønt fra tandfeen, som hun havde fundet under sin hovedpude :-). Efter en lækker morgenmad, skulle Aviaya til ski-undervisning for første gang. Vi afleverede hende til skiinstrukrøren Martin i bunden af børnebakken kl. 9:45. Herefter kunne vi afhente hende igen kl 11.20. Bo og Hanne-Mie tilbød at kælke og hygge med Milo i mellemtiden, mens Kim, Mads og Anne-Mette kunne drøne lidt rundt på pisterne indtil vi atter skulle mødes med Aviaya. Det blev til et par gode ture ned af pisterne (med adskillige ufrivillige sne-styrt-stunts af Anne-Mette), inden vi atter mødtes for bunden af børnebakkken. Milo havde rigtig hygget med mormor og morfar, og de havde både kælket og leget i sne. Skitimen med Martin var gået rigtig godt for Aviaya, men hun var desværre blevet så kold på hænder og fødder, at hun fik meget ond i dem da vi endelig fik varmet dem op hjemme i hytten igen. Heldigvis blev det hurtigt bedre, og hun fik hurtigt sit gode humør igen, da hun og Milo fik lidt vingummier og saltstænger, mens vi andre nød lidt varm kakao med flødeskum.
Mens ungerne hyggede hjemme i hytten med Bo, Hanne-Mie og Anne-Mette, kunne Kim og Mads lige nå et par hurtige løb ned af pisterne inden middagsmaden blev serveret. World cup løjpen blev derfor også testet og godkendt. Efter middagen tog Bo, Mads og Kim afsted og fik nogle gode nedløb på begge sider af fjeldet. Bo startede med at nær-studere sneen i bunden af et glidestykke for at kontrollere om sne-kvaliteten var i orden – det var den og Bo måtte derefter gå hen imod liften fordi løjpen gik opad:-( Vi kom i dag ned fra bjerget i god tid (kl 15:30) og behøvede derfor ikke et lift hjem med snescooter. Hjemme ventede nybagt chokoladekage med tilhørende varm kakao – mums. Aftensmaden blev i dag lavet af Anne-Mette og Kim og bestod af rigeligt med sammenkogt ret m. ris – ingen gik sultne i seng og vi afsluttede aftenen med en omgang bluf.

Tirsdag d. 13/1-2015
Væggeuret behøves vi ikke når vi har Milo med på ferie – omkring kl. 07:30 begynder han med at vække den lille norske skihytte på sin helt egen og charmende måde: “I skal op nuuuu”…. 🙂 Efter en god omgang morgenmad smuttede Aviaya, Anne-Mette, Milo, Kim og Mads afsted ud på de norske løjper alt imens Hanne-Mie og Bo blev hjemme i hytten; Bo havde et knæ som drillede ham lidt (eller var det Hanne-Mie som trak)… Vides ikke helt med bestemthed – men vi kan altid have vores gode teorier. Milo klarede det flot – det samme gjorde Aviaya, så tiden fløj afsted. Begge formåede faktisk at køre ned på OL-løjpen! Sejt! Efter en lille time trak mor’s Ipad mere i Milo end det kolde skiløbet, så en hurtig aflevering og så afsted igen. Det blev til et par ture mere inden frokost. Helt klart en fordel med ski in/ski out når man har små banditter med på ferie. Efter frokost blev Milo hjemme ved mormor og morfar, og de andre smuttede afsted igen. Det blev til et 3-4 nedfarter inden at Kim og Mads fik udgangstilladelse til race – de nåede lige tre af de helt hurtige ture inden at klokken blev 15.30. Hjemme i hytten havde de andre gjort klar med varm kakao, så der blev hygget til den store guldmedalje. Der blev spillet Ipad, leget, spillet Real Racing og hygget inden aftensmaden kom på bordet. Tirsdag og fredag er der aftenskiløb – aftenskiløb er måske så meget sagt, men der er en løjpe åben og en slæbelift (vi er åbenbart for godt vant fra øvrige destinationer). Men Anne-Mette, Kim og Mads fik da givet den gas en lille times tid inden at liften lukkede klokken 20.00. Aftenen gik med DR1, lidt kaffe og kage inden at vi røg trætte i seng. Sov godt – vi vender stærkt tilbage i morgen.

Onsdag d. 14/1-2015
Vækkeuret Milo var igen i dag synkroniseret til vækning kl. 07:30. Da vores trappe til overetagen er af hemsetypen var det desværre nødvendigt at også en af forældrene stod op og fulgte Milo nedenunder til sit lejetøj – øv og gaaab. Morgenmaden blev idag serveret af Hanne-Mie og Mads med blødkogte æg og varme rundstykker. Efter morgenmaden kom vi i dag alle afsted til pisterne, Hanne-Mie, Anne-Mette og Milo drog afsted til Snørøverland (børenebakken i den øvre del af byen med rullebånd) Milo ville i dag kun stå på ski og fik da også lavet sin første brede spaghetti-stilling ned af pisten, han kørte også selv uden støtte op til flere (små usikre) metre:-). Kl. lidt i 11 besluttede knægten sig for at han dog hellere ville ned til hytten og hygge, og turen tilbage foregik selvfølgelig på ski med støtte fra mor. Hver gang vi holdt pause for at mormor også kunne komme med, fik mor den kontante besked “hurtigere mor!”, så han skal såmænd nok give begge forældre bagski om få år;-)
Vel tilbage i hytten hyggede vi lidt, og gjorde klar til at Morfar, Kim, Mads og Aviaya kom tilbage til frokost. Aviaya, Mads og Kim startede med at tage til toppen af fjeldet og køre på vest-siden. Derovre var der rigtig fine børnepister og Aviaya hyggede sig på det lange nedløb og har fået rigtig godt styr på skiløbet:-). Vi snakkede sammen over walkien for at mødes omkring kl 11:15 og kørte derefter ned mod hytten til frokost. Vi nød en dejlig middagsmad alle sammen, hvorefter Milo blev puttet af mor og far, mens Mads og Bo lige smuttede ud og fik en enkelt nedfart, inden de mødtes med Kim, Anne-Mette og Aviaya til lidt hygge-skiløb på den blå familiepiste. Hanne-Mie nød roen hjemme i hytten, mens Milo tog sig en velfortjent middagslur. Den brede blå boulevardpiste var lige Aviayas kop the, og hun susede ned ad pisten i fremragende bred dansker-stil med et stort grin på læben, mens vi andre hyggede og legede på pisten omkring hende. Dog måtte hun lige fortælle Mads hvordan man kører i t-lift da han åbenbart hverken kan holde på sit udstyr eller holde balancen når han befinder sig i sådan een 😉
Efter en del rigtig gode nedfarter, kunne Aviaya mærke at hun begyndte at fryse fødderne, og vi skyndte os derfor alle hjemover. Der blev over walkien kaldet til home-base, hvor Hanne-Mie sørgede for lun kakao og chips, samt en frisk og veludhvilet Milo til at tage imod os da vi klikkede skiene af foran døren.
Aviaya, Milo, Bo og Hanne-Mie slappede herefter af hjemme i hytten, mens de andre 3 tosser liiige kunne nå ud og få et par sidste gode nedture på de stort set uberørte og mennesketomme pister, inden lifterne lukkede kl. 15.30.
Vel hjemme igen stod aftensmaden på fabelagtig svensk pølseret, kokkereret af Bo og Mads, og efterfølgende afslapning (altså efter at vi fik puttet en fuldstændig hysterisk überaktiv overgearet og lalleglad overtræt Milo) med the, kaffe og tv. Aaaaahhhh…. 🙂

Torsdag d. 15/1-2015
Mads var 1. mand ude af dynerne i dag fordi han skulle besøge en dommer-kollega på Hafjell. Han påbegyndte derfor morgenmaden ca. samtidig med at vækkeuret Milo stod op og kørte afsted i Mokkaen kl. 8. Øvrige deltagere var efter en dejlig morgenmad klar til at give børnene tøj på til endnu en tur i sneen. Mens drengene og Aviaya satte kurs mod de lidt større bakker, vendte Anne-Mette, Milo og mormor næsen mod “Snørøverne” på børnebakken. Det betød en travetur op ad alle trapperne med ski, kælk og Milo på armen, samt at trække Milo på kælken det sidste stykke op ad bakken til transportbåndet. Så var både mor og mormor også godt varmet op da vi kom frem!
Her lærte Milo i dag at stå helt alene på ski fra top til bund af bakken (bare retningen er rigtig). Han kunne rigtig godt lide det, og kolliderede kun med en slalom port en enkelt gang. De andre stødte til os, og Aviaya har virkelig lært meget i år. Hun er ved at være en rigtig skiprinsesse. Milo blev hurtig træt, så efter ca. en time, vil han gerne hjem til hytten. Efter frokosten sov Milo og Aviaya hyggede sig hjemme i hytten sammen med Bo og Hanne-Mie. Anne-Mette og Kim tog sig endnu en tur på pisterne, men vendte forholdsvis hurtigt hjem igen fordi det var ret så tåget, sneende og blæsende, hvilket satte Anne-Mettes i forvejen mangelfulde stedsans lidt på prøve. Da vi alle (undtagen Hafjell-holdet) var samlet hjemme igen var det tid til nybagt kage, kaffe og hygge. Resten af eftermiddagen gik med hygge, bollebagning og div. spil på Ipad. Aftensmaden bød på rester af svensk pølseret, hvilket stadig smager fantastisk dagen derpå 🙂 Herefter legede ungerne lidt gemmeleg og spøgelser, inden de blev puttet, og de voksne kunne finde kaffe, kage og slik frem. SÅ er der dælme dømt afslapning inden dynerne kalder 🙂

Fredag d. 16/1-2015

Fredag og dermed store pakkedag. Milo
vækkede os kl 07:15 i dag, han var frisk og ville have morgenmad.
Den dreng skal lære at sove længe inden næste år. Da klokken slog
09.50 var vi alle 7 ude på løjperne; Milo, Hanne-Mie og Bo vandrede
mod børnebakken imens Aviaya, Anne-Mette, Kim og Mads kørte rundt i
området. Aviaya er blevet så god til at stå ski – så næste år,
skal vi andre nok lige oppe os lidt hvis vi skal følge med
power-tøsen. Efter frokost kørte vi ovre mod området med t-liften.
En god og bred løjpe, hvor der er plads til fart, sjov og ballade.
Aviaya og Mads formåede faktisk at stoppe t-liften, da Mads havde
lidt problemer med at komme af. Kim prøvede at fixe den, men det
lykkedes ikke helt. Omkring kl. 14.15 smuttede vi alle ind til varm
cacao – Mads og Kim nåede dog lige et par hurtige nedfarter inden
lifterne lukkede kl. 15.30. Aftenen blev en delt affære; inden
aftensmaden nåede Mads & Kim at køre et par hurtige ture på de
oplyste løjper ind og spise de gode sammenkogte retter fra ugens
løb, op og hente bil, pakke lidt, tilbage på ski i én lille time
alt imens børnene og resten af familien hyggede sig med Disney Sjov
og fredagsslik…. MUMS. Bo, Mads og Kim kom retur til X-factor inden
de pakkede lidt videre. Aftenen sluttede med en god film, Contraband.
Den kan varmt anbefales.

Lørdag d. 17/1-2015

Dagen i dag
startede noget tidligere i dag end sædvanlig. Vækkeuret ringede for
de flestes tilfælde kl 06:00, det var ca. 1½ time før Milo plejede
at stå op. Mads ville lige starte dagen med et bad, så hans vækkeur
ringede 05:30 – føj det var tidligt. Morgenmaden blev forholdsvis
hurtigt indtaget inden vi kunne pakke bilerne endeligt. Kl. 07:35 var
der afgang fra Kvitfjell. Den norske snerydningstjeneste havde gjort
deres arbejde godt, så vejene var yderst fremkommelige i forhold til
turen herop. Efter 2 timer tog vi et pitstop lidt uden for Oslo –
her mødte vi en familie fra Odense, som virkede yderst opgivende.
Deres franske bil var begyndt at opføre sig mærkeligt. Derfor –
”never go french” når det kommer til bilkøb. De blev dog sendt
mod Odense med besked om ikke at køre FOR hurtigt. Middagsmaden blev
indtaget på McD – det hører ligesom turen til. Kl. 15:12 ramte vi
Danmarkskajen i Göteborg uden problemer på vejen. Lige nu sidder vi
på færgen og prøver at slappe af. Milo startede færgeturen med at
få næseblod, så kræfterne samles inden vi begiver hos hjem mod
Randers, Hadsten og Horsens når færgen rammer Frederikshavn kl.
19:15.