Tirsdag
d. 7/1-2014

Dagen
startede tidligt for to af turdeltagerne – nemlig Mads og Bo, som
havde aftalt at tage med guiderne på endnu en pistevisning denne
gang dog en uofficiel én af slagsen. De skulle derfor mødes ved
bunden af Giggijoch-liften kl. 8, så de stod op kl. 7 og fik en
hurtig morgenmad inden de hoppede i skitøjet og drog afsted. Vi
andre nåede lige at ønske dem god tur, inden de smuttede og vi
andre gik i gang med morgenmaden. Da Milo efterhånden lignede en
rødspætte af sine skoldkopper, besluttede Anne-Mette og Hanne-Mie
sig for at blive hjemme i lejligheden og hygge med ham, mens Kim og
Aviaya tog op på pisten og kørte på ski. Dog var Aviayas ben
stadig ret trætte efter turen i går, så gejsten for skiløbet var
ikke så stor, men det var gejsten for pause og kiks derimod. Efter
et par timer af dette, besluttede Kim at nu var det nok skiløb for
Aviaya for i dag, og de smuttede tilbage til lejligheden. Her var en
meget træt lille prikket Milo lige blevet puttet, og Aviaya blev i
lejligheden og hyggede sammen med Mormor, mens Kim og Anne-Mette lige
ville have et par timer på ski, inden lifterne lukkede. Det blev til
adskillig skønne nedløb på diverse pister, inden de mødtes med
Mads og Bo, som just var blevet færdige med pistevisningen. Bo havde
givet den gas sammen med Mads, og han havde kørt over 75km/t (og det
var vel at mærke IKKE et styrt!). De fire nåede lige et enkelt
nedløb sammen, inden de tog liften over til vores egen del af
bjerget og løb i bund.

Vel
hjemme i lejligheden igen kunne vi konstatere at Milo havde fået
flere prikker, men at han ellers var ved godt mod og havde holdt
Hanne-Mie godt beskæftiget med diverse narrestreger. Kim havde smidt
en spænde på sin ene skistøvle, og havde den halve dag kørt med
en surring rundt om den ene støvle for at den ikke var for løs (det
virkede dog ikke helt optimalt, men kunne dog lige skralde an i
mangel af bedre) Han måtte derfor en tur omkring skibutikken, da de
handlede ind til aftensmaden for at se om denne kunne repareres.
Heldigvis kunne det godt lade sig gøre, og Kims støvle kan hentes i
morgen tidlig, så han igen er klar til at styrte på pisterne 😉

Aftenen
forløb i god ro(d) og orden, og vi slapper af i den yderst rummelige
og komfortable spisestue (ironi inkluderet ;-)).