Fredag d. 3/3-2023

Vi mødes i Hedensted kl 22:40 for en hurtig pakning og så afsted. 10 min senere var vi afsted på vej til Westendorf. Vi lavede en hurtig søgning på grænsebutikkernes åbningstider men fandt ud af at seneste lukketid var kl 23, så vi måtte proviantere i den lokale Spar i Westendorf.

Lørdag d. 4/3-2023

Natten forløb fint på vej ned igennem Tyskland men som sædvanlig gik trafikken i stå omkring Munchen. Før vi ramte trafik sage GPS’en (som i øvrigt står for Gorilla Pants Suit) forventet ankomst kl 8:40. Efter Munchen var vi forsinket til kl 9:20 men efter trafik inden Østrig endte det med at vi ankom til Sport Pension Therese kl 09:40.

Hotelfatter stod klar med morgenmaden selvom vi var 40min forsinkede – god stil. Vores værelse stod klart til os, så efter et hurtigt skift til skitøj, var vi klar til at indtage pisterne. De nye ski krævede dog lidt tilvænning da de er rigtig glade for at gribe fat i pisten, men det sker også nogle gange når vi ikke helt selv var klar over at det var nu vi skulle dreje. Det resulterede i lidt underholdning, men det var kun en enkelt gang at Mads lige skulle op og stå igen efter at have været udfordret af sine ski. Alt i alt var det dog dejligt at være tilbage på ski, især fordi solen var fremme og sendte masser af varme og kærlighed vores vej.

Pisterne var egentlig ok henset til tidspunkt og snemængder. Der er ingen tvivl om at området mangler sne, men så længe at vi kører på pisterne går det nok. Efter et par timer havde vi fået gennemkørt det meste af Westendorf, Ki West, Schrandlhof og Fleiding. Nedfarten ned til Ki West var en omgang sorbet, hvilket gav en naturlig varme.

Omkring 13-tiden skulle de små maver have lidt benzin til resten af dagen, så vi fandt den hyggelige bjerghytte Alpengasthof Brechhornhaus. Maden og øllen blev bestilt – hurtigt og effektivt! Kim fik serveret sin mad rimelig hurtigt og begyndte at spise. Efter flere Kim-Larsen mundfulde havde Kim spist sin mad altimens at Mads ventede og ventede og ventede. Efter flere tilløb kom hans mad imens skyggerne begyndte at dække for solen. Vi skulle hastigt videre, så vi lod glassene stå ud fra tanken om at det var bedre at beværtningen brugte penge på personale end på nye glas.

Resten af skidagen foregik i Westendorf området og i sær med den skønne nedfart nr. 11 mod Brixen im Thale. Da pisterne var ved at lukke, drog vi mod vores pension for at nå i Spar så vi kunne få provianteret. Vi havde lært fra tidligere år at alle forretninger er lukkede i Østrig om søndagen, så det var vigtigt at få indkøbt de obligatoriske øl i rette tid. Efter en tur i Spar og med chokolade og øl depoterne fyldt op kunne vi slappe af på værelset med en velfortjent øl (eller to) til en gang F1 qualifying.

Vi fik hurtigt et bad for efterfølgende at drage en tur ind i byen for at finde noget aftensmad, det blev til en gang Mexicaner XL burger med tilhørende humle. Aftenen blev afsluttet med Klassefesten – begravelsen.

Søndag d. 5/3-2023

Vækkeuret ringede kl 07:15 så efter en god nattesøvn var vi klar til at indtage morgenmaden. Lidt kaffe (med få bønner), æg med bacon, zimmelen og diverse blev tanket på dunkene og vi var klar på at indtage bjergene. Vi havde besluttet at køre mod Scheffau, Ellmau og Going, så vi måtte igennem de obligatoriske pister i Westendorf og Brixen for at komme i de nye dale.

For at få mest ud af dagen, så valgte vi at starte længst væk i Going. Egentlig et fint område, men lifterne trækker bare minder til 80’erne, heldragt og farvede drinks. De fragtede os fra A til B i et tempo så selv den langsomste mand i dalen kunne følge med. Op, ned og omkring kom vi efter et par tilløb. Ingen tvivl om at pisterne mangler sne, men pistfolkene gør et fremragende stykke arbejde. Vi er ikke ude i fantom hastigheder, men vi kan alligevel slippe håndbremsen og give den gas.

Stille og roligt kom pistekilometerne på kontoen i et godt mix af blå og røde nedfarter. Vi kom godt rundt om både Ellmau og Scheffau inden frokosten blev indtaget på Jochstubn. Et ganske hyggeligt sted med god mad – dog med høflig selvbetjening. Når man betjener sig selv skal man huske at se sig for. Det måtte Kim sande, da han kom retur med et glas påklistret ‘alkolholfrei’ 😂 dog smagte både maden og øllen godt.

Eftermiddagen blev brugt på de øverste pister i Hochbrixen inden vi sætte kursen hjem mod hotellet ved 16:30 tiden. Velankommet på hotellet fik vi etableret forbindelse til dagens formel 1 alt imens krofatter underholdte med sine fortællinger og gode historier.

Aftenen blev brugt på en god pizza nede i byen og Klassefesten 3!

Mandag den 6/3-2022

Vækkeuret ringede præcist 07:15 – sent for nogen; tidligt for andre. For os var det vist nok ganske fint efter 7,5 time på langs. Vi hoppede i tøjet alt imens tankevirksomheden begyndte sin opstart. Hvor vi skulle vi køre hen, hvor langt skulle vi køre osv. Imens vi indtog morgenmaden begyndte krofatter igen med sine historier. Han havde haft et hold gæster som havde kørt 110 pistekilometer på en dag – jeg prøver lige igen – 110 pistekilometer på en dag. Novel var de startet 07:30 og de havde kun været far og søn (han var 10-12 år), men alligevel… Vores CPU’er begyndte fluks at tænke – hvad var vores rekord for en dag. Efter flere kopper kaffe (uden bønner) kom vi i tanke om 2012 turen til Canazei. Her rundede vi omkring 75 pistekilometer. Day 4 i Saalbach var på 69 og det var uden frokost… Vi lader tvivlen komme dem til gode, men vi skal lige have trykket krofatter lidt mere på maven for nogle fakta. Der er noget som ikke stemmer.

Vi besluttede os for at køre området Hopfgarten, Utter og Söll tyndt og som sagt sådan gjort. Se: https://blog.teamhub.dk/2023/03/06/middag-paa-grundlalm-i-soll/ for vores middag på bjerget, og det blev da også lige til en lille apfelstrudel.

Mads var endnu en gang ude og rede forulykkede skiløbere op fra pisten, denne gang en dybt ulykkelig 3årig som var blevet slæbt ned af een af de mest stejle og isede pister. Jeg er ikke sikker på at hun synes at det var en særlig fed ide at blive sendt ned ad en sort iset pist af sine forældre – stakkels tøs – vi laver en indberetning til de sociale myndigheder.

Som pistekilometerne kom i banken gik tiden også. Vi var blevet forelsket i piste 11! Den har et fedt drop i toppen, hvilket gør man kan arbejde med teknikken imens pulsen stiger. Eneste minus er vel at alle skal ned af pisten for at skifte bjergside. Lifterne lukker på forskellige tidspunkter, men det plejer jo ikke at afholde os for interne konkurrencer. Da vi nåede toppen af liften ved piste 11 var klokken slået 16:32. Vi ved at nedfarten tager cirka 10 minutter og ved at liften lukker 16:45 burde vi havde tid nok. Men vi blev klogere🙃🙈 I bedste F1 stil var vi flyvende indtil vi mødte muren. Ikke den fysiske mur i den forstand, men mere en mindre langsom dame ved den ene lift. Man skal med en lille lift (5 meter) som løfter dig op i højden. Den lukkede så 16:30 og dermed skulle man gå op af liften. Her blev i bremset, da hun gik mere baglæns end forlæns. Vi kom forbi og satte spurten ind – dog forgæves. Da vi ankom var klokken slået 16:46… Lukket… nå, men heldigvis var der et afterski åbent, så vi nappede en bajer, et glas og en god snak inden vi tog bussen hjem.

Et hurtigt bad og så afsted mod aftensmaden. Vi kiggede forskellige steder og fandt til sidst et hyggeligt sted med bredt menukort. Aftenen blev brugt på Klassefesten, så nu er vi up-to-date med Niller, Andreas og Thomas 💪

Tirsdag den 7/3-2023

Vi var lidt bekymrede for hvordan dagen skulle forløbe da vejrudsigten havde meldt regnvejr. Heldigvis havde vejret en helt anden plan – solskin fra en næsten skyfri himmel og ganske lidt frost. Morgenmaden blev ganske hurtigt indtaget kl 07:30 så vi kunne komme ud og nyde dagen. Vi havde en plan om at tage helt over til Ki West og tage bussen Kitzbühel for at udforske et nyt område, dette ville dog medføre at vi skulle have udvidet vores liftkort. Nede ved liftkort kontoret i Ki West besluttede vi dog at gemme Kitzbühel til en anden gang og køre på nogle af de pister som vi endnu ikke havde set i vores eget område.

Middagen blev indtaget i solskin på Rübesahl Alm i Ellmau, det blev til en lækker tiroler gröstl med sauerkraut salat og en weizen. Med fulde maver og et glas i tasken kunne klare resten af dagen.

Solen var stadig fremme, hvilket gav god energi til eftermiddagens nedkørsler. Omkring 15 de:30 tiden begyndte vi at vende skiene mod piste 11. Den gør sig godt – dog bedst om formiddagen.

Hjemme på værelset fik vi skiftet om, så vi kunne sætte kursen mod Billa og lidt indkøb. På vejen blev vi dog fristet af en nærliggende beværtning. Vi skulle lige se hvad de kunne tilbyde. Vi kvitterede naturligvis med at hjælpe med oprydningen 🍺 Hjemme i krostuen skulle vi lige have en ny historie fra fatter. Han er altså en god entertainer.

Aftensmaden var en lækker lasagne, så maverne var fyldte da vi bevægede os ned mod en ny beværtning fyldt med hollændere. Her blev vi hængende et par timer til lyden af en DJ som virkelig kunne mixe sange på beatet. Da klokken slog 00:10 var vi hjemme på vej i kassen.

Onsdag den 8/3-2023

Vækkeuret ringede som vanligt 07:15 – men henset til gårdagens natteroderi valgte vi lige at tage 15 minutter mere på langs. I tøjet kom vi og kaffen hjalp ikke opkvikkende. Krofatter havde igen glemt bønnerne ☕️ Vi var lidt i vildrede over hvor vi skulle køre fordi vi har jo set alt i området. Kørt på de bedste pister og kørt med de fleste lifter. Derudover var vi også spændt på vejret. Skulle det regne, sne eller en kombination – og ville solen titte frem? Formiddagen blev brugt ovre i Westendorf inden vi satte kurs mod Brixen og de forskellige dale. Sneen var en blandet omgang – den var blød, hård og grødet. Med det i mente satte vi tempoet ned og tog lidt flere sving end normalt. Klogt nok valgte vi også flere dalnedfarter fra – vi kan vel sammenligne det lidt med at gå i byen. Du kan score hende du ved nok kl sent, men du fortryder altid dagen efter eller du kan tage hjem og have et godt minde om en festlig bytur 😂

Frokosten bestod af en lækker pull-beaf burger og en hjemmelavet radler. Det var tiltrængt at få fyldt depoterne op igen. Efter frokost satte vi kursen mod Westendorf, da Brixen-området var begyndt at være opkørt. Det var nu ikke fordi at Westendorf var bedre, men vi nåede da over 50 pistekilometer alligevel.

Velankommet til værelset fik vi tændt for musikken alt imens vi sidder og nyder en pils og lidt chips inden aftenen og aftensmaden kaldte. Vi valgte den nemme løsning, så vi tog en pizza på stam-restauranten og ved stambordet. Hjemme igen stod aftenen på filmen Hunter Killer.

Torsdag den 09/03/23

Da klokken slog 07:15 var det igen på tide at komme ud af dynens varme og op til endnu en ny dag på ski. Dog var vejret en smule anderledes end normal – vejrudsigten lovede regn og det fik vi… Så morgenmaden blev LIGE en smule længer end normalt, men hvad gør det når krofatter underholdte med anekdoter og gode historier fra det sønderjyske. Da der ikke var mere kaffe tilbage var regnen stilnet af, så vi kunne vi liste afsted mod pisten. Vi hoppede gladelig i tøjet og satte kursen mod pisterne. Glæden varede dog kort, da endnu en regnbyge mødte os på vejen. På vejen mod toppen var regnen dog afløst af sne, men våde blev vi. Nu var det store spørgsmål – hvor skulle vi tage hen? Blive i Westendorf, tage til Brixen eller Söll? Vi valgte Söll og ja, det var noget opkørt sne vi mødte, men vi fik stået på ski, hvilket var dagens hovedformål. Vejret var slåer over i solskin og højere temperaturer, så vi fik svedt godt igennem.

Det ville være øv, at tage hjem dagen før fordi vejret var dårligt. Imens klokken slog, så vi fik nedlagt nogle pistekilometer – jovel, der blev ikke sat nye rekorder, men ned kom vi i anstændigt tempo. Ved 13.00-tiden var maverne blevet sultne, så vi fandt en hyggelig bjergrestaurant, hvor vi både kunne komme i kirke og få stillet sulten. Vi valgte dog det sidste, da vi havde sendt bønnerne mod kaffen i morges.

Mætte og tilfredse satte vi kursen mod flere pister – dog måtte vi sande, at solen havde gjort sit til at omdanne pisterne til sorbet. Vi tog et par nedfarter i området inden vi satte kursen hjem mod Westendorf. Resultatet var lige godt – pisterne var opkørte. Derfor tog vi en beslutning om at køre hjem og sætte hak ved skiferien 2023. Vel nede igen kunne vi sammenligne data. App’en Ski Tracks sagde 318,6 kilometer fordelt på 69.147 vertikale meter mod app’en Skilines 376,11 kilometer og 69.293 vertikale meter fordelt på 173 lifter. Det er vist mere end godkendt.

Vel nede på værelset fik vi dagens dosis af øl og chips i medens vi fordøjede dagens og turens sidste skidag. Vi drog ud for at finde noget aftensmad, men havde en tvivl om hvor let det ville være at finde et bord da klokken var ca 19:50, og vi fik ret. Det lykkedes dog at finde et bord på et fire stjernet hotel, så det nappede vi. Vi følte os dog lidt “under dressed” da andre gæster sad i ny strøjede skjorter og middagskjoler, vi ankom i sneakers, jeans og hoodies. Vi fik bestilt en wiener schnitzel og en große weizen, så vi blev mætte og glade.

Aftenen blev afsluttet med en chips, øl og film.