Lørdag d. 4/1-2025

Rendezvous var aftalt til kl 06:00 på Karlsbergvej. Hanne-Mie og Bo var der lidt før så vi var stort set klar til at køre kl 06:00. De sidste ting blev båret i bilen og ungerne fik tøj og sko på så vi kunne komme afsted. Nyt denne gang at den ene bil var en elbil, som vi tilmed havde læsset en tagboks på, så vi var bevidste omkring forkortet rækkevidde med tung bil tilført ekstra vindmodstand i minusgrader. Vi kørte derfor stille og roligt mod Hirtshals for at ankomme kort før seneste check-in ved færgen. Det gik meget bedre en frygtet og var generelt en ganske behagelig og god oplevelse, ingen behov for at holde i tomgang for at have varme i bilen mens vi ventede på at komme ombord på færgen. Vel ombord fandt vi plads i salonen i stævnen af skibet (nogle uvorende gæster havde taget ophold ved vores faste pladser i Oasen til Aviayas store frustation) Der kom dog også en uventet brandøvelse for personalet som ikke var særlig velinformeret i forhold til gæsternes rolle, det er ikke sådan noget bras man skal byde en autist, så ingen ros for det.

Alle gæster var dog veltilfredse da øvelsen var overstået og den toldfrie butik var besøgt for at få købt lidt snacks:-) Resten af turen mod Vrådal Strand Hotel gik planmæssigt, der skulle dog 3 forsøg til før vi fik startet opladningen af Polestaren i Lillesand (det er jo også almindeligt kendt at alle gode gange er 3) Godt 2 timers kørel og ca. 150km senere, var vi ankommet til en overraskelse ved Strand Hotellet, som skulle udlevere vores nøgle. Hotellet er som normalt lukket, men en kuvert med nøgle plejede at kunne afhentes i en postkasse – det var dog ikke tilfældet denne gang, for der var ingen kuvert til os. Vi måtte ringe til vagttelefonen og få fat på een til at udlevere en nøgle til os. Efter en god halv time var vi på vej mod vores hytte, som vi hurtigt fandt. Den var dog temmelig kold i stue etagen, fordi gulvvarmen var slukket og der ikke var en anvisning til at få den tændt. Det var på dette tidspunkt, at Anne-Mette og ungerne kom i tanke om at de havde glemt hjemmesko – heldigvis kunne Mormor og Morfar levere 2 par ekstra hjemmefutter, og Milo havde til alt held pakket et par rigtig tykke hyggesokker, så alle fik varme tæer. Et godt læs brænde i brændeovnen kunne hæve temperaturen til 15 grader, resten af varmen måtte komme fra en dram eller to. Heldigvis var der radiatorer i hele overetagen, så alle soveværelserne var dejlig varme:-)

Aftensmaden var planlagt til hotdogs, men uden pølsebrød (hovsa! – dem havde vi da lige glemt at købe), blev det til en version med ciabatta brød – ganske glimrende:-).

Ungerne havde fået et værelse hver, og Mormor og Morfar havde fået soveværelset med dobbeltsengen. Kim og Anne-Mette havde planlagt at sove på en dobbeltluftmadras i stuen, så ungerne kunne have hvert deres værelse. Meeeen der var altså jævnt koldt i hele underetagen, så vi fik overtalt Milo, som sov i et værelse med 2 køjesenge, til at vi måtte låne 2 af sengene at sove i, så længe at vi ikke snorkede for højt ;-).

Klokken blev ikke meget mere end 23, før vi alle var krøbet til køjs, efter en lang og begivenhedsrig dag.

Søndag d. 5/1-2025

Vi sov lidt længe her til morgen – det havde vi åbenbart brug for :-), så morgenmaden blev indtaget lidt over kl. 9. Herefter vurderede vi hvad vi gerne ville gøre i dag. Skulle vi en tur på pisterne, eller ville vi have en hyggedag hjemme i hytten? Vejrudsigten havde lovet let snevejr i dag, og mere kraftigt snevej i morgen.

Efter lidt votering, blev vi enige om at vi alle gik en lille tur for at se hvor langt der var hen til skiliften. Vi har nemlig fået en hytte, der ligger et helt andet sted en det område vi plejer at være i, så vi var lidt usikre på om vi kunne stå på ski over til liften, som vi ellers har kunnet alle de andre år. Så efter morgenmaden begyndte vi alle at grave vores skitøj frem. Her opdagede Milo, at han havde glemt sine skibukser derhjemme! Men heldigvis havde Farmand et par trekking-bukser med, som – med et bælte lånt af Aviaya, og et ekstra par joggingbukser indenunder – nemt kunne anvendes som skibukser til Milo 🙂

Og så smuttede hele flokken ellers ud i det dejlige vejr. Vi fik en fin lille gåtur hen til skiområdet, og fandt ud af at det godt kan lade sig gøre at stå på ski hele vejen hen til liften, så længe man ikke er bange for at stage en lille smule. Vejret var fine, men lidt koldt og diset, så vi blev enige om at ungerne fik lov til at beslutte om vi skulle på pisten om eftermiddagen, eller om de hellere ville slappe af hjemme i hytten. Så vej hjemme i hytten igen, ville Aviaya gerne ud og stå på ski på Danskerbakken, mens Milo hellere ville blive hjemme i hytten idag. Så vi besluttede, at Milo og Mormor blev hjemme i hytten og hyggede om eftermiddagen, mens Aviaya, Kim, Anne-Mette og Morfar smuttede ud og kørte lidt på Danskerbakken. Det var så på dette tidspunkt at Morfar opdagede at han OGSÅ havde glemt sine skibukser derhjemme (selvom Mormor havde spurgt ham om han havde pakket dem). Dog havde Morfar også et par trekking-bukser, som kunne fungere som skibukser i mangel af bedre. Så efter at have moslet os i alt skitøjet (det bliver hårdere og hårdere år for år!), kunne vi finde alle skiene frem og sætte kursen mod skiområdet. Kim tog lige en rekonoserings-tur med stoleliften til toppen for at se hvordan sigtbarheden var, mens Aviaya, Mor og Morfar susede nogle ture på Danskerbakken.

Efter nogle nedløb, fik Morfar lidt ondt i det ene ben, og han måtte lige holde en pause på bænken og justere sine skistøvler, mens de andre kørte videre. Da Morfar var klar igen, var Aviaya ved at blive lidt kold og sulten, så Kim fulgte hende hjem til hytten, hvor Mormor forbarmede sig over hende og gav hende et par pølser, mens Anne-Mette og Morfar tog et par nedløb mere i mellemtiden. Vel tilbage på pisten igen, nåede vi lige et par nedløb mere, inden Morfar måtte kapitulere og vende sine ømme ben mod hytten. Kim og Anne-Mette tog lige et par ture med stoleliften op til toppen og fik et par gode nedløb, inden vi også vendte tilbage mod hytten. Kim havde en dårlig nakke, som lige krævede at han lå en ½ times tid, for at få styr på den igen. Så vi gemte lige en smule cacao og kanelsnurre til ham 🙂

Resten af dagen stod på hygge og spil i hytten (her blev det konstateret, at der faktisk ER muligt for Mormor at vinde i Tegn og Gæt – hun skal bare være på hold med Anne-Mette :-)), samtidig fik Milo tævet sin far i skak. Aftensmaden bestod af lune Bagels med laks og røget mørbrad. Mums!

Resten af aftenen gik med diverse spil og afslapning, Rummikub blev aftenens hovedtema hvor vi først fik smæk af Hanne-Mie og senere af Milo sammen med sin mor:-)

Mandag d. 6/1-2025

Huset var ved at vågne omkring kl. 08:30. Vi stod op til en god omgang nysne som var kommet i løbet af natten, og som senere tiltog så der var et ganske pænt lag – lige noget for os skibumser:-)

Da morgenmaden var fortæret drog Aviaya, Anne-Mette, Bo og Kim mod pisterne. Det blev til nogle gode nedløb på danskerbakken i den dejlige nysne og en enkelt tur til toppen før Aviaya og Bo tog hjem igen mod hytten. Anne-Mette og Kim fik et ekstra par nedløb i den lækre puddersne fra toppen, før de også tog hjem til hytten for hygge og middagsmad.

Milo var klar til at gøre pisterne usikre efter middagsmaden, mens Aviaya og Morfar valgte at tage en slapper hjemme i hytten. Det var en hård start for Milo, for alt den sne som var faldet i løbet af dagen gjorde pisterne tunge og svære, så alle talenterne kom på prøve. Sammen med Mor og far fik Milo givet gas og klarede det super fint med to stk. mega fede styrt i bedste danskerstil med et stort hul i sneen som resultat – fars dreng:-) Og Milo var i strålende humør på hele turen. Det han syntes var hårdest, var faktisk turen frem og tilbage fra hytten, hvor vi skulle stage os frem i den bløde sne.

Vel hjemme i hytten igen, stod den som sædvanlig på lækker varm cacao med flødeskum og kage – det er jo en tradition! Herefter var der dømt afslapning og hygge resten af dagen med spil og læsning og bare generelt fladen ud 🙂

Aftensmaden bestod af risengrød, mens sneen dalede ned. Der er nok kommet ca. 30-40 cm nysne i dag, så forhåbentlig bliver der åbnet lidt flere pister i løbet af de næste par dage.

Tirsdag d. 7/1 2025

Vi vågnede i dag til en ordentlig røvfuld sne (sagt på godt jysk:-)). Der var faldet endnu mere sne om natten, så vi har fået ca. 53 cm i det sidste døgn – og i løbet af dagen kom der også nogle lette drys, så vi er nået op på ca. 60 cm nysne – slet ikke værst! 🙂

Efter en dejlig morgenmad bestående af nybagte surdejsboller (Mormor var IKKE fan af at få dejen formet til boller, men bagte blev de da – og de smagte dejligt), var Kim, Anne-Mette og Aviaya klar på at få kørt lidt på ski. MEN – bedst som vi var i færd med at proppe Aviaya i skitøjet, opdagede vi at hendes ene skistøvle var flækket. Så var gode råd dyre! Efter lidt hektisk rådslagning og evaluering af løsningsmugligheder, blev enden på det hele, at Aviaya fik Mors skistøvler resten af turen, og Anne-Mette så i dag lånte Morfars skistøvler (de var trods alt kun 4 numre for store – det er jo ingenting!).Herefter satte trekløveret skisnuderne mod liften – eller, det vil sige at vi tog en lille omvej, da vi fulgte vejen istedet for at gå den sti vi plejede, for der lå ½ meter tung sne. Det var en lidt længere rute, så vi var alle lettere svedige, da vi omsider nåede frem til liftene. Aviaya ville gene lige starte på Danskerbakken, så vi tog lige en enkelt nedfart på den, inden turen gik med stoleliften op til toppen. Temperaturen lå lige omkring frysepunktet, og der var ingen vind, så det var dejlig mildt vejr, men det betød også at sneen var ret tung at køre i. Aviayas ski ville simpelthen ikke lystre hende, selvom hun flere gange skældte dem ud. Så hun måtte lige ned at ligge i sneen 2 gange på turen ned. Anne-Mette var også temmelig udfordret i Morfars store skistøvler, og hun havde absolut ingen kontrol eller elegance. Hun lignede faktisk mest af alt en vaskeægte Dansker på pisten i bred plov-stil og med flagrende skistave og stive lemmer – det var et fantastisk syn! 🙂 Og Kim var da heller ikke sen til med et bredt smil at forevige tøsernes kamp på pisten med sit kamera.

Det tog det lille trekløver et lille stykke tid at kæmpe sig ned i bunden af pisten. Her var Aviaya lidt i tvivl om hvad hun ville, så hun og Mor tog over på Danskerbakken, mens Kim gerne lige ville have et enkelt nedløb mere på den store piste, så han tog stoleliften op igen. Efter et enkelt nedløb på Danskerbakken, hvor Aviaya kunne konstatere at skiene STADIG ikke ville rette sig efter hende, ville hun gerne hjem i hytten igen, så da Kim kom ned, drog de tilbage til hytten, hvor Mormor, Morfar og Milo havde hygget sig i mellemtiden. Morfar havde skrabet sne, og Milo legede i sneen, da vi kom tilbage. Mor sluttede sig til ham, og de fik sig en dejlig lille sneboldkamp mens middagsmaden blev forberedt

Vel hjemme i hytten igen, fik vi indtaget noget middagsmad. Det var blevet lidt hen på eftermiddagen, men Kim var stadig klar på at komme ud på pisten, mens resten var mere klar på at slappe lidt af. Så Kim drog atter ud på pisten, og fik lige nået 4 gode nedløb på den store piste, inden liften lukkede.

Efter en lækker omgang (obligatorisk) varm cacao med flødeskum, begav Morfar, Kim, Anne-Mette og Aviaya sig ud i sneen endnu en gang, da de havde opdaget at man kunne leje kælke og køre på Danskerbakken. Dog havde de ikke lige opdaget, at man skulle booke kælk på forhånd, så det blev desværre ikke til kælketur i aften alligevel, men vi fik en dejlig frisk lille gåtur ud af det, og vi nåede da også at få en lille sneboldkamp på vejen.

Hjemme i hytten reparerede Kim den flækkede skistøvle med bandagetape fra førstehjælpskittet i bilen. Så håber vi at det holder til de sidste to dage, når Anne-Mette skal bruge dem. Hvis ikke, må vi leje et par skistøvler heroppe.

Dagens aftensmad bestod af pasta og pølser, hvorefter der var dømt hygge og afslapning. Vi er blevet ret vilde med at spille Rommykub, og især Milo er rigtig skrap til det. Han tæsker os ofte 🙂 Aviaya har taget nogen af hendes krea-ting med, og hun fået lavet sig et par rigtig flotte øreringe.

Onsdag d. 8. januar 2025

Vi vågnede til en fantastisk dejlig blå himmel uden een eneste sky, så det lovede godt for dagens skiløb. Dog var temperaturen også i den kølige ende; -12 grader viste termometeret, så man skulle ikke lige glemme vanterne i dag:-)

Vi startede dagen med lækker morgenmad, hvorefter Aviaya, Kim, Bo og Anne-Mette hoppede i skitøjet og smuttede ud for at gøre pisterne usikre. Aviaya havde fået Mors støvler, og Anne-Mette overtog så e revnede støvler, som nu også var ved at miste velcro-lukningen i toppen på begge støvler. Heldigvis var det ikke noget som ikke kunne klares med lidt mere tape, hvorefter vores frygtløse firkløver var klar til at indtage pisterne.

Vejret var fabelagtigt, og pisterne var helt perfekte. Vi var næsten de eneste på pisterne, så vi havde nogle rigtige dejlige og hyggelige nedløb, inden vi atter smuttede hjemad til hytten for at få varmen og noget middagsmad. Milo og Mormor havde hygge hjemme i hytten og spillet spil og lagt kabale.

Om eftermiddagen tog Mormor og Morfar en lille køretur op til toppen af liften for at nyde udsigten, mens Ungerne og Kim og Anne-Mette tog skiene på og vendte snuden mod pisterne. Milo var dog blevet noget usikker på egne evner efter sit styrt for et par dage siden, så han ville gerne blive på Danskerbakken. Så mens Mor og Milo kørte rundt på Danskerbakken og på “hyggebakken” med transportbåndet foran skicafeen, tog Far og Aviaya stoleliften op til toppen, hvor de lige hilste på Mormor og Morfar, inden de kørte nedad for at mødes med Mor og Milo. Undervejs ville Aviaya gerne lære at carve, hvilket resulterede i en rigtig fin carving efterfulgt af et flot styrt ude i kanten af pisten 🙂

Da Far og Aviaya kom ned ibunden af pisten og mødtes med Mor og Milo, var Milo ved at blive godt kold, og ville gerne hjem i varmen igen. Liften var også ved at lukke, så vi tog tilbage til hytten, hvor Mormor og Morfar i mellemtiden var nået hjem og havde varmet cacaoen op til vi kom hjem – Mums!

Aftensmaden i dag bestod af Morfars berømte pandekager – til stor begejstring for børnebørnene og resten af familien. Milo tæskede os i Rommycub endnu en gang, og der blev hygget i stor stil, inden vi mætte og tilfredse hoppede i kanen – klar til den sidste dag på ski i morgen 🙂

Torsdag d. 9. januar 2025

Vi stod op til friskbagte morgenboller idag – lækkert! Vejret var klart og friskt, og temperaturen viste -7 grader; alt i alt en rigtig god dag til en skitur.

Efter morgenmaden tog ungerne og Kim og Anne-Mette skiene på – efter at Anne-Mettes skistøvler var blevet repareret endnu en gang. Denne gang havde begge velcro-lukninger opgivet kampen, og måtte repareres med tape og en en velcro-strop, og den anden skistøvle var nu også begyndt at revne i snuden. Så Anne-Mette var MEGET forsigtig da hun spændte sine skistøvler! 🙂

Dagens formål var at give Milo hans ski-selvtillid igen, og vi tog derfor skiliften op til toppen, hvorefter vi i samlet flok kørte stille og roligt ned ad pisten, mens Milo sammen med Far øvede plov, at dreje og at bremse. Det gik super fint, og vi nåede alle sammen ned i bunden uden brækkede lemmer eller skistøvler. Far og Aviaya ville gerne en tur mere med stoleliften op til toppen, mens Milo gerne lige ville køre lidt på Danskerbakken, inden vi skulle hjem til hytten, så Mor og Milo tog 4-5 ture på Danskerbakken, mens Far og Aviaya lige snuppede en tur mere på den store piste. Det var tydeligt at se, at Milo havde fået mere selvtillid og tro på sig selv, og han havde god styr på skiene igen, da i var klar til at smutte hjem til hytten for at få en velfortjent frokost.

Efter middagsmaden ville Milo gerne slappe af i hytten sammen med Mormor, mens Morfar var klar på at tage en sidste omgang på pisterne sammen med Kim, Anne-Mette og Aviaya. Og selvom revnerne i Anne-Mettes skistøvler var vokset en del siden morgenstunden, så lykkedes det hende atter at komme i støvlerne uden at de faldt fra hinanden, så vi kunne komme på pisterne for sidste gang i år (og for Anne-Mettes skistøvler – sidste gang NOGENSINDE!).

Vejret var skønt, og sneen fantastisk, da vi susede ned af pisterne. Vi nåede 3 hyggelige nedløb, inden lifterne lukkede, og vi for sidste gang stagede os tilbage til hytten til en omgang dejlig varm cacao med flødeskum. Uhmmm – lækkert!

Herefter stod eftermiddagen på lidt hygge, lidt afslapning og lidt pakning, inden vi skal have lidt aftensmad i form af rester af pandekager, risengrød og hvad andet godt vi ellers kan grave frem.