Lørdag
d. 7/1 2017
Så
stod kalenderen igen på den årlige skitur med familien og onkel
Mads. Afgang 07:15 fra Casa Karlsbergvej, denne gang med varme i
transporteren! Kim kørte med Milo og Aviaya, mens Mads, Bo,
Hanne-Mie og Anne-Mette fulgte bagefter i I30eren. Der var fra
starten af lidt tidspres på grund af madpakkesmøring som trak lidt
ud, så vi nåede til Frederikshavn lige i sidste minut – så
bliver det bare ikke timet meget bedre. Vi tog fra Frederikshavn
9.15, og havde en dejlig og afslappende sejltur til Oslo. Vi nåede
endda at deltage i en lille Quiz arrangeret af færgepersonalet. Vi
stødte på et andet hold danskere som også skulle på ski i Sälen.
Ungerne hyggede og så Ipad, mens de voksne hyggede og slappede af.
Vel ankommet til Oslo skulle vi igennem paskontrollen igen. Kim kørte
forrest med ungerne, og da de andre så at han blev tjekket,
overvejede vi at kalde over walkien og sige at han gemte stoffer i
numsen – men vi besindede os, da vi jo ikke ville risikere at
traumatisere de stakkels børn (og toldere) for livet 🙂 Vel igennem
paskontrollen kørte vi alle fra Oslo kl 18:30 og snart bredte der
sig en skummel lugt af meget varm (læs brændt) printplade i
transporteren – årsagen var ikke lige til at identificere i medens
Aviaya, Milo og Kim kørte mod Sälen. Det viste sig senere at den
nye lyskontakt som Kim havde købt over Ebay i Polen havde én fejl
mere. Når lyset i instrumentpanelet blev skruet helt op forsvandt
lugten:-) Ved nøgleudleveringen mødte vi igen gæsterne vi havde
mødt på færgen, denne gang ventende i deres bil fordi de havde
glemt at spørge efter en kode til nøgleboksen, heldigvis havde vi
husket dette og kunne låse boksen op så alle kunne få deres nøgle.
Så gik jagten ind på at finde vores lejlighed. Det lykkedes faktisk
allerede i første hug, og efter andet tilløb op af den snedækkede
tilkørsel nåede vi helt op til hytten. Milo var gået kold, og
Aviaya var også lige på nippet til at smutte i drømmeland, så vi
skyndte os at få dem indenfor og putte dem i deres opredte senge,
mens mændene læssede af. Efter endt udpakning kunne vi endelig
slappe af et øjeblik i sofaen og få en slutøl/sodavand, inden vi
også kunne krybe til køjs. Tak for god ro og orden!
Søndag
d. 8/1 2017
Kl
7.30 blev hele hytten vækket af to styk glade og overivrige unger
der spænede rundt i hele lejligheden og råbte op om at de ville på
ski nu nu nu nunununuNU! Anne-Mette og Kim stod for morgenmaden, og
Hanne-Mie var sød at sætte kaffen over. Efter morgenmaden drog
drengene og børnene afsted til skiudlejningen for at hente ungernes
ski. Anne-Mette og Hanne-Mie nåede lige at slappe lidt af med et
spil 500, inden flokken kom retur. Herefter påbegyndte vi dagens
næste store opgave: At klæde ungerne ordentligt på til at komme på
ski uden at de ryger helt råddent skrot! Undervejs i forløbet
opdagede vi dog at vi også havde glemt skibriller til børnene
(aftenen før fandt vi ud af at Anne-Mette og Kim havde glemt at
medbringe krydderier). Heldigvis havde vi ekstra voksen-skibriller
med, så ungerne blev udstyret med disse, og så gik turen ellers ud
på pisterne i højt humør. På pisten opdagede vi så også at
Milos skisele også lå hjemme på Karlsbergvej (nok sammen med
skibrillerne…), men heldigvis klarede vi den med at Milo holdt fast
i enden af vores skistave ned ad pisterne.
Smarte
som vi var, fik vi ikke lige tjekket pistekortet, og vi endte således
med at starte ud på de røde pister. Heldigvis var ungerne ikke
sådan at slå af pinden, og humøret var højt – selv på de meget
stejle stykker (SÅ sejt gået af Aviaya at hun kom ned af det
stejleste stykke stort set uden hjælp!)Efter godt en times skiløb,
begyndte ungerne at blive kolde, og hyttens varme og en lækker
middagsmad begyndte at trække. Desværre misforstod vi hinanden lidt
på vej op med den sidste lift, og Mads og Milo kom til at køre helt
til tops, mens Bo, Aviaya og Anne-Mette stod af på mellemstationen.
Kim kørte derfor med helt til tops og fulgtes med Mads ned for at
mødes med de andre. Aviaya blev dog meget kold af at vente, og Bo og
hende aftalte derfor at de kørte i forvejen, mens Anne-Mette
ventede på Kim, Mads og Milo. Herefter kørte firkløveret hjemad
mod hytten – vi havde dog lidt problemer med at finde hytten, men
efter et par forsøg lykkedes det dog. Hjemme indtog vi en lækker
middagsmad og fik varmen igen, inden vi igen smuttede ud for at få
en sidste tur på pisterne. Bo og Hanne-Mie besluttede sig for at gå
en tur over til skiskole-området, mens de andre tog turen derover på
ski. Undervejs derover lykkedes det også for Bo og Hanne-Mie at
lokalisere købmanden og købe krydderier – Sådan! 🙂 Ungerne
havde nogle gode nedløb derovre, og da lifterne skulle til at lukke,
ville Milo gerne gå med Bo og Hanne-Mie tilbage til hytten (læs:
Han stod på ski, mens mormor og morfar trak ham hele vejen – ren
luksus!!) De andre tog liften op igen og skrånede ned over tilbage
til hytterne. Aviaya var i særdeles højt humør, og var sågar også
offpiste på vej tilbage til hytten. Da alle var retur til hytten,
stod den på det obligatoriske varm cacao med flødeskum og gifler –
mums! Og så var der ellers dømt ren råhygge resten af dagen. Der
blev spillet hygget og leget rigtig godt. Aftensmaden stod Hanne-Mie
og Anne-Mette for. Det blev til en omgang lækre wraps med alt hvad
der dertil hører! Ungerne blev herefter puttet (under lidt protest,
men det lykkedes til sidst), og så slappede de voksne af med
kortspil og afslapning. Man kan godt mærke trætheden komme snigende
efter sådan en dejlig første dag på ski 🙂 Godnat…
Mandag
d. 9/1 2017
Efter
endt morgenmad, smuttede vi ud på en (lidt sen) formiddagstur på de
blå pister med ungerne. Det var åbenbart noget som Milo kunne lide,
for efter et par nedløb, proklamerede han at han ikke gad holde fast
i skistavene længere, og kørte derefter selv ned af pisterne i fin
bred dansker-stil – stoooor dreng! :-). Vi var hjemme i lejligheden
til middagsmaden, og så stod planen på Skiskole for Aviaya og Milo
fra kl 12:45. For at være der i god tid, besluttede vi at Kim kørte
med Milo og Aviaya i Transporteren. Desværre viste det sig, at han
kom til at parkere på en forkert parkeringsplads, så de kom 2-3min
for sent til skiskolen. Heldigvis lykkedes det for Kim at lokalisere
de to grupper som ungerne skulle være med i, så det lykkedes
alligevel. Anne-Mette og Mads var kørt over for at mødes med Kim,
og Bo og Hanne-Mie var gået turen over til børnebakken for at se
ungerne på ski. Mens der var skiskole, benyttede Mads, Anne-Mette og
Kim sig af muligheden for at få nogle gode ture på ski. Hanne-Mie
og Bo så på børnebørnene ved børnebakken hvor skiskolerne kørte,
der var opstillet shelters med bål så der var dømt ren hygge. Den
obligatoriske Cacao-pause blev holdt i lejligheden efter skiskolen.
Anne-Mette og Kim satte aftensmaden over imens cacaoen blev indtaget
– i dag stod den på sammenkogt (læs: væltet lokum med MASSER af
bacon). Herefter blev Hanne-Mie og Anne-Mette i hytten imens Mads, Bo
og Kim tog ungerne med på aftenskiløb. Inden Kim kom ud af hytten
hørte vi et vræl udenfor – det var Milo som havde taget et
hovedspring ned af den lange ståltrappe udenfor, heldigvis skete der
ikke andet end et lidt ømt ben som hurtigt blev glemt (gudske tak og
lov for skihjelme og polstret skitøj!), Bo som stod nedenfor trappen
skulle dog lige have skiftet underbukser inden vi kunne komme afsted.
Milo og Aviaya kørte selv stolte med tallerkenliften så det var let
at køre sammen med dem og hygge os på pisterne. Hjemme i
lejligheden slappede Hanne-Mie og Anne-Mette af med et slag kort,
mens aftensmaden lystigt boblede på komfuret. Aftensmaden blev
indtaget med fornøjelse (selv ungerne spiste op, da de fik at vide
at ellers var der ingen chips om aftenen). Da ungerne var blevet
spist af og Aviaya havde lavet lektier, hyggede vi lidt, indtil de
blev puttet i deres senge. Herefter kunne vi slappe af med kortspil
og for Mads’ vedkommende en times hygge ude på terrassen i 7 graders
frost kun iført shorts, t-shirt og en telefon med Charlotte i den
anden ende. Telecom sessionen blev dog afbrudt undervejs for at iføre
sig en sweater. Som dog ikke varmede den underafkølede tisseLeif.
Han blev dog tøet op igen med lidt kaffe da han kom tilbage til os
andre 🙂
Tirsdag
d. 10/1 2017
Bo
og mads stod for morgenmaden, som var ganske vellykket. Dog skulle de
blødkogte æg lige have en ekstra omgang på komfuret, inden
konsistensen var god. Mads fik sen morgenmad efter endnu en lang
telefonsamtale i alt for lidt tøj udenfor (gad vide om det er ved at
blive en vane?). Hanne-Mie blev i hytten imens resten drog mod
pisterne til lidt formiddagsskiløb. Ungerne var i højt humør, og
det var vi andre også – vi havde nogle skønne hyggelige nedløb
sammen. Anne-Mette drog hjem lidt tidligere for at hjælpe Hanne-Mie
med frokosten, mens drengene lige tog et par ture mere med ungerne.
Børnene kom idag på skiskole til tiden, selvom vi blev lidt
pressede rent tidsmæssigt igen i dag. Men på grund af ungernes
fantastiske skiløbs-evner, nåede vi lige at komme derover til
tiden. Da ungerne var afsat til skiskolerne, drog firkløveret afsted
for at udforske pisterne. Vi havde nogle gode nedløb gennem
”Troldeskoven”. Da klokken nærmede sig 14, aftalte vi at Kim og
Anne-Mette ventede nede ved skiskole-mødestedet for at hente
ungerne, mens Mads og Bo kunne snuppe sig en tur til inden vi skulle
hjem til hytten til cacao-hygge. Lige inden Kim og Anne-Mette skulle
afhente Milo og Aviaya fra skiskolen, blev Kim dog afbrudt fordi Bo
havde mistet en ski i liften (sikkert hjulpet venligt på vej af Mads
som har hang til at hjælpe med at udløse skibindinger under
påstigning i stolelifter) Skien kom med en anden lift op, så Kim
fik blot en ekstra tur med gutterne;-). Gutterne mødtes med
Anne-Mette og ungerne på vej tilbage til lejligheden. Aviaya og Milo
havde besluttet sig for at køre offpiste, og Anne-Mettes forsøg på
at få dem tilbage på pisten var kun delvis succesfuldt, men til
sidst lykkedes det dog for hele flokken at komme hjem til Hanne-Mie i
lejligheden, som havde cacao, varme gifler og franske vafler klar –
ummenummenums!!! Efter cacao nåede vi ikke mere ski for i dag, da
klokken var et kvarter i lift-lukketid. Så derfor stod den på
afslapning. Aviaya fik lavet lektier, mens Mads smuttede ug og
løbetrænede (what?!!), og de andre slappede af i sofaen med en bog
eller Ipad. Bo og Kim fik vasket gnuen af så lugten blev straks
bedre i hytten:-). Og herefter fik begge unger også en tur under
bruseren. Aftensmaden i dag stod på rester fra i går med pasta og
flutes til.
Onsdag d. 11/1 2017
Hanne-Mie og Mads stod for et lækkert morgenbord. Ungerne stod op til sædvanlig tid, og der var gang i dem fra starten af – man kunne godt mærke at Milo var kommet sent i seng og havde oplevet en masse de sidste par dage. Hans koncentration var stort set ikke-eksisterende i dag, så det var noget af en udfordring at få ham i tøjet og med på ski! Men da vi var kommet ud på pisterne efter morgenmaden, nød han det lige så meget som vi andre gjorde. Det havde sneet ca. 10-13 cm i nat, så der var puddersne på pisterne som vi kunne tumle os i. Vi tog ungerne med en tur i Trollskoven, som er en grøn skovpiste, hvor der er udskåret fine trolde og lavet masser af udstillinger og musik og lys for børn. Det var en stor succes, og vi nåede derfor kun én enkelt nedtur inden vi skulle tilbage til frokost, fordi ungerne hele tiden stoppede op og undersøgte alle figurerne. Det var oprindelig Kim og Anne-Mette som skulle have stået for middagsmaden, men da turen gennem Trollskoven trak en del ud, kom vi ret sent hjem til lejligheden. Men heldigvis havde Hanne-Mie været så sød og betænksom at gøre middagsmaden klar, så vi kunne nå at få proppet mad i ungerne, inden vi igen puttede dem i skitøjet (Milo under en del protester) og få dem afleveret nede på skiskolen. Bo og Hanne-Mie gik derned sammen for at se ungerne udfolde sig på pisterne, mens Kim, Mads og Anne-Mette smuttede en lille tur over i nabodalen (Tårndalen) fo lige at prøve et par nedløb derovre. Her måtte Anne-Mette dog en enkelt gang udgive sig for at være et barn, da hun ellers ikke fik lov til at komme med liften. Så hun sneg sig igennem ”Valleporten”, da liftkortet ikke ville lade hende passere på normal voksen vis. På vej tilbage til vores egen dal, gik Kim og Mads i barndom og forsøgte med varierende held at køre/vælte hinanden af tallerkenliften. Dog kom vi alle tre tilbage til ungerne og Bo og Hanne-Mie i god behold, og så gik turen atter tilbage til lejligheden for at indtage varm cacao og gifler. Herefter var der lige tid til lidt afslapning for hele flokken, inden vi for 3. gang pakkede ungerne i skitøjet og tog dem med ud på pisterne – denne gang til aftenskiløb ned gennem Trollskoven. Og hvis ungerne kunne lide Trollskoven om dagen, så syntes de at den var fuldstændig magisk om aftenen i de kulørte lampers skær. Vi stoppede op for ca. hver 10. meter for at kigge på diverse trolde og udstillinger, og vi måtte til sidst nærmet lokke ungerne med videre for at komme tilbage til lejligheden igen inden pisterne lukkede helt. Vel hjemme i lejligheden igen, slappede vi andre helt af, mens Mads og Bo gik i køkkenet og kokkererede en lækker svensk pølseret til os. Vi besluttede os for at putte en MEGET træt Milo relativt tidligt her til aften, da han næsten var ved at falde i søvn med hovedet i Anne-Mettes skød mens han sad på toilettet og brandarlarmen gik i hele komplekset, fordi svenskerne nedenunder havde forsøgt at varme frosne burgere i ovnen. Da ungerne var vel puttet i deres senge, blev der slappet af og spillet 500 og Røvhul indtil vi også besluttede os for at hoppe i kanen – Milo var dog lige oppe en enkelt gang for at proklamere at han ikke var træt længere, indtil Anne-Mette fortalte ham at det var nat, hvorefter han vendte rundt og krøb ned under dynen igen – vi tror faktisk ikke rigtig at han var vågen overhovedet….
Torsdag d. 12/1 2017
Dagen startede ved 8-tiden, hvor Hanne-Mie og Anne-Mette sørgede for morgenmaden. Efter et udsøgt måltid, pakkede vi ungerne i tøjet og drog ud på pisterne i det dejlige ski-vejr. Ruten blev besluttet af Milo og Aviaya, som meget gerne ville en tur mere ned gennem Trollskoven, så vi drog derop. Aviaya havde fået smag for at køre offpiste på de smalle spor langs pisten mellem træerne – til Anne-Mettes bekymring (man er vel ikke mor for ingenting). Der blev kørt og stoppet op ved hver eneste trold på ruten til ungernes store fornøjelse. Derfor blev ruten også tilbagelagt i et ret langsommeligt tempo (også pga. at Aviaya nogle gange lige skulle hjælpes op når hun var fanget nede i en lavning eller bag et træ). Kim måtte derfor smutte hjemover lidt tidligere end os andre for at gøre middagsmaden klar, så ungerne kunne nå på skiskole til tiden. Resten af gruppen fortsatte ned gennem Trollskoven, men til sidst måtte vi sætte lidt spurt på for ikke at komme alt for sent hjem til middagsmaden – dette til Milos store fornøjelse, som fik lov at ræse ned ad pisten sammen med Mads. På Mads’ spørgsmål om det kildede i maven at køre stærkt, svarede Milo fornøjet ”Nej, det kilder i tissemanden!”.
Hjemme i lejligheden fik vi i let hast kastet en lækker middagsmad indenbords, inden vi atter proppede ungerne i skitøjet for at nå at få dem afleveret på skiskolen til tiden. Det gav lige Kim lidt sved på panden at trække Aviaya og Milo gennem sneen ud på pisten i højt tempo – men til gengæld kom vi for en gangs skyld frem FØR instruktørerne. Så der var god tid til lige at hygge med ungerne, tage lidt billeder og lave lidt sneboldkamp, inden ungerne vinkede farvel og drog ud på pisterne. Vi andre vendte snuderne mod den første den bedste lift til toppen, så vi kunne nå at få nogle gode nedløb inden vi igen skulle hente børnene. Pisterne var skønne at køre på, og der var masser af dejlig sne. Da ungerne var færdige med dagens skiskole, tog vi lige en pitstop i varmestuen, hvor vi fik en lille chokoladebar, mens ungerne fik varmen. Herefter blev det vedtaget at vi tog en tur mere gennem Trollskoven, hvorefter vi ville hjemover til Hanne-Mie for at få varm cacao og hygge. Som sag, så gjort! Turen ned gennem Trollskoven blev påbegyndt – denne gang med to unger som hellere ville køre offpiste mellem træerne end på selve pisten. Derfor delte vi os op, så Kim fulgte efter Milo, og Anne-Mette fulgte efter Aviaya mellem træerne i tilfælde af at de fik brug for lidt hjælp. Det gik i rigtig fin stil langt det meste af tiden – ungerne har VIRKELIG fået godt styr på skiene. Dog måtte Aviaya lige indkassere en gedigen forskrækkelse, da hun på et tidspunkt var så uheldig at hendes ene ski gled væk under hende, da hun stod og ventede på at køre forbi et par piger som var væltet på sporet. Det resulterede i at hun gled baglæns ned i en grøft et par meter længere nede. Heldigvis skete der hende ikke noget, men hun havde slået sin arm en smule, og hun havde fået en forskrækkelse (det samme havde hendes mor!!!), så resten af turen hjem holdt hun sig troligt indenfor pisten.
Vel hjemme igen i lejligheden havde Hanne-Mie bagt lækre boller og lavet varm cacao – til alles store begejstring! Aftensmaden stod på lækre koteletter i fad (eller rettere koteletter og BACON i bradepande). Godt mætte og vældig tilfredse hyggede hele flokken sig herefter resten af aftenen i den dejlige lejlighed. Godnat, og sov godt 🙂
Fredag d. 13/1 2017
Det lyder lidt farligt med en masse friske skiløbere og denne dato, men bare rolig; alle lemmer kom godt igennem dagen uden styrt og sammenstød. Vi startede lidt sent med morgenmad inden at vi kom afsted, men afsted kom vi. Bo tog Hanne-Mie under armen, mens vi andre tog skiene på og satte kursen mod de snedækkede løjper. Det havde nemlig sneet hele natten, så temperaturen viste ikke mindre end MINUS 15 grader. Efter første nedløb mødte vi Bo og Hanne-Mie for enden af regnbuen, nej – skiløjpen, og inden vi havde fået set os om var der startet én mindre sneboldkamp.
Retur til hytten og frokost med lun leverpostej og Bos dårlige vitttigheder blev såvel mavesækken som grinesækken fyldt op inden at ungerne kunne smutte i skiskole. Alt imens kørte Anne-Mette, Bo, Kim og Mads en tur i skoven og fik nogle gode nedløb med en flot udsigt som baggrund. Retur til afslutningen på skiskolen, hvor ungerne skulle tæve instruktørerne i en regulær tovtrækningskamp. Både Milo & Aviaya vandt, så der var lutter glade dage indtil at vi skulle en tur i varmestuen (ja det hedder det faktisk). Det ville bettepigen ikke, så mens vi andre fik varmen og lidt chokolade, måtte hun stå udenfor og kigge lidt på fugle. Bo fik igen sne af Mads, så jublen ville ikke ende tage…
Retur til hytten, hvor Hanne-Mie have lavet lidt varm kakao, varme gifler og lune boller (også Bos). Det er nu så hyggeligt 🙂
Fredag aften gav mulighed for aftenskiløb, så Anne-Mette, Kim og Mads smuttede afsted. Kim og Mads skulle lige afprøve deres racer støvler, så det eneste Anne-Mette hørte på var; av, av, av, av – kan du mærke dine nødder? Av, av, av, av, av – jeg kan ikke mærke mine fødder. Ynkeligt – en smule, men efter tid forsvandt smerten, så de kunne køre lidt hurtigere end de ellers ville. Koldt, men et par gode nedløb blev det til. Vi var blandt andet et smut i Trollskoven, hvor det eneste vi kunne se var darkness (ikke så smart at tage på aftenskiløb uden klare glas i brillerne), så vi navigerede rundt til hinandens lyde af; åh, øh, hmm, mmmm og ihhh 🙂
Aftensmaden bestod af lidt rester, så vi fik ryddet total op i madbeholdningen – i år var nok første år, hvor vi ramte nogenlunde plet i forhold til vores indkøb. Vi skal nok lære det på et tidspunkt. Resten af aftenen blev brugt på nedpakning, Bo på slap linje med sin støvsuger, en omgang røvhul til mændene og en omgang 500 til pigerne.
Lørdag d. 14/1 2017
Klokken 07.25 vågnede hytten igen, så Kim og Bo fik lavet morgenmad, mens Mads hoppede i bad. Lidt senere vågnede resten af hytten, så morgenmaden kunne hurtigt indtages. Derefter blev det sidste pakket ned, hytten rengjort inklusiv gulvvask og bilene startet, så kursen kunne sættes mod Danmark.
5 forskellige GPS’er med 5 forskellige ruter var valget, så vi havde et dilemma. Dilemmaet blev dog ikke større end vi valgte at køre en total ny vej – nemlig på Rute 66 og E45 hele vejen til Göteborg.
Med en gennemsnitsfart på omkring de 80-90 kilometer i timen tog den ene time den anden. I den gule førerbil blev der set Ipad, mens der i forfølgerbilen blev lyttet til Bos dårlige jokes og hans tyske slagermusik – heldigvis fik vi sat en stopper for det efter at vi havde spist frokost på McD. De dårlige jokes fortsatte dog stadigvæk mens kilometer blev tilbagelagt én efter én.
På et tidspunkt var Milo blevet træt af at se Ipad, så han ville høre musik. Til hans (og Kims) store held var radioen indstillet på ROCK, så der blev rocket i førerbilen – so please, don’t come nocking, when the van is rocking 🙂
Vi ankom planmæssigt til Göteborg; 8 minutter før sidste tjek in. Om det var en hårde kørsel eller mangeårigt slid på transporten vises ikke, men håndbremsekablet røg da Kim ville trække den… Så nu må vi se hvordan vi kommer fra færgen i Frederikshavn.
