Fredag d. 22/2 2019

Da dagen startede var der endnu ikke booket en rejse men skrevet en mail til Vinterly Skirejser (nyt navn for os to grønne skiløbere, men efter videre forskning er det Team Benns Ski der i 2018 har skiftet navn) Da tidspunktet for bookingen var mindre end 3 dage før afrejse krævede det en telefonisk bestilling. Vinterly var dog så flinke at komme Kim i forkøbet og selv ringe, super service og 10 min efter var rejsen booket og betalt – ingen grund til at spilde mere tid på det. Vi havde haft mange forskellige destinationer i spil, men valget faldt på østrigske Bad Gastein.
Bad Gastein er en by beliggende i det centrale Østrig. Byen har altid været et populært kursted og inden for de seneste år har det opnået samme popularitet som skisportssted. Gasteinertal er 40 km lang og har fem selvstændige skiområder med i alt 201 km pister. Området Bad Gastein var vært ved VM i 1958. Ligeledes er Bad Gastein en del af sammenslutningen Ski Amadé, hvilket helt klart også talte med i overvejelserne af destination.
Klokken 17.15 ankom Kim til Hedensted og små 45 minutter senere var kursen sat – ud af Horsensvej og så ned af E45. Omkring Rødekro-afkørslen blev vi begge sultne og besluttede for en omgang sund aftensmad – Sunset! Det tog så over 45 minutter at få vores XXL-burger. Den smagte godt, men det VAR lang tid at vente… Et hurtigt pitstop hos Fleggaard blev det også til, da Kim skulle have opdateret rom-lageret. Trafikken var begrænset, så Mokka’en fik lov til at passe sig selv – først ned af A7, så A2 inden vi ramte A9. De forgangne år har vi været usmarte i vores søvnplanlægning, så Kim først sov efter sin køretur – i år prøvede vi at lade Kim sove inden at sætte sig bag rattet. Det virkede i hvert fald for os denne gang…

Lørdag d. 23/2 2019

Da klokken slog 06.25 ankom vi til Hotel Schider; et ganske fint halvpensions hotel med 3 hjerter i Vinterly´s bedømmelse. Inden at dørene blev åbnet kunne vi nå en lille morfar, så vi var helt friske til en dag på ski.
Efter et hurtigt besøg i morgenmadsbuffeten var vi klar til at tage skibussen mod centrum. Begge var iført nye støvler, som skulle afprøves. Formiddagen gik med at genfinde svensker-stilen på ski, hvilket fortjent blev belønnet med en øl på toppen af Angertal-dalen.
Efter et par timers fint skiløb nappede vi frokost på en hyggelig bjergrestaurant. Skiføret var egentlig okay set i forhold til at det havde regnet dagen før, så det var slushice i bunden, men fint på toppen. Eftermiddagen blev brugt på at se det meste af området inden vi lukkede ned for årets første skidag omkring klokken 15.30. Kim ville lige fejre en god dag på ski med et flot danskerstyrt, hvor der jord efterfølgende var at finde i både binder, på måsen og på handskerne! Well done! Det var i øvrigt dagens styrt nr. 2 men første gik åbenbart under radaren for Mads så tilsyneladende ikke noget…. mega irriterende at lave et godt show men så er der ingen som ser det – spild af god underholdning:-)
Skibussen ned igen inden vi fik skiftet sko og sat kursen mod det nærmeste supermarked. Det lå så 1.500 meter væk i nærmest lodret opad. Det kostede lidt sved og mange små skridt inden at vi nåede Spar. Dog fik vi købt lidt ind, så vi kan klare os hvis sulten ikke blev stillet i restauranten om aftenen. Her fik vi en 3-retters menu; suppe, kylling og is.
Vi troede at vi fik fiskesuppe til forret, men det viste sig at være pandekagesuppe – lidt pinligt fordi vi spurgte om hvad vi spiste og fik sagt at vi synes at det smagte af fist. Uanset hvordan og hvorledes, så kunne den ikke reddes igen. Efter aftensmaden, så smuttede vi op i byen. Guiderne havde arrangeret ”velkomstfest” på Zwei Grosse Hotel. Det tog os lidt tid at finde indgangen til hotellet, men langt om længe fandt vi den – og videre op på 2. sal inden at vi mødte de andre gæster. Lad det var sagt med det samme – vi var meget ældre end den næstældst derinde, og blev i tvivl om vi var til forældrekaffe, så vi fik hurtigt hils på guiden og drukket en øl inden vi trissede hjem igen.

Søndag d. 24/2 2019

Vækkeuret var så flink at ringe klokken 07.00, hvorefter vi hurtigt kom i tøjet og ned til morgenmaden. Søndag er typisk pistevisningsdag og dette år var ingen undtagelse. Som altid – to hold; kaffe/kage og turboholdet. Vi valgte – naturligvis – det sidste. Årets pistevisning blev dog en smule anderledes end normalt. Det var nok nærmere sangen om de 10 små cyklister som gjorde sig gældende. Vi startede 11 inden vi mistede den ene guide og 2 gæster, dernæst var svenske Rolf impliceret i et styrt så vi mistede en mand mere.
Rolf var desværre så uheldigt at han havde brækket skinnebenet og blev opereret søndag aften – virkelig synd for ham. Retur til pistevisningen – den var okay uden at være super god. Rundt kom vi og vi sluttede formiddagen af med en omgang frokost. Vi huskede egentlig frokoststedet som værende godt fra sidste besøg 5 år tidligere, men deres burgere var godt nok faldet i kvalitet.
Eftermiddagen brugte vi i Sportgastein – et lille område med to lifter og knap så mange pister. Omvendt var sneen rigtig god selvom at det var svært at se konturen i sneen.
Efter et par timer derovre lukkede lifterne og vi satte kursen hjem mod hotellet. Et hurtigt skoskifte og vi var på farten igen. Denne gang skulle vi til afterski på “Lederhosen bar” med de andre gæster fra Vinterly. Baren var dansk/svensk/engelsk og bandet som spillede livemusik gav den gas for at få folk med sig. Vi fik slukket tørsten med 1L øl (tørsten var stor efter dagens udfordringer). Vi ville egentlig havde været i Spar, men netop som vi ankom lukkede de. Slukøret gik vi tilbage til hotellet og indtog en ganske fin aftensmad: Suppe, kotelet og frugtsalat fra frugter på dåse.
Efter aftensmaden gik vi op på værelset og så et par afsnit af ”Bedrag”. Vi vidste godt at Marco blot var en dæknavn – ho ho.

Mandag d. 25/2 2019

Vi blev igen vækket af Kim’s UE Boom da klokken slog 07.00, men vi kom lige til at snooze 5 minutter længere inden at vi endelig tog os sammen til at iklæde os skitøjet. Vi var lidt i tvivl om hvor turen skulle gå hen i dag, så vi rådførte os med guiderne fra Højmark. Beslutningen blev at tage til over til Dorfgastein og Grossarl via Bad Gastein, Angertal og Bad Hofgastein – det lyder én anelse kompliceret, men det var det overhovedet ikke. Vi var nogen af de første på pisterne i Bad Gastein, så vi fløj nærmest ned til Angertal-dalen inden at vi kom retur til toppen. Her ventede turens længste nedfart på over 10 kilometer inden at vi ramte dalstationen i Bad Hofgasten. Der er sket lidt siden vi var her sidst. Det gamle tog var blevet erstattet af en meget moderne kabinelift, så fedt at se at der bliver investeret penge i at opgradere. Vi ventede et par minutter inden at vi kunne komme med skibussen til Dorfgastein. En kort køretur senere, så var vi på pisterne i Dorfgastein. Et ganske fint område, som nemt kan ses på én enkelt dag hvis mottoet om ”FULD GAS” overholdes. Igennem hele dagen blev det til mange pistekilometer – over 50 faktisk.
Omkring frokosttid fandt vi én meget hyggelig bjergrestaurant hvor vi kunne dufte grillen. Her stod bjerg-fatter og grillede lidt af hvert; lidt kød, et par pølser m.v. Sådan nogle no-veganere som os kunne naturligvis ikke sige nej til én omgang MEAT og en kølig pilsner. Efter frokost var vi tæt på at blive impliceret i et mindre uheld. På et transportstykke ville én eller anden stiv svensker prøve at hoppe fra offpisten ned på pisten. Resultatet var overhovedet ikke vellykket, så den ene ski fløj tværs over transportstykket og var tæt på at ramme adskillige andre. Jo tættere klokken kom på 16.00 jo mere trætte blev vi – og pudsigt nok så endte den sidste pist ved en hyggelig beværtning. Vi kunne lige nå en enkelt pilsner inden at vi skulle retur med bussen til Bad Gastein. Vel hjemme igen slappede vi af i sofaerne i fællesrummet inden at aftensmaden kaldte.
Lidt suppe (kogt vand med bouillon og en klat dej), lækkert oksekød, god brun sovs (lidt krydret), et par bønner eller tre samt et par kartofler stegt i ønskebrønden. Desserten var et par iskugler i forskellige farver. Jow – jow! Mætte blev vi da. Dog var tiden ved at rende fra os, da vi skulle mødes med de andre gæster til kælkeaften kl. 20.30. Vi forlod hotellet 20.13 og ankom 20.29 til mødestedet – alt i alt en distance på 1,7 kilometer med en stigning på 74 meter. Vi svedte begge én anelse! Nok mest Kim…
Kælketuren var meget sjov – vi startede med lidt glühwein sammen med de andre gæster inden vi fandt vores trækælk. Nedfarten var et par kilometer og undervejs mødte vi flere gode forhindringer som små bumps, hops m.v. Det var ganske grineren og vi kom igennem uden skader eller brækkede lemmer.
Resten af aftenen blev brugt i fællesrummet, hvor vi tjekket mails, redigeret et par billeder osv.

Tirsdag d. 26/2 2019

Friske, veludviklet og veloplagte vågnede vi klokken 07.10 – hurtigt kom vi tøjet og ned til morgenmaden, hvor dagens store spørgsmål var – hvor skal vi hen du? Nærmest flash-back til de gode gamle Hugo-dage på TV2. Efter et par grundige analyser af sneforhold, køreafstand og antal lifter faldt valget på området Hochkönig. Hochkönig består af områderne Maria Alm, Dienten (som vi kalder Dinesen) og Mühlbach. Det tog cirka 45 minutter at køre derovre inden at vi fandt en p-plads til Mokka’en. Området var totalt nyt for os begge, men vi følte os godt hjemme i nye omgivelser. Området bliver bundet sammen af én ”Königtour”, som tager både den uerfarne som den erfarne skiløber igennem området. Jo tættere vi kom på Maria Alm, jo flere mennesker var der på pisterne – vi er vant til nærmest ingen kø og ingen danskere på pisterne. Vi fik begge dele i Maria Alm-området – dog skinnede solen, så helt skidt var det dog ikke. Det blev til én hel del pistekilometer – faktisk nåede vi igen over de magiske 50. Frokosten blev indtaget på én meget hyggelig bjergrestaurant, hvor vi mest af alt forelskede os i deres glas, som vi naturligvis måtte have med hjem – kun til låns! Skidagen sluttede omkring 16.30, hvor benene (primært Kims) var løbet tør for sugar. Retur på hotellet fik vi skrevet lidt klumme og vendt dagens begivenheder. Inden aftensmaden ville Mads lige gøre sig ekstra lækker eller rettere mere præsentabel. Så han tog en T-shirt udover sit skiundertøj og gik ellers nede i restauranten i shorts og et par hjemmesko. Stil med stil på uden tvivl. Aftensmaden var faktisk af bedre karakter denne aften, hvor det både blev til rigtig suppe og wiener schnitzel fra ønskebrønden og is til dessert. Både til morgenmad og aftensmad sidder vi ved de samme borde – omkring os sidder blandt andet en hyggelig gammel fætter. Ja, vi kender ikke hans navn, men ved at han rejser alene, har solgt forsikringer i store dele af sit liv, været landbetjent i Brande og opvokset på en gård. Han er altid god for en god historie om livet fra dengang hvor fatter var knægt og én bøsse var noget man gik på jagt med. Efter aftensmaden besluttede vi os for at gå én lille tur – vi fandt en trappe, som førte os tættere på månen. Der var så mange trin, at Mads overvejede at hente hjertestarteren til Kim inden at han nåede toppen. Til toppen kom vi og det viste sig faktisk at vi var kommet på den anden side af byen. Det krævede en enkelt at slukke den tørst, så vi fandt en sportsbar oppe i byen til at hjælpe os med den del. Et par timer senere satte vi kursen mod hotellet alt imens at byen blev indtaget af unge mennesker med sparsom beklædning.

Onsdag d. 27/2 2019

Igen i dag blev vi vækket kl 07:00 og efter en gang snooze eller to kom vi ud af sengene – i skitøjet og ned til morgenmaden. Vi var i syv sind om vi skulle tage turen over til Wagrain eller om vi skulle blive i Bad Gastein. Den nye lift som skulle forbinde Flachau og Kleinarl var endnu ikke blevet færdig og vejrudsigten lovede høj sol og 10 grader. Vi blev enige om at blive i Bad Gastein dels pga. ingen transporttid og at Bad Gastein generelt ligger højere. Vi startede ud med en tur ad den lange Hohe Scharte Nord, Kliene Scharte og Aeroplan som kører hele vejen fra toppen af Mauskarkopf og ned til Bad Hofgastein – god opvarmning!! Sveden var også begyndt at komme frem på panden omkring frokosttid, så vi fandt et hyggeligt sted, hvor både stemning, god mad og dansk hygge var at finde. Inden vi blev sulten for alvor måtte vi lige have gang i kortene og en omgang “røvhul”. Kim tabte 3-2. Da sulten var begyndt at melde sin ankomst kunne vi dufte at kro-fatter igen havde tændt op i grillen, så vi tog endnu en omgang “grill-teller”. Efter frokost tog vi over på Bad Gastein-siden og kørte området igennem fra a til z. Faktisk fandt vi flere pister, som vi besøgte for første gang selvom vi havde fornemmelsen at vi havde været over det hele. Alt i alt blev det til over 60 kørte pistekilometer inden at benene begyndt at stritte imod. Nedfarten mod Gastein-by går da heller ikke over i historien som den flotteste, men ned kom vi da. Nede ved bunden af pisten var der arrangeret DJ-event med de lokale DJ’s fra nattelivet. Hver DJ havde 20 minutter til at få folk i stemning inden der blev skiftet scene. Det var nu meget sjovt at overvære hvordan håbefulde talenter prøvede at ramme beatet imedens de råbte og skreg i deres mikrofon som en anden Jes Junker i “Bankohallen”. Retur på hotellet benyttede vi tiden inden aftensmaden til at blive opdateret på dagens nyheder. Aftensmaden var bedre end gennemsnittet, så vi var tilfredse og mætte. Derudover var vi ganske godt underholdt af vores forsikringspolitimand, som snildt kunne underholde 3 borde og holde en samtale kørende med alle inklusiv guiden – imponerende må man sige af en mand i hans alder! Efter aftensmaden fik vi endelig slappet lidt af med lidt klummeskriveri og et enkelt afsnit “Bedrag II” inden at trætheden overmandede kroppen

Torsdag d. 28/2 2019

Dagen i dag lovede de højeste temperaturer for hele ugen og sol fra en klar himmel. Sol og sne er som sagt ikke den bedste kombination så vi besluttede at køre mod Sportgastein som lover gletscher skiløb fra 1590m til 2681m. Kim fik den fede idé at det kunne være fedt at køre den sidste dag i hans racestøvler, men fordi de havde overnattet i bilen var de dog så stive at han ikke kunne få dem på selvom hans ansigt havde fået en helt anden kulør. Iklædt de andre støvler var vi klar til pisterne. Vi var dog ikke de eneste der havde fået idéen om gletcher skiløb så vi måtte væbne os med tålmodighed ved liften (ja der er kun én kabinelift og én træklift så valget var let) Det blev til 6 gode nedløb på de fine pister før vi drog mod pisterne i den sidste del af Bad Gastein som vi ikke havde besøgt “Graukogel”. Efter solen havde bagt på bilen i medens vi havde stået på ski så måtte støvlerne da have opnået en temperatur så de kunne tages på – de havde de men det skulle vi nok aldrig have gjort. Kim kunne ikke rigtig finde sig tilrette med klemte tæer så støvlerne røg af igen da vi nåede bjergrestauranten til det planlagte pitstop. Det blev til en omgang røvhul igen og en wienersnitzel af en anden verden. MEGET mætte kunne vi igen besøge pisterne men Kims tæer brød sig stadig ikke om at blive knust så de første nedløb var ikke de bedste, men så begyndte følelsen at forsvinde så vi kunne slutte af med et par gode nedløb inden vi skulle takke af for i år. De nederste pister kunne dog godt have brugt lidt mere sne så de ikke behøvede at være så brune, hvid er en meget bedre farve til en piste. Retur til Haus Schider fik vi smidt bilen og begav os mod Silver Bullit eller Silver Fox som baren omtales i folkemunde fra Brædstrup. Her var guiderne klar til afterski (vi manglede dog vores egen guide fra Vinterly, så vi måtte nøjes med et par fra Højmark) Live musikken fyldte lokalet og stemningen var i top så vi fik en øl eller fire og hjalp selvfølgelig med afrydningen – del manglede da bare. Hjemme på hotellet igen var vi klar til aftensmaden og et par historier om hvordan man kan få en gammel Opel Record 2.0s op på 200km/t efterfulgt af køre rundt i et hårnålesving op ad bakke i 15sm sne i 4 gear……. vores gamle forsikringspolitimand er altid god for en historie eller to. Efter aftenens fine måltid blev det tid til et bad, lidt pakning og klummeskriveri inden vi sengetid for sidste gang i Bad Gastein.

Fredag d. 29/2 2019