Fredag
d. 3/3 2017
Så var det endeligt blevet tid til årets sidste
skiferie! Efter et par hektiske timer med ombooking grundet et
overbooket hotel i Saalbach blev St. Anton årets destination. Begge
områder havde vi aldrig stiftet bekendtskab med tidligere, så for
os var det underordnet hvor den nye Mokka X skulle køre hen. Kl.
18.30 ankom Kim til Horsens og efter en hurtig pakning af bilen kunne
kursen sættes mod St. Anton. Foran lå små 1.200 kilometer, som
blev tilbagelagt i ganske fin stil. De første kilometer ud af
Danmark blev brugt til at indstille vores 4 skærme – Iphone og Apple
Carplay er ikke altid det bedste match, da vi ikke kunne få GPS’en
vist på bilens skærm. Men mod Tyskland kom vi dog alligevel.
Den
normale aftensmad i Padborg blev droppet, så godt sultne fik vi
besøgt en åben Burger King omkring 23.00… Et par timer senere
skiftede vi chauffør, så Mads-K kunne få et par timer på øjet
mens Kim fik kørt Mokka’en til ned af A7.
Lørdag d.
4/3 2017
Kl. 07.15 ankom vi til Morgensonne 6 efter en
problemfri nat. Største problem var at finde vej efter vi havde
passeret Fernpass. Om det var den manglende nattesøvn, manglende
sukker (vi vil gerne rose os selv for ikke at spist Matador Mix)
eller andre omstændigheder skal være usagt, men efter en mindre
omvej kom vi alligevel på rette spor. Velankommet blev vi taget godt
imod af hotelfatteren og hans kone. Meget imødekommende! Vi ankom
før tid, men alligevel bød de fluks på morgenmadsbuffet med
tilhørende æg, bacon og kaffe. Energien skulle tilbage i
kroppen.
Vi blev anvist omklædnings faciliteter hos Landhaus
Strolz (hotelfatters søsters hotel) og efter en hurtig omklædning
incl. udretning af vandlås kunne vi sætte kurs mod pisterne. Dagen
var dog temmelig blæsende når vi nåede toppen, så vindhastigheder
på op til 150km/t lukkede dog de øverste lifter så vi var nød til
at tilbringe dagen i nær området. Vi fik også afprøvet den første
skirute og fik også konstateret at vores motorik ikke helt forrmåede
andet en en god dansk hetrostil. Ca kl 12:30 blev vi tørstige af alt
den dejlige solskin så vi besluttede os til at indtage solterrassen
på Heustadl og få os øl til hver ski – de smagte godt i solen og
med højt humør selvom vi var lidt trætte efter nattens køretur
fik vi alligevel kørt skidagen til ende.
Hjemme ved vores
lejlighed stod Hotelfatter klar med vores dejlige 90 kvadratmeter
store lejlighed. hele herligheden består af to store soveværelser,
toilet, bad, gang og stor stue med spisekøkken. Mokka’en blev tømt
for bagage, vi fik handlet lidt ind, kom i bad og så var vi klar til
aftensmaden. Vi drog igen mod St. Anton by (en lille gåtur på ca.
5-10 min) og mødte en venlig Sydafrikaner som fortalte os alle de
“fucking fantastic” steder at spise. Vi endte derfor på et
pizzaria hvor vi fik en lækker meatlover pizza og så var vi ellers
klar til at komme i seng.
Søndag d. 5/3 2017
Veludhvilede
stod vi op da vækkeuret ringede kl. 07.30! Fluks sprang vi ud af
sengen og i skitøjet, så morgenmaden kunne blive indtaget kl.
08.00. Samme høflige service ventede os på ny med lækker
morgenmad, et skæv smil fra hotelfatter og lidt kaffe til at starte
dagen på. Efter morgenmaden var indtaget ventede der dog en
overraskelse i lejligheden. Det hele var ryddet op, sengene var redt,
opvaskeren startet og toilet og badeværelse rengjort – det er ikke
en service vi er vant til når vi er indkvarterede i en lejlighed:-)
Omkring kl. 09 var vi klar til at komme afsted på pisterne i vores
race-støvler! Av av av av måtte siges mange gange indtil at
støvlerne og fødderne havde fundet den naturlige balance.
Normalt
bruges andendagen på ski til pistevisning… Men, men, men! Vi blev
klogere – ingen pistevisning til os. Det er åbenbart forbudt igennem
lov fra 2003 at køre pistevisning. En undren for os, men vi måtte
jo tro på hvad guiderne sagde, så vi smuttede afsted på egen
hånd… Dagen startede med lidt sne, men op ad dagen begyndte solen
at titte frem. Vi brugte formiddagen til at komme over mod Zürs og
Lech området. To meget fine områder udstyret med gode
liftforbindelser og korte køer! Vi fik kørt mange gode ture (både
på og udenfor pisten) men pas på broen i Zurs den er meget drilsk –
den snuppede Mads’s skistave 3 gange og det var kun på een tur, det
er i hvert fald ikke fordi at Mads ikke kan holde fast i sine
skistave….overhovedet. Omkring kl. 13 ville vi ind og have en
velfortjent pilsner; vi fandt et hyggeligt sted, men her var
ventetiden på en øl over 15 minutter, så vi kørte straks videre.
Frokosten sprang vi også over, da skiløbet var mere tillokkende
🙂
Da klokken blev omkring 15.30 ramte vi afterskistedet
“Mooserwirt”, hvor vi skulle mødes med guiderne. Guiderne
havde deres egen fest, så vi sat pænt i hjørnet og nød en
velfortjent alt imens vi kunne sidde og fundere over om Bonderøvens
bror, søster og far var med på turen…
Et par timer senere
blev kursen sat mod lejligheden igen. Vi slap ikke for at gå lidt
med skiene på nakken – vi havde frygtet at det var værre, men vi
gik maksimalt 150 meter… Oppe i lejligheden fik vi plejet vores
ømme ben, tjekket nyhederne, spillet Realracing m.v. inden at vores
guide Christian kiggede forbi til en snak om løst og fast. Han kunne
fortælle en masse røverhistorier, så tiden løb fra os. Klokken
var først 21.00 da vi satte kurs mod byen og et spistested. Vi
valgte at blive i samme hjørne som i går (det italienske) og fandt
hurtig et hyggeligt sted med en god pastaret.
Vel hjemme
igen gik vi kolde da klokken havde slået 23.
Mandag d. 6/3
2017
Da vi vågnede var snevejret så småt begyndt, så vi så
vi var spændte frem til dagens udfordringer på ski. Morgenmaden
blev hurtigt indtaget inden at kursen blev sat mod pisterne. Vi
besluttet os for – efter at have nærstuderet pistekortet – at komme
så langt væk som muligt, altså underforstået – vi vil gerne ud i
udkanten af skiområdet i jagten på de gode pister. Det blev til en
masse fede nedløb i nysne alt imens vi kunne ane solen titte frem i
det fjerne. Et sandt mekka for dem som elsker skiløb og
nysne.
Turen var St. Anton – Stuben – Zürs – skirute 170 til
Zug – Lech – Oberlech – Warth – Oberlech – Lech – Stubenbach – Zürs
– Stuben og retur til St. Anton. Det var en tur på ialt 54.3
pistekilometer, totalt 90.8 km.
Da klokken var omkring
14 var det på tide at vende snuden retur mod St. Anton. Eftersom at
rutevejledningen ikke er den bedste måtte vi prøve os frem på
bedste vis at finde den rigtige vej hjem. Det endte blandt andet med
at vi fik taget en lift ned fra pisten ned i byen i stedet for at stå
på ski derned… Smart! Overhovedet not, da vi skulle gå små 400
meter for at komme med den næste lift… Om det var febervildelse
eller ej skal være usagt, men på den næste træklift formåede
Mads at få nedlagt Kim og stoppet liften på een og samme gang. Knap
så smart når tiden tæller imod een… Dog fik vi sat turbo på
drengen, så vi nåede over til St. Anton omkring 15.50, hvor
lifterne lukker omkring kl. 16.00. Fluks satte vi kursen mod afterski
og landede på Krazy Kanguruh, hvor vi fik evalueret på dagens
skitur alt imens at 4 glas fandt vej ned i tasken 🙂
Tilbage i
lejligheden skiftede vi hurtigt sko og satte kursen mod Spar for at
handle lidt ind til resten af ugen. På vej hjem spottede vi ligeså
en badende gæst uden en trævl på kroppen 🙂 (dog først efter at
Kim smed en snebold i poolen) Et hurtigt bad senere satte vi igen
kursen mod byen for at finde lidt aftensmad. Vi fandt et lækkert
sted, hvor vi smagte deres hvidløgssuppe og XL burger!
Vel
trætte og mætte ramte vi dynerne da klokken var omkring 23.16 efter
gennemførelse af en enkelt bane eller to i Real Racing.
Tirsdag
d. 7/3 2017
Vækkeuret ringede igen kl 07:30, taskerne var
pakket fra aftenen før så vi var klar til ski så hurtigt som
muligt. Da det havde sneet ca 30 cm aftenen før var det om at komme
hurtigt afsted da pisterne åbnede. Morgenmaden blev derfor hurtigt
indtaget og vi havde besluttet os for at indtage området Rendl på
den modsatte side af hovedvejen i St. Anton. Det var et rigtig fint
område med dejlig pulversne så vi nød nogle gode nedfarter både
på og udenfor pisterne.
Sneen dalede fortsat ned og vi blev
lokket tilbage til St. Anton for at komme til toppen og udforske den
lækre nysne. Det blev til adskillige gode nedfarter på pisterne.
Middagsmaden blev indtaget på Krazy Kanguruh med en lækker pulled
pork burger – mums. Efter maden kom vi kom også på en enkelt afvej
til yderområdet St. Jakob dog udenfor pisterne. Vi havde regnet med
at vi ville ramme en blå piste efter et lille stykke lækker
offpiste, men det viste sig at vi måtte køre ca. 1000m ren offpiste
langt fra skiområdet og gå det sidste stykke mod liften da vi ankom
til byen – det var en rigtig fed tur.
Afterskien blev igen
afholdt på Krazy Kanguruh med guiderne så vores tasker var temmelig
tunge inden vi nåede hjem til lejligheden.
Efter vi begge
havde fået et dejligt bad tog vi til byen for at finde noget lækkert
aftensmad. Vi endte igen på Maximilian hvor vi igen blev mætte og
glade (Mads overvejede igen hvidløgssuppen til forret, men efter som
vores lejlighed var kommet til at lugte temmelig skummelt fra sidste
gang sprang vi denne over) På Maximilian har de nogle særdeles pæne
glas som vi har kikket længe efter, men vi er dog så godt opdragede
at vi undlod at tage dem med hjem.
Tilbage
i lejligheden var det kun at sige godnat og sov godt!
Onsdag
d. 8/3 2017
Dagen
startede sædvanligt ud med morgenmad på vores dejlige
morgenmadspension med dertilhørende Cappuccino, scrambled eggs,
bacon og diverse lækkerier. Vi besluttede os for igen at tage mod
Zürs og skirute 170 mod Lech. På vej derover skulle vi også lige
forbi området ved Stuben som vi kun tidligere var kørt forbi.
Vi
opdagede hurtigt at vi ikke var de eneste på pisterne, solskinnet
havde også lokket resten af gæsterne i St. Anton på bjerget. Det
resulterede i temmelig lange liftkøer, så det var dejligt da vi
valgte at køre væk fra strømmen af mennesker og udforske området
i Stuben. Det blev til en rigtig god tur og vi fik også kørt i
noget dejligt pulversne.
På
vej mod Zürs fandt vi igen liftkøerne, men kom forholdsvis hurtigt
til toppen så vi kunne tage skirute 170. For at komme direkte til
Lech prøvede vi at dreje over på skirute 173 som førte os direkte
til Lech, men til vores store overraskelse endte vi i udkanten af
byen uden lifter, så der ventede os igen en gåtur – øv. Det er
åbenbaret bare byen som er utrolig glad for gående gæsten med
skiene på nakken.
På
vej tilbage mod Zürs forsvandt solen og kontrasten i pisten så vi
efter vores anstrengelser på pisterne trængte vi efterhånden til
en enkelt ”Grosse Weisen” og lidt frokost. Tritt-Alpe var navnet
på stedet med dejlig weissbeer, kartoffelsuppe og Apfelstrudel –
det kunne vi godt lide. Klar igen til lidt flere udfordringer tog vi
lidt offpiste på vej mod Flexenbahn som skulle føre os tilbage til
St. Anton. Det kunne vi måske godt have overvejet lidt mere for
sneen var blevet temmelig tung og det resulterede også i at Mads
klikke ud af sine ski efter et styrt og kunne bare ikke få de
genstridige planker på igen. Kim skulle også lige lave lidt gult
sne men den lidt kække Mads fik fik sendt en snebold afsted som dog
endte i Kim’s handske, det tog lidt tid at få ud igen – alt i alt
havde vi nok brugt det meste af 30min på den nedfart.
Tilbage
mod St. Anton kørte vi igen på piste 76 – 50 også bedre kendt
som myretuen om eftermiddagen. Den skulle føre os ned til Mooservirt
hvor dagens afterski skulle afholdes. Igen havde guiderne ikke fået
kapret et bort så gæsterne kunne sidde og snakke med guiderne over
en øl så vi kom i stedet til at side sammen med nogle flinke folk
fra London. Vi hjalp igen med afrydningen og drog mod vores lejlighed
så vi kunne få et bad inden aftenens skishow.
Vejret
slog om da vi ankom til skishow ved Karl Schranz Zielstadion (Stadium
opført ved afholdelse af worldcup i 2001) et stille snevejr slog om
i regn og inden det flotte skishow var færdigt var vi allerede ret
våde. Vi skyndte os ned i byen efter fyrværkeriet og fik et bord
ved Bobo så vi kunne indtage dagens aftensmad. Det blev til lidt
løgring og en god burger, samt et par glas i lommerne.
Jakkerne
blev hængt til tørre og vi kunne sige godnat.
Torsdag
d. 9/3 2017
Vækkeuret
ringede igen klokken 07.30 – spændte hoppede vi begge ud af vores
respektive senge – men desværre blev vi skuffet! Det regnede med
stort R! Et øjeblik var vi faktisk i tvivl om vi var hjemme i
Danmark eller om vi var på skiferie i St. Anton, så dårligt var
vejret faktisk… Vi havde håbet på snevejr – men håbet var også
det eneste vi havde lige her. Regn, regn og atter regn… Nu var gode
råd dyre, så vi besluttede os for at indtage morgenmaden imens en
slagplan blev lagt. Adskillige vejrsider blev analyseret, opdateret
samt vendt og drejet – desværre med samme resultat til følge:
REGN hele dagen – dog var der sne i cirka 2.000 meters højde, men
hvad hjalp det når vi ikke kunne se en meter deroppe sammenholdt med
at vi sikkert ville være våde inden første nedløb blev taget.
Flere
forskellige løsninger var i spil; afsted på ski uagtet vejret,
vente på opklaring eller pakke sydfrugterne sammen og sætte kursen
mod Danmark. Det tog en kop kaffe eller to at komme igennem +/-‘erne
ved hver løsning, men enige var vi da valget blev truffet. Vi valgte
løsning C – nemlig at pakke sammen, have minderne om en god
skiferie i behold og sætte kursen mod Danmark! Træls – både og!
Det ville være mere træls at tage på bjerget og måske komme galt
afsted eller komme hjem med vådt tøj, som skulle pakkes ned og være
i en bil hele vejen hjem til Danmark.
Vi
fik pakket alt vores hakkenyput ned inklusiv 31 glas fra nær og
fjern, fik et bad og sagt pænt farvel til hausmutter og tak for
denne gang. Vi fik sågar en lille gave med hjem – hjemmelavet
marmelade som tak fordi vi havde spist så godt af hendes buffet.
Klokken 11.15 rullede Mokka X’en ud mod 1.202 ventede kilometer til
Horsens. Jo flere kilometer vi fik tilbagelagt jo mere glad blev vi
for beslutningen om at tage tidligt hjem. Det regnede hele tiden, så
bilens vinduesviskere kom på arbejde op til flere gange. Så vi
sneglede os hos mod Danmark op ad A7. Omkring Kassel kom turens
første og eneste uenighed – hvilken GPS skulle vi følge… Den
ene sagde KØR FRA og spar 75 minutter – den anden sagde KØR
ligeud 🙂 Vi valgte at køre ligeud. Det gik fint i små 2-3
kilometer inden vi ved et vejarbejde ramte køen. Og her stod alt
stille – i flere minutter holdte vi total stille uden at komme
hverken frem og tilbage… Efter et par minutters venten begyndte vi
at trille igen – dog med et mindre tidstab til følge – små 15
minutter…
Efter
lidt over 800 kilometer tilbagelagt var det på tide at køre i pit,
få tanket bilen og maddepoterne op og skiftet driver… Omkring
Hamburg måtte vi dog ud på en mindre omvej, da GPS’en ikke helt fik
fortalt i tide at vi skulle dreje… Men med Kims tunge fod på
speederen blev det tabte hurtig indhentet. Men det hjalp dog ikke så
meget, da vi røg i vejrarbejdet nord for Hamburg. Med 60 kilometer i
timen er der lang vej hjem til Horsens.
Vi
ankom til Danmarksgade 41 i Horsens kl 00:12 mindre end en time
forsinket, så vi takker hermed af for årets sidste skitur:-)
