Blog Image

TEAM hals- und beinbruch

Blog for Teamhub.dk

Dette skulle gerne blive en lidt mere levende del af hjemmesiden hvor gæster selv kan skrive nye indlæg og kommentere eksisterende.

God fornøjelse;-) Click her for at komme til www.teamhub.dk

Aftensol over smukke Vrådal

Dagbog Vrådal 2023 Posted on søn, januar 15, 2023 15:54:51


Dagens Garage Sale

Dagbog Vrådal 2023 Posted on søn, januar 15, 2023 13:02:30

Søndag sørgede Aviaya for dagens første Garage Sale da hun spredte sit udstyr i god danskerstil👍

Aviaya på pisten i bedste danskerstil😊

Mandag var Milo den heldige vinder af dagens Garage Sale. Her ses han med sit danske præg på pisten👍

Turbo Milo’s Garage Sale

Tirsdagens Garage Sale udeblev, men Anne- Mette brillerede med et rigtig flot styrt i 30cm uprepereret nysne👍

Anne-Mette offpiste

Onsdag: Endnu en dag hvor vi ikke kunne finde ud af at sprede vores udstyr, men Kim fik begravet sit gear ude i den løse sne.

HEAD up

Torsdagens vinder af bedste styrt var Milo som spredte sit udstyr på bedste vis i forsøget på at lande et hop ude fra offpisten – godt gået efter de sidste par dages fesne forsøg👍

Bedste Garage Sale for sidste dag kom ikke nærmere end 3-4 nær død oplevelse fra Anne-Mette da hun kørte ned fra den sorte uprepererede piste som sidste nedløb sammen med Kim.



Venter på færgen

Dagbog Vrådal 2023 Posted on lør, januar 14, 2023 16:23:10
Ankommet til Hirtshals

Så er vi klar til boarding, vi mangler kun en færge og 1 times ventetid😊

Color Line færgen
Ombord og klar til afgang


Dagbog Vrådal 2023

Dagbog Vrådal 2023 Posted on fre, januar 13, 2023 15:43:42

Lørdag d. 14/1 2023

Vi mødes alle på Karlsbergvej for at få pakket bilerne klar til afgang kl 14:30. Ca kl 14:35 kørte vi afsted mod Hirtshals for at være i god tid inden afgang. Vi viste ikke hvor mange som skulle med da rederiet Fjordline havde brilleret med at aflyse alle deres planlagte afgange inden d. 25/5-2023 (der er stadig en lille mellemregning som stadig ikke er afsluttet, da vi købte billetter på Black Friday, og de skal erstatte tabet på en aflyst afgang)

Vi ankom til Hirtshals rettidigt efter Bo både fik tanket sin Nissan og lettet sin blære. Vejrudsigten var lidt tvivlsom da der var lovet vindstød af stormstyrke så vi fik alle indtaget en søsyge pille for at være på den sikre side. Milo, Aviaya, Anne-Mette og Hanne-Mie boardede som gående passagerer og kom tidligt ind på færgen for at finde nogle gode pladser til os.

Overfarten foregik i god ro og orden – på trods af en smule vuggen. Efter at være kørt fra borde – og efter at være blevet tjekket af et hold meget grundige toldere, fortsatte vi ufortørnet mod Vrådal i silende regnvejr – som gled over i sne efterhånden som vi kom længere ind i landet. Vejene var temmelig glatte, og vi valgte at køre forsigtigt med ca. 50 km i timen. Så vi ankom først til vores hytte kl. ca. 01:30. Herefter fik vi hurtigt og effektivt læsset al bagagen ind i hytten og redt op. Efter en lille godnatøl, var vi alle klar til at krybe til køjs ved 2- tiden.

Søndag d. 15/1 2023

Dagen startede kl 08:00 da vækkeuret var indstillet til dette tidspunkt – så lettere klatøjede fik vi indtaget vores morgenmad, og mens Anne-Mette fik gjort ungerne klar til pisten, kørte Kim og Bo ned for at købe liftkort til alle mand.

I nattens løb var der faldet omkring 15 cm dejlig nysne, og solen skinnede fra en blå himmel og ikke en vind rørte sig, da vi klikkede skiene på og drog med den første lift. Den første nedtur foregik på Danskerbakken, hvor vi lige snuppede et par nedløb for at få styr på hvordan det nu lige er man håndterer sådan et par planker under fødderne.

Herefter var ungerne klar på at tage stoleliften op til toppen og køre et par ture ned på den fine og dejlige blå piste.

Aviaya brillerede med årets første Grarage sale, hvor vi lige måtte samle ski og stave op fra pisten, inden hun atter kunne drøne videre i højt humør. Herefter var det Anne-Mettes tur til at smækkysse pisten, så hun måtte også lige børstes fri for sne, inden turen fortsatte. Milo havde vist pådraget sig en balance-virus, for så snart han bremsede, syntes hans krop åbenbart at den lige skulle smide sig ned -til ret stor frustration for kroppens ejermand. Men heldigvis fik han styr på det efter et par nedfarter, og da vi drønede mod hytten til middagsmaden, var humøret højt.

Efter middagsmaden – bestående af resterne af vores tur-sandwiches – kunne størstedelen af selskabet godt mærke trætheden. Dog ikke Kim, som frisk og frejdigt hoppede i skitøjet igen for at straffe pisterne inden de lukkede ned for natten. Så mens Kim fik kørt nogle gode nedfarter, blev der hygget og slappet af i hytten. Milo og Anne-Mette fik bygget en fin snemand, og mødtes med Kim da han kom tilbage fra dagens nedløb.

Herefter stod den – vanen tro – på varm cacao med flødeskum og kage. Man skal jo ikke pille ved gode traditioner 😉 Aftensmaden bestod af sammenkogt med ris – lækkert!

Resten af aftenen blev brugt i hytten, hvor der blev hygget, lavet lektier og spillet. Nu er klokken lidt over 22, og vi er i DEN grad klar til at hoppe i kanen og få indhentet lidt af den søvn vi ikke fik i går nat! God nat og sov godt.

Mandag d. 16/1 2023

Omkring kl halv ni begyndte vi så småt at få øjne, og vi stod op til en fantastisk frostklar morgen med blå himmel og glimtende hvid sne overalt.

Da morgenmaden var indtaget, kørte Bo og Hanne-Mie en tur for at købe brænde og stearinlys, mens Kim, Anne-Mette, Aviaya og Milo smuttede i skitøjet og drønede ud på de velpræpererede pister. Vi måtte dog dele pladsen på pisterne med en dansk efterskole klasse – men de fik i den grad baghjul af ungerne. Og vi overhalede adskillige unge der plovede sig tøvende ned af pisterne i bedste nybegynder stil – det havde vi simpelthen ikke tålmodighed til at vente på, og de blev overhalet i fuld fart og med højt humør -især af Milo, der havde fået smag for fart.

Efter et par dejlige nedfarter, begyndte Aviaya at blive kold, og hun ville derfor gerne tilbage til hytten og få varmen. Dog var Bo og Hanne-Mie i Kvitseid for at hæve penge og handle. Derfor måtte Aviaya og Anne-Mette lige i pit i varmestuen i bunden af pisten, indtil de kunne komme ind i hytten. Heldigvis kunne de fordrive tiden med at grine af førnævnte efterskoleelever der forsøgte at lære at plove på Danskerbakken!

Da Bo og Hanne-Mie var hjemme i hytten igen, drog Anne-Mette og Aviaya tilbage til hytten for at slappe lidt af, mens Kim og Milo fik kørt lidt flere gange på pisten. Vi samledes alle i hytten til middagsmaden, og derefter hoppede Bo også i skitøjet for at køre lidt i det gode vejr. Vi fik kørt nogle skønne nedfarter, indtil Aviaya atter begyndte at blive kold, og Kim fulgte hende tilbage til Hanne-Mie i hyttens varme, mens de andre lige snuppede et parnedfarter mere, indtil Kim kom retur og indhentede dem.

Vi måtte konstatere at Milo nu for alvor har fået smag for at vende snuden mod dalen og drøne nedad i en allerhelvedes fart. Der bliver ikke tid til mange pauser i løbet af en nedfart, hvis det står til ham, og vi havde af og til lidt problemer med at følge med – især morfar kunne godt mærke i lårene at antallet af pauser blev minimeret😊

Omkring 15-tiden var gassen dog også gået af Milo, og han og Morfar fulgtes ad hjem til hytten, mens Kim og Anne-Mette lige nåede en enkelt medfart mere på den blå piste, som var stort set mennesketom.

Vel tilbage i hytten nød vi en omgang varm cacao og Morfars hjemmebagte kringle -mums!

Mens Aviaya lavede matematiklektier sammen med mor (det er bare det VÆRSTE!!!), Lavede Kim og Bo aftensmaden, som i dag bestod af en ordentlig omgang lækker risengrød. Senere fik vi spillet Partners og hygget, inden sengen atter kaldte på os. Godnat og sov godt!

Tirsdag d. 17/1 2023

Vi vågnede til næsten 30 centimeters dejlig frostkold nysne! Mand hvor lækkert🤩 Og oven i købet stod morgenmaden idag på friskbagte hjemmelavede morgenboller – hvad mere kunne man egentlig ønske sig? – det skulle da lige være en stolelift som fungerer!

Fulde af forventningen om skønne nedfarter på pister med ren puddersne, hoppede Kim, Anne-Mette, Milo og Morfar i skitøjet og ræsede over mod liften, mens Mormor og Aviaya slappede af hjemme i hytten. Dog måtte vi konstatere at stoleliften var i færd med at blive rullet tilbage og stolene taget af. Vi overhørte en ansat fortælle en anden skiløber at de skulle have kabiner på istedet. Det kunne vi godt leve med, og vi fordrev derfor tiden med at køre lidt på Danskerbakken, mens køen til stoleliften langsomt blev længere og længere.

Bedst som de havde fået afmonteret alle stolene, begyndte de så at sætte stolene PÅ igen!😳 Nå, men så fordrev vi da atter tiden med skiløb på Danskerbakken, mens de fik sat samtlige stole på liften igen. Nu var Milo dog begyndt at fryse, og Morfars lår var lettere brugte, så de drog hjemad mod hytten, mens Kim og Anne-Mette tog nogle flere ture på Danskerbakken, mens vi længselsfuldt holdt øje med hvornår stoleliften åbnede, så vi kunne komme op og få noget RIGTIG skiløb.

ENDELIG lod de os komme i stoleliften og vi hoppede fulde af forventning ombord. Ca. halvvejs oppe stoppede liften, og vi måtte vente i ca. 5 minutters tid, inden den fortsatte.

Men det var det hele værd – Det var et skønt nedløb i ren puddersne. Anne-Mette måtte lige ned og smage på sneen en enkelt gang, da hendes ski lige borede sig ned i den bløde sne og væltede hende rundt.

Da vi kom ned til stoleliften, kunne vi dog konstatere at den var lukket for resten af dagen, da der åbenbart var væltet et træ ned over en strømledning – æv!! Slukørede måtte vi så vende snuden hjemad mod hytten, hvor vi fik lidt lækker middagsmad.

Men når nu at stoleliften er lukket, og man derfor ikke kan komme på ski resten af dagen, hvad skal man så få tiden til at gå med?

Bum bum….. Hvad med en tur i sauna og så ud og rulle sig i sneen bagefter? Joda, det lyder da som en fantastisk ide! Så Bo, Kim, Anne-Mette og Milo hoppede fluks i saunaen og derefter ud og rulle rundt i sneen under høje hyl og latterudbrud (stakkels naboer!) Heldigvis forevigede Hanne-Mie det hele på video til evigt minde herom😂

Efter en 4 ture i saunaen og sneen, trængte vi i den grad til et bad – og det tror vi faktisk også at resten af hyttens beboere var enige med os i.

Dagens aftensmad bestod af pasta og pølser med ketchup og sennep – et kulinarisk mesterværk, hvis vi skal sige det selv! Det blev Hanne-Mie og Anne-Mette der var kokke i dagens anledning.

Aftenen blev brugt på hygge og brætspil. Ungerne var med til Sequence, og vi nåede også et par runder Partners med Hanne-Mie og Anne-Mette som sikre vindere😀

Onsdag d. 18/1 2023

Dagen startede som sædvanlig med lækker morgenmad, hvor vi ængsteligt kunne kigge ud af vinduet og holde øje med om stoleliften nu kørte. Det gjorde den heldigvis til stor glæde for os alle sammen🤩

Kim og Anne-Mette og ungerne hoppede fluks i skitøjet for at komme på pisterne, mens Bo og Hanne-Mie besluttede sig for at gå turen ned til stoleliften for at se ungerne når de kom ned af pisten.

Vi fik nogle rigtig gode nedløb, og Milo blev mere og mere klar på at prøve at køre ned ad den sorte, upræpererede piste. Kim havde været nede af den under det første nedløb, og kunne konstatere at det var noget af en udfordring, som Milo nok ikke liiiige skulle kaste sig ud i uden at have prøvet at køre offpiste (jvf. dagens Garage sale).

Derfor ville Milo prøve at køre lidt offpiste på dagens anden nedfart – med det resultat at han væltede rundt og ikke kunne komme ud af offpisten uden hjælp fra far. Han blev noget udmattet af at mase rundt i den tunge sne, og da vi nåede ned i bunden, ville en træt Milo gerne med Mormor og Morfar hjem i hytten og hvile sig indtil frokost.

Aviaya fortsatte dog ufortrødent sammen med mor og far, og vi skal da lige love for at tøsen også har styr på skiene. Efter en lidt forsigtig start, drønede hun også ned af pisterne i rasende fart – så sejt!

Hjemme i hytten nød vi en lækker middagsmad, hvorefter Morfar og Milo atter kom med ud på pisten – Milo under nogle protester, da han blev ret frustreret over at hans briller duggede. Men vel ude på pisten igen, blev han atter i godt humør, og gav den fuld gas nedad.

Efter et par rigtig fine nedløb i det skønne vejr, ville Milo dog gerne hjem i hytten igen, da han blev lidt kold. Kim fulgte ham hen til hytten, mens Aviaya, Anne-Mette og Morfar hoppede i liften igen og tog en tur mere. Kim var hurtig til at aflevere Milo hjemme ved Mormor, og han nåede at indhente de andre i bunden af pisten. Herefter blev det til endnu et par gode nedløb, inden Aviaya og Morfar også blev enige om at smutte hjem i hytten og slappe af. Kim og Anne-Mette nåede lige 3-4 ture mere, inden liften lukkede, og så vendte de snuden hjemad mod varm cacao og kanelsnurrer.

Nu skulle Milo ud og kælke på den kælk som vi havde fundet i skuret. Så Kim, Bo og Anne-Mette hoppede i vintertøjet (Kim dog i sine sommersko) og smuttede ud for at køre lidt på det nederste af pisten og på Danskerbakken. Det blev til et par hyggelige nedfarter for Milo og en enkelt nedfart for Kim og Anne-Mette (stakkels kælk), inden det blev så mørkt at vi atter vendte hjem til hyttens varme. Så var der dømt afslapning i hytten, og Aviaya fik – under protester – lavet dagens matematiklektier, mens aftensmaden – rester af sammenkogt med ris og flutes – blev tilberedt af Kim og Hanne-Mie.

Aftensmaden blev indtaget – dog kun under protest af Milo, som havde spist sig mæt i småkager og kanelsnurrer. Og så drønede ungerne op på deres værelser for at slappe af, mens de voksne tog et par runder Partners. Her skal det lige tilføjes, at Hanne-Mie og Anne-Mette endnu er ubesejrede!😉

Torsdag d. 19/1 2023

Vi stod op til en lidt køligere dag denne morgen, termometeret viste -7 grader, så vi skulle lige have lidt ekstra tøj på for at holde varmen. Efter endnu en lækker omgang morgenmad var vi klar på at indtage pisterne. Hele holdet af skiløbere var samlet fra morgenstunden og vi fik testet lidt flyvehop til stor underholdning.

Det blev til tre gennemløb før ungerne begyndte at fryse lidt og gerne ville hjem. Kim kørte Milo og Aviaya hjem i medens Anne-Mette og Bo kørte en tur mere inden Kim støde til gruppen på toppen efter et hurtigt nedløb. Vi besluttede at prøve den nyåbnede skovpiste, som egentlig var en rød piste, men det var vist bare den tusch som der var mest farve i for den skulle nok have været grøn. Under alle omstændigheder var det en hyggelig tur, og Kim nåede da også lige elegant at bakke sig selv ud af pisten og ned i den dybe sne – til vældig underholdning for os andre, da han havde noget af en kamp med at komme op på pisten igen.

Herefter tog vi tilbage til hytten for at nyde en lækker frokost. Vi kunne jo lige så godt få det spist😉

Efter maden trængte Bo og Aviaya til en pause, mens resten af holdet sluttede ud for at snuppe nogle flere nedløb i det skønne vejr. Milo var blevet bidt af at hoppe, og til sidst lykkedes det ham at lande et hop – totalt sejer!!

Efter denne bedrift ville Milo også gerne hjem og få varmen igen i hytten, så han blev fulgt hjem, og derefter tog Kim og Anne-Mette lige en tur ned af den blå og den røde skovpiste, inden lifterne lukkede og det blev tid til varm cacao.

Kim og Bo tog sig af dagens aftensmad, der bestod af pandekager og klatkager – SÅ lækkert! Efter aftensmaden fik vi samlet hele flokken omkring et spil Partners – som Milo og mor vandt😀 Og SÅ var det da vist også sengetid!

Fredag d. 20/1 2023

Dejlig frostklar morgen med duft af nybagte boller – mums. Hanne-Mie og Bo havde igen brilleret med et skønt morgenbord for at få holdet ladet max op til den sidste dag på ski. Temperaturen var faldet yderligere til -10 grader så vi skulle pakkes godt ind for at holde varmen.

Men vejret var fantastisk, og ikke en vind rørte sig, da vi godt pakket ind i gåsegang vraltede mod liften til dagens første nedløb.Vi startede ud med et nedløb på den blå piste, hvor det lykkedes Milo at overtale mor til at prøve skihoppet. Utroligt nok lykkedes det hende at lande det – nok mest til hendes egen overraskelse😂.

Herefter tog vi ungerne med en tur på skovpisten, hvor vi nød det skønne landskab gennem skoven. Dog blev ungerne lettere afkølede, og da vi nåede ned i bunden, var de klar til at komme hjem til hyttens varme. Kim fulgte dem hjem til Mormor, mens Bo og Anne-Mette lige tog liften op igen. Efter to nedløb var det lykkedes Kim at indhente det forsømte, og vi var atter samlet til et par ture mere, inden kulden også fik os til at vende snuden mod hytten til et veldækket middagsbord og en varm brændeovn.

Efter middagen var ungerne atter klar til at komme på pisten, mens Bo valgte at give sine trætte ben fri og istedet skovle sne og rydde bilerne for ca. 30-40 cm sne, så de var klar til at blive pakket til turen hjem i morgen.Ungerne og Anne-Mette blev udstyret med varmeposer i handskerne for lettere at kunne holde varmen, og så tog vi et par dejlig nedfarter på den blå piste hvorefter begge unger blev kolde og de blev derfor fulgt hjem, så de kunne komme ind i varmen.

Kim og Anne-Mette valgte lige at udnytte den sidste time på ski ved at tage skovpisten et par gange og den blå piste en enkelt gang. På den sidste nedtur fik Kim lov til at vælge piste – med det resultat at vi kort efter stod på toppen af den upræpererede sorte piste og kiggede ned. Lad os bare konstatere at Anne-Mette var riiiimelig udfordret på vejen ned, og hun scorede nok ikke lige point for stil og elegance – MEN hun væltede ikke! (og så nævner vi ikke noget om de 7-8 gange hvor hun kun lige med nød og næppe holdt sig på skiene). Men man skal jo også udfordre sig selv en gang imellem😊

Efter denne halsbrækkende oplevelse, cruisede vi hjemad på den blå piste til hytten, hvor der ventede varm cacao og kanelsnurrer.

Inden aftensmaden fik i stort set pakket alt skiudstyr et væk for i år, og Aviaya fik – nødtvunget – lavet sine matematiklektier. Aftensmaden var idag særlig luksuriøs, da vi fik en skøn 3-retters menu bestående af rester af pandekager, rester af klatkager og rester af sammenkogt med ris – what’s not to like?

Aftenen gik med lidt oprydning og nedpakning og afslapning. Vi snuppede endnu et spil Partners, hvor Milo og Mor endnu en gang tæskede de andre (og bare lige lidt bonus-info: Anne-Mette har ikke tabt et eneste spil Partners på denne tur!)

Lige nu arbejder vi hårdt på at udrydde det sidste brænde, og få tømt de sidste rester af slik og chips og diverse drikkevarer, inden vi hopper i seng for natten. Jo mindre vi skal pakke ned og tage med hjem jo bedre 😉



Dagbog Saalbach 2022

Saalbach 2022 Posted on fre, marts 04, 2022 17:10:11

Fredag d. 4/3 2022

Kim ankom til Hedensted ca. kl 19 og efter pakning af Mads’s lækre nye Opel Insignia og brygning af adskillige liter kaffe kun vi sætte i gang og køre sydpå mod hotellet Hotel Herzblut i Saalbach. Vi lavede et kort stop hos Fleggaard i Harrislee og fik tanket op med chokolade, rom, slik og chips. Turen ned igennem Tyskland gik som sådan egentlig ok. Dog lærte vi igen på den hårde måde, at man altid skal gå med sin mavefornemmelse. Gps’en ville ned over A7, mens vi talte langt og længe om at vi skulle tage A9. Bilen bestemte vejen, så vi endte i 3 x vejarbejde med en hastighedsbegrænsning på 60 km/t. Ikke særligt opfriskende eller opkvikkende, men vi ramte Saalbach en times tid senere end planlagt.

Lørdag d. 5/3 2022

Vi ankom til friske pister, solskin og et lækkert hotel. Efter et par tilløb vi fandt guiden og kunne derefter indtage lidt morgenmad. Ved 10-tiden var vi klar til at spænde skiene på for første gang siden 2019. Vi fik rimelig hurtigt fundet balancen og kunne til middag konstatere at trods den lidt sene start havde vi rundet 25 piste km. Østrigerne var også som at se køerne blive lukket ud på græs om foråret. De havde netop i dag endelig fået lov til at smide mundbindet og være fri for de restriktioner som de har været ramt at siden corona lockdown tilbage i 2020. Det resulterede i en del glade mennesker som så ud til at have startet deres afterski efter middagsmaden (eller også var middagsmaden bare sprit)

Vi fik kørt en del rundt i området og nåede både Saalbach, Vorderglemm, Leogang og Hinterglemm ialt 45 piste km, så alt ialt ok, når vi først nåede sent ud på pisterne og ikke havde fået den bedste søvn i løbet af natten. Aftensmaden på hotellet stod på buffet og efter at have tygget os igennem aftens koriander kunne vi begive os ned i byen for at besøge den Irske pub (det var ikke fordi at alt aftensmaden smagte af sæbe, men hvorfor h…… er den lorte krydderurte blevet så populær???) Vi havde fået indtrykket af, at den irske pub lå rundt om hjørnet (det plejer den), men det gjorde den ikke. Så lettere pinligt berørt måtte vi spørge nogle danskere om vej. Det viste sig, at pubben havde lukket, så vi måtte tørstige gå videre. Vi fandt en bar – dog var den forbeholdt det ældre publikum, så vi trissede videre da smagen af rose og old spice ikke bekom os. Tilbage på hotellet blev det til en omgang røvhul med blind makker inden sengen kaldte.

Søndag d. 6/3 2022

Vækkeuret ringede omkring de 07:30, men vi fik først gang i vores utrænede kroppe 20 minutter senere. Morgenmaden var en solid omgang buffet, som sikrede at bunden blev lagt til en lang dag på ski. Små 51 kilometer blev tilbagelagt alt imens den vertikale tæller stod på 11.370 meter. Vi kom vidt omkring – vi startede i solen og fik kørt et par gode nedløb ovre i Hinterglemm inden vi nærmest fløj retur til Saalbach og Fieberbrunn. Det blev til mange gode nedløb inklusiv lidt dansk assistance til en ældre herre, som havde glemt at få rettet sine bindinger til efter at han havde købt et par nye støvler. En leatherman er altid uundværlig uanset tid og sted. Frokosten blev konsumeret på en hyggelig bjergrestaurant, hvor Kims nakke desværre måtte sende ham til tælling. Det betød at han ikke kunne spise op, hvilket naturligvis må anses for værende skuffende og upassende. Dog blev nakken bedre hen af dagen godt afhjulpet af et par piller… Dovne som vi er, så havde vi tjekker pistekortet ud, så vi ikke skulle gå mere end højest nødvendigt. Derfor blev dagens sidste nedløb perfekt afsluttet cirka 200 meter fra hotellet. Tilfredse og velfronøjede ramte vi hotelværelset og kunne fejre dagens skiløb og glas høst med en omgang chips, røvhul og et par kringler. Aftensmaden går ikke over i historien som det mest opløftende måltid, men det kunne spises. Det mest tragikomiske var, at man ved morgenmaden skulle udfyldes sin bestilling. I god danskertro ventede vi på, at forretten blev serveret. Efter en 15 minutters tid kunne de øvrige gæster oplyste, at forretten var buffet…………. Nå, men suppen smagte da fint. Hovedretten var et par tørre ben fra en selvdød gris, som havde levet hele livet som veganer. Vi har igennem årerne fået mange gode ben, men disse var dog alligevel de mest ringe vi har fået i mange år. Desserten var en omgang vanilla creme med tørrede frugter – det skulle forestille panna cotta. Aftenen blev brugt på en god film omkring 2. Verdenskrig inden lyset blev slukket kl 23.

Mandag d. 7/3 2022

Dagen startede med 2x snooze inden vi begav os ned til morgenmaden. Efter rigeligt med espresso og en enkelt vaffel var vi dog friske til at komme på pisten for at drage mod Zell am See. Sammenkoblingen imellem Saalbach er forholdsvis ny men er dog stadig kun halvt forbundet fordi det kræver en skibus for at komme helt hjem igen. Pisterne var fine derovre, men niveauet på skiløberne var dog faldet an del og den Danske ældrehjælp måtte igen i gang for at samle skiløbere op fra pisten. Dog kunne de alle køre videre efter et hurtigt servicetjek. Alt imens pistekilometerne tikkede ind på tælleren, så tikkede klokken sig også mod frokoststid. Hvor skulle vi køre hen, hvad skulle vi vælge af restaurant, og hvad skulle vi spise? Store spørgsmål på en mandag, men vi havde beluret et godt sted; Berghotel Blaickner’s Sonnalm. Total østrigsk stil indenfor fyldt med fede detaljer og god inspiration til hjemmebaren derhjemme. Vi valgte igen at spise indenfor, så maden forblev varm og øllen kold. Vi fik bestilt en rigtig lækker omgang lasagne, hvilket bare smagte godt. Noget bedre en buffeten på hotellet. Et enkelt ølglas blev også tiltusket til hjemmebarens samling i vanlig Olsen Banden-stil. Den ene kigger den ene vej, mens den anden får glasset ned i tasken – og så omvendt. Ude foran restauranten havde vi fået øje på en Højmark-guide. Vi havde et par spørgsmål til hvordan vi skulle komme til Kaprun. Dog viste det sig, at de damer ikke var fra Højmark – vores bud var, at hun havde vundet skitøjet på en auktion fordi hun vidste ikke så meget om hverken kuk eller bøh. Og nej, alderen var ikke noget at skrive hjem om – Bjarne Lillers “Ensom dame 40 år” kunne godt bruges her. Efter frokost fik vi igen taget et par gode nedfarter inden at vi begyndte at kikke mod Saalbach. Det er lidt upraktisk at komme retur, da man skal med en gondol ned. Dog er nedfarten hurtig, men alligevel. Vel nede igen fandt vi et par danskere, som var godt kendt i området. Så kendte, at vi missede bussen fordi de troede, at der kom en anden bus. Ventetiden var dog kort, 10 minutter, inden at en ny bus kom. Retur i Saalbach kunne vi nå et par nedfarter, så de samlede pistekilometer kom over 60. Indtil videre holder vi et snit på over 50 kilometer/11.000 vertikale meter. Det er vist godt gået. Retur på hotellet fik vi skiftet til et par gåsko inden at vi sætte i bevægelse mod byen. Der skulle lige handles lidt ind, og skulle vi falde over en øl, så ville vi da tage imod det tilbud. Oppe i byen fandt vi et hyggeligt sted – godt nok var gennemsnitsalderen +40, men stemningen var god. Der blev vi et par øls tid inden at vi tjekkede et andet sted ud – typisk afterskisted med godt gang i højtalerne, fællessang og ja – stemningen af afterski når det er bedst. I lørdags forsvandt alle restriktioner, hvilket betød farvel til mundbind m.v. Dog skulle vi have mundbind på, da vi skulle handle… Det gav ingen mening, da de samme mennesker i Mpreis var de samme mennesker vi havde stået med 5 minutter tidligere. Nå, men sådan er det jo. Retur på hotellet vi fik klædt hurtigt om så middagen kunne indtages. Forretsbuffet – det var ok uden at være tip-top. Hovedretten havde vi glædet os til – vi skulle have en god steak, men desværre var steaken udsolgt, så vi måtte tage os til takke med en lidt ældre ko som var lavet til hakkebøf. Det kunne spises, men ja – heller ikke den helt store gastronomiske oplevelse. Aftenen blev brugt på værelset, hvor vi så en flm med den altid gode Liam Neeson.

Tirsdag d. 8/3 2022

Efter som vi ikke nåede Kaprun i går efter besøget i Zell am See, var planen i dag lidt gletsjer skiløb. Først skulle morgenmaden dog indtages og kaffen hældes på dunken, men så var vi også klar. Skiene fik en hurtig kantslibning og det var også med samme tempo vi ankom til bunden af Zell am See, der var kun gået en god time og vi havde tilbagelagt 21,3 pistekilometer og kørt i 4 lifter. Kim var ved at lave et garage sale da hans ene inderski tog fat da han var på vej forbi et par andre skiløbere der skulle overhales. Balancen blev fundet i sidste øjeblik og de andre turister slap med skrækken uden at blive frankerede. Dog fik vi en lang næse for den lift vi skulle med til det yderste område i Zell am Ziller stod stille og køen lignede ikke noget som blev opløst lige med det samme. Vi valgte derfor at tage skibussen resten af vejen mod Kaprun med et stop og busskifte på busstationen i Zell am See. At opleve en ny by giver altid noget stof til klummen. På vej mod Kaprun skulle vi forbi den lokale badeanstalt. Det er der som sådan intet galt med, men udfordringen kommer når poolen ligger udenfor på øverste etage. Dermed kunne de badende gæster være til fri skue for passagerne i bussen. Lad det være sagt med det samme – bølgerne gik højere nogen steder end andre… Ovenpå chokket fra badeanstalten kunne vi sætte os ombord på liften. Efter en rum tid nåede vi toppen af det ene bjerg. Her blev det til et par gode nedløb inden vi satte os ombord i en transportlift, som skulle bringe os op mod toppen. Normalt er vi ikke nærtagende og er egentlig også pænt rummelige, men ombord i gondolen var der også et hold børn med deres mor/lærer. Hun var som sådan egentlig ok pæn, men hun skulle tage billeder af ALT. Både med smartphone, selfiestang og ja – med det hele. Det var underholdende at være vidne til, så vi håber, at hun fik taget mindst et godt billede.

Oppe på gletsjeren blev de forskellige nedfarter afprøvet. Der var mange gode blå og røde nedfarter, som både indbød til fart og sving. Vi var faktisk så glade for at være deroppe, at vi fik droppede frokosten. Omvendt så blev sukkerdepoterne godt fyldte med chokolade når lejligheden bød sig… Så nej, vi blev aldrig helt sulten. Kun efter jagten på pistekilometer. Omkring ved en 14.30 tiden besluttede vi os for at vende snuden mod Saalbach. Det var en længere opgave, som betød nedfart til bunden i Kaprun, bus til Schüttdorf (forbi badeanstalten til samme syn), gondol op, nedløb, lift op, nedløb til mellemstationen, gondol ned, skibus til Schönleitenbahn og så op med en gondol inden vi kunne begyndte nedløbet til Saalbach og hotellet. Ved liften i Schönleiten ved der dog en Tysker som ikke kom helt ubemærket med liften. Lige inden dørene i gondolen skulle lukke, stak han hovedet ud for at kikke tilbage mod liftkøen og så sad hans hoved fast i døren og et højt “scheiße” blev råbt og gondolen stoppede – lidt en bedrift i sig selv. Liftoperatøren var ikke videre imponeret. Tyskeren blev proppet helt ind i liften og gondolen blev sat i gang igen;-). Midt på bjerget kunne vi nå en ekstra tur, så da vi slukkede tracken havde vi igen rundet over de 50 pistekilometer. Imponerende når vi har brugt over 90 minutter i bus. På vej mod hotellet faldt vi over vores hyggelige sted fra i går – efter lidt ventetid fandt vi et sted at sidde, så vi kunne evaluere på dagens skiløb over en radler og en weiss. Aftensmaden går igen over i bogen, ja det gled ned. Både kyllingen og burgeren var kolde – vi er ikke kritiske, men forventer varm mad når vi har bestilt det. Men igen – vi blev mætte, hvilket var det vigtigste. Nu sidder vi og overvejer om vi skal gå ned i byen eller om vi skal smutte op på værelset for at se endnu en film med Liam Neeson.

Onsdag d. 9/3 2022

Kim vågnede lidt i syv for at skulle afrime, sådan går det når man bunder 1/2L øl inden man går i seng (og man er en halvgammel idiot) men i seng igen og op kl 07:40 efter en omgang snooze. Med morgenmaden veloverstået kunne vi tage hul på skiløbet og køre rundt i det lokale område Saalbach, Hinterglemm og Fieberbrunn (eller som vi omtaler området Fie Brunn som er navnet på én af Mads´s kollegaer) Der gik ikke længe før Mads blev lidt kærlig overfor en kantafmærkning, hvilket resulterede i en glad pæl men mads fik lidt ømme kugler og vi begge et godt grin. Det dur ikke, at køre med benene på hver sin side af en orange kantpæl. Det gør lidt ondt, men Mads melder alt godt igen. Vi kom helt i bund i Fieberbrunn og set adskillige nye pister som vi ikke fik kørt 1. gang vi besøgte området i lørdags, Det var et rigtig fint område med gode pister. Det var tydeligt at Fieberbrunn mest ligger med nordvendte pister så sneen var generelt rigtig god. Det blev også til et par gode grin i liftkøen, hvor et par aldrende damer blev spurgt om de havde fået for meget “glühwein” efter at den ene havde mast sig ind foran… Middagen blev indtaget på Luis Alm tilbage i Saalbach med en lækker stenovnsbagt pizza med tilhørende Radler. Vi kunne stadig klemme en bid mere ned og fik bestilt turens første Österreichischer Apfelstrudel – mums. Mætte og klar på mere skiløb kørte vi den sidste time i Saalbach, men vi erfarede at det sidste stykke ned mod byen ikke var helt så fedt at køre i, så vi mente at vi kunne nå en sidste tur ned mod Fieberbrunn. Det mente en ski patroller ikke da han allerede havde lukket en piste 10 min før bundliften lukkede, vi fik ham dog overtalt og hilste på ham 12min efter da vi var nået op med liften igen;-) (liftturen varer 8min). Vel tilbage i Saalbach med lukkede lifter smed vi ski og støvler på hotellet og gik tilbage til byen for at få en enkelt. Uden at lyde som de hellige helte, så lod vi faktisk glassene stå… Det var udelukkende fordi, at barbossen havde givet os rabat 3 dage i træk. En god weiss, lidt jagertee og en lille snak med en Belgisk “fissekarl” blev det til inden vi satte kursen mod hotellet og aftensmaden. Vi var noget spændte – ja, faktisk meget. Fik vi kold eller varm mad? Kunne det spises eller skulle saltbøssen hjælpe med at sætte smag på det udefinerbare mad? Lad det være sagt med det samme, vi fik varm mad og det smagte da nogenlunde. Forretten var en eller anden risret, hvor det hele havde været en tur forbi ønskebrønden inden det blev serveret (dog kold). Hovedretten skulle havde været en eller anden form for en kotelet, men blev i stedet for serveret som en gryderet. Desserten skulle havde været en jordbærsorbet, men var et afskrab af jordbærisen fra den trefarvede. Det smagte – og vi blev mætte. Nu sidder vi på værelset og nyder en god rom inden vi ser hvad aftenen bringer…

Torsdag d. 10/3 2022

Da klokken slog 08 var det på tide, at komme ud af den varme dyne og angribe morgenmadsbuffeten. Det blev lidt senere end normalt i går, da vi var noget optaget den autentiske ”Hacksaw Ridge” med Desmond Doos i hovedrollen – har du ikke set den endnu, så får den de varmeste anbefalinger herfra. Mætte fra i går var besøget i buffeten begrænset – dog fik vi et skud espresso og lidt protein til dagens skiløb. Vi manglede at besøge Leogang sådan rigtigt, så vi brugte formiddagen på at jagte de gode nedfarter. Ærligt, så har vi kørt noget mere på de blå og røde end på de røde og sorte. Forklaringen er dog enkel – der findes ikke så mange sorte nedfarter. Så vi er ikke blevet gamle og kedelige… Det var lunt i dag, hvilket også kunne ses på antallet af skigæster på pisten, men også på sneen. Den var lidt mere grødet og sorbetagtigt på de sider der vender mod solen end normalt. Vi skal ikke klage – kun over lidt ømme muskler i lårene. Kim får velfortjent dagens ”styrtklokke”, da han skulle give Mads lidt sne – det hjælper abosult ikke på balancen, at bremse med vægt på bagskien. Det giver sne, men det giver også en tur i pisten.Dagens største dilemma var frokosten – skulle vi prøve noget nyt, eller skulle vi gentage succesen på Luis Alm. Vi valgte det sidste, hvilket blev et sjovere bekendtskab. Efter lidt søgen fandt vi plads hos en mor og hendes datter. Vi kunne hørte, at de var danske, så vi slog os naturligvis ned. Efter et par minutter kom den øvrige del af selskabet – også en mor med hendes datter. Efter vi havde fået smagt på vores radler udbrød den ene til Kim, kender jeg ikke dig? Øhh – det tror jeg ikke var den hurtige respons fra Kim. Hun mente bestemt, at Kim lignende en anden som hun heller ikke kunne huske navnet på. Så kunne Mads heller ikke lade være – han spurgte den anden dame – hvor kommer du så fra? Jeg kommer fra Ring – jeg boede overfor forsamlingshuset svarede hun pænt… Hmm. Ring, Brædstrup, forsamlingshus – Ja, så må dine forældre være Vera og Svend Erik. Bingo banko – samme sted som MKK’s lillebror er blevet passet i mange år. Ja, verdenen er lille og når man mindst forventer det, så møder man folk man kender. Sjovt, pudsigt og egentlig også lidt mærkeligt. Frokosten var også god – vi smagte en ny pizza fyldt med kød og lidt spicy sovs! Vi sprang dog over desserten i dag.Med lidt under to timer tilbage, så ville vi nå den modsatte vej rundt om bjerget. Det giver ofte en anden oplevelse at køre modsat rundt – du får kørt på andre pister, prøvet andre lifter og får set landskabet på en anden måde. Da vi kom til toppen af nr. 1 – det sidste nedløb på årets skitur – ville glæden ingen ende tage. Vi fløj nærmest ned til mellemstationen og besluttede også straks for at skulle tage en tur mere – vel og mærket inden vi var kommet i bund. Stykket fra mellemstationen og ned til lifte var dog en værre omgang. Det var i skygge, iset og generelt en omgang pap at køre på, men ned kom vi. Vi tænkte også, at en nedløb mere skulle der til for det første kunne ikke være så ringe. Til toppen kom vi og ned kom vi også i lidt bedre stil end før. Lidt efter klokken 16 kunne vi slukke trackeren og konkludere, at vi igen havde ramt over de magiske 50 pistekilometer. Tilbage på hotellet fik vi pakket ned, drukket den sidste alkoholfrie radler og gjort os klar til hjemturen.Efter en lille sludder med hotelfatter kunne aftensmaden indtages. Den var varm og smagte egentlig ok – en sjov lille krølle er, at tjeneren altid kommer og spørger om vi er færdige alt imens vi sidder og spiser. Det skal de nok lære det på et tidspunkt. En anden lille sjov krølle her på falderebet – forretten var suppe og ved siden af suppen lå der nogle kødlignende stykker. Mads spurgte – madglad som han er – er det til suppen… Nej, det er desserten lød svaret… Hmm… Så taler vi vist ikke mere om det!



Dagbog Vrådal 2020

Vrådal 2020 Posted on man, januar 13, 2020 16:00:56

Søndag d. 12/1 2020

Vi startede dagen MEGET tidligt med fælles morgenmad på Karlsbergvej kl. 05.30. Efter noget lækkert franskbrød, blev det sidste habengut pakket i de 2 biler, og så satte vi ellers kursen mod Hirtshals. Elastikken til den bagerste i30 sprang dog på vej op til Hirtshals for pludselig blev den førende bil overhalet af den bil som Kim troede var Hanne-Mie og Bo men det var ikke dem og bagved var der nu ikke andre biler i sigte. Efter et kort telefonopkald fik vi kontakt og vi nåede check-in i Hirtshals 1 min før tidsfristen.

På færgen fandt vi plads i oase-området men det var dog også en del lade efterskoleelever som lå tilfældigt spredt over gulvet og rodede så vi flyttede plads til sportsbaren hvor vi kunne råde over en 4 pers. sofa og 4 stole så der var meget bedre plads. Selve færgeoverfarten gik ok, men der var dog en del blæst, hvilket resulterede i 2 stk. lettere søsyge unger. Heldigvis kunne det afhjælpes med lidt frisk luft oppe på det øverste dæk. Dog var alle lettede da vi kom i læ af Norge, og søgangen aftog.

Efter en forholdsvis uproblematisk kørsel fra færgen og til vores dejlige hytte (nr. 408 i år) i Vrådal (der var dog lidt modstridende GPS-oplysninger så vi fik set de små veje langs fjorden mod Kragerø inden vi fandt den kendte vej mod Drangedal). Herefter gik det stærkt med at få læsset bagage og ski af og indrette os i den dejlige hytte. Og eftersom Milo var turens mindste mand, skulle han selvfølgelig have det største soveværelse. Aviaya valgte også sit soverum, og så var det op til turens resterende deltagere at vælge mellem de soverum der var tilbage.

Vi forsøgte at få gang i brændeovnen, men det resulterede i en hel del røg i hytten men ingen varme. Brænde kunne vi heller ikke finde meget af, så vi besluttede at opgive projektet til næste dag og samtidig få fat i noget mere brænde.

Aftensmaden stod på delikate pølser og pasta – mums! Herefter var der hygge og afslapning i hytten med en enkelt GT, indtil sengene kaldte på os.

Mandag d. 13/1 2020

Hytten vågnede op over en god times tid fra kl ca. 06:45 til 07:45, og herefter blev den lækre morgenmad, bestående af lune rundstykker, indtaget under højt humør.

Kim og Bo travede herefter ned til liftkontoret for at rekvirere liftkort til ungerne, Kim, Anne-Mette og Bo. På denne tur formåede Kim at indkassere turens første styrt, da der var ekstremt glat. Heldigvis var der ingen brækkede lemmer. Vel nede ved liftkontoret virkede liftkort-automaten til alt held ikke, for da mændene købte kortene ved skranken istedet, fik de 20% i rabat i forhold til den oprindelige pris i automaten – så det var ikke så skidt endda 🙂

Vel hjemme igen kastede vi os over den altid spændende påklædning til at komme ud og stå på ski. Og i år lykkedes det stort set uden at ungerne fik hysteriske anfald og de voksne omkom af overophedning inden vi kom ud i sneen.

Vi startede med nogle gode nedløb på Danskerbakken, hvor vi lige fik styr på skiene og varme i benene, inden vi i samlet flok drog med stolehejsen op på toppen af pisten og fik nogle særdeles dejlige nedløb, inden vi atter vendte snuderne mod Mormor og hytten til en omgang lækker middagsmad.

Efter maden tog Kim og Anne-Mette atter den isede off-piste sti hen mod liften, mens Bo og Hanne-Mie kylede ungerne og deres skiudstyr bag i bilen, og kørte derhen. Her overlod de ungerne til deres forældre, hvorefter de kørte mod turistinformationen for at se om de kunne købe et par sække brænde til vores brændeovn i hytten. Dog var butiksfatter ikke til stede (selvom der var helt åbent i butikken og der stod at han kom tilbage kl. 14.30). Så Bo og Hanne-Mie måtte køre tilbage til hytten for at finde nogle kontanter, som de kunne puttes i den udendørs kasse til betaling for pejsebrænde. Men da de kom tilbage til turistinformationen var butiksfatter på magisk vis dukket op, og de kunne så alligevel bruge kortet til at købe to dejlige sække med brænde. Skønt!

Tilbage i hytten, ville Bo herefter stille brændet i læ, så det ikke blev fugtigt inden vi skulle fyre det af i brændeovnen. Derfor låste han det lille skur op, som befinder sig i forlængelse af hytten, hvorefter han kunne stille vores to nyindkøbte sække med brænde ind – til de andre 15 sække med brænde som allerede befandt sig i skuret! Så vi skal edderma’me give den gas med brændeovnen for at løbe tør for brænde i år!

Mens Bo og Hanne-Mie havde været på brænde-udflugt, havde Kim, Anne-Mette og ungerne hygget sig på pisterne, og det var blevet til en del dejlige nedløb på den store blå boulevard-piste, samt nogle få omgange på Danskerpisten. Til sidst var ungerne dog ved at være brugte, og vi satte atter snuderne mod hytten. Bonusinfo: Det er betydelig hurtigere og mindre anstrengende at stå på ski FRA huset TIL pisten (mest ned ad bakke) to personer, end det er at stå på ski FRA pisten TIL huset MED to trætte børn i enden af skistaven! Så de voksne nåede at blive både forpustede og svedige inden vi kom tilbage til hytten, hvor der blev serveret varm cacao og småkager. Uhmmmm, DET er dælme hygge!

Efter en lækker aftensmad, bestående af medister med kartofler og pandesovs, stod den på en omgang gemmeleg for hele familien – det var liiidt lettere for ungerne at gemme sig end det var for morfar, men point for forsøget 🙂

Herefter kastede ungerne sig med stor iver over nogle medbragte opgavebøger, mens de voksne kunne slappe lidt af og nyde en kop the og lidt snacks, inden sengene igen kaldte på os efter endnu en skøn dag.

Tirsdag d. 14/1 2020

Vi observerede regn natten til tirsdag så det var ikke ligefrem en drømmestart på dagen, men det så ud til at vejret var rimelig klart og lignede opklaring så det skulle nok blive helt godt. Efter morgenmaden blev indtaget drog skitosserne mod liften for at få det første skifix. Det blev til en enkelt tur på Danskerbakken for at få varmet benene op. Dog blev det hurtigt tydeligt at der var faldet regn for pisten var ikke ligefrem spækket med puddersne. Vi besluttede hurtigt at komme højere op i terrænet for at lede efter nysen og det fandt vi ganske rigtigt også på toppen. Dog skulle vi igennem en gang slud, inden vi nåede op til sneen. Og det var en omgang tung tøsne, så man blev ret hurtigt fugtig af at suse ned af pisten. Så efter 2 nedløb, hvor vejret blev mere og mere vådt, besluttede vi os for at suse mod hytten for at blive tørre igen og få en omgang lækker frokost. Godt gennemblødte nåede vi hjem til hytten, hvor tøjet blev hængt til tørre i den meget praktiske sauna, som blev tændt til formålet. Efter en lækker omgang rugbrødsmadder, og en smule afslapning, mens vi holdt øje med om vejret klarede op og om tøjet begyndte at smelte i saunaen, var vi atter klar på et par ture på pisterne – denne gang i lækkert varmt skitøj direkte fra saunaen 🙂 Dog var Bos handsker stadig meget våde, så han besluttede sig for at blive hjemme og holde Hanne-Mie med selskab, mens resten af truppen atter drog ud i det fugtige skivejr.

Vi hoppede på stoleliften for at komme op på toppen, hvor der stadig var sne istedet for regn. Det blev til et par nedfarter – hvor Milo var ned og smage på sneen et par gange – inden vi atter var så våde at vi kaldt hytten over radioen og advarede om at vi vendte frygteligt tilbage for at få varm cacao.

Atter blev det gennemblødte skitøj tørret i saunaen, mens de kolde skibumser blev varme med hjælp fra den varme cacao og en god brændeovn.

Kim og Anne-Mette var blevet så imponerede over den varme sauna, at de besluttede sig for at prøve om den også kunne bruges på mennesker. DET kunne den! Faktisk var den så effektiv, at Kim og Anne-Mette måtte indtage 2 kolde øl hver, samt have pauser ude på terrassen i undertøj og kolde bade for at kunne klare varmen. Men hold da op hvor var det lækkert!

Nyvaskede og gennemvarme kastede Kim og Anne-Mette sig over madlavningen, som i dag stod på risengrød med pærekompot. Og da der blev spist helt op, er vi nu sikre på super dejligt ski-vejr i morgen (håber vi på!)

Resten af aftenen stod på hygge og afslapning med spil. læsning og en god drink, inden vi atter finder vej til de dejlige køjesenge til en velfortjent nats søvn. Godnat, og sov godt!

Onsdag d. 15/1 2020

Så blev det atter morgen, og Milo og Mormor var som vanligt de første til at komme ud af fjerene. Resten af hytten fik også så småt øjne og kom ned til morgenmaden – idag med blødkogte æg, som efter ungernes mening godt liiiige måtte have været en smule mere kogt.

Herefter tørnede vi atter ud på pisterne, hvor det til vores store glæde havde sneet om natten! ca. 1 cm lå der på bilerne da vi kom ud, og oppe på toppen af fjeldet, kunne vi til vores fryd se, at der var kommet adskillige cm. Så her kørte vi oppe det meste af formiddagen, da sneen var ubetinget bedst heroppe. Dog begyndte især Aviaya at blive kold i hænder og fødder, så vi drog efter nogle dejlige nedløb tilbage til hytten for at få varmen igen og få lidt lækker mad.

VIRB Picture
VIRB Picture

Efter maden var Aviaya ikke helt klar til at komme ud på pisten igen, da hun var bange for at blive kold igen. Men vejret var skønt, og vi fik til sidst overtalt hende til at komme med ud igen – og det fortrød hun ikke!

Vi hyggede os max. på den store blå piste, og de voksne fik også lige testet den sorte piste af på skift, mens ungerne hyggede på den blå. Kim præsterede at fjolle så meget med ungerne at han kørte baglæns ind i en dynge sne og tiltede bagover – til stor morskab for resten af selskabet.

Vi nåede også at se 2 andre styrte på pisten idag – den første var en mand på vej ned af den sorte piste med sine støvler åbnet helt op. Det skal man altså ikke gøre, medmindre man ønsker at sprede sit skiudstyr over en anseelig del af pisten – hvilket han da også gjorde. Kim var dog så behjælpelig at han hjalp med at samle fyrens skiudstyr sammen på vej ned. Den anden der styrtede var en ung pige, som var kørt igennem afspærringen, og havde fået nogle knubs. Hun blev hentet på en snescooter.

Ungerne begyndte at længes hjem til hytten og Mormor med den varme cacao, og Anne-Mette tog dem derfor med hjemover, mens Kim og Bo lige kunne nå en nedfart eller to mere, inden lifterne lukkede for idag. Kim nåede lige en enkelt ræsertur ned ad den sorte-røde piste, inden han og Bo også smuttede hjem til hytten, hvor Hanne-Mie havde bagt en lækker chokoladekage til cacaoen. Uh, hvor dejligt!

Efter at ungerne havde lavet dagens lektier (Milo under NOGEN flere protester end Aviaya), blev det tid til hygge og aftensmad, som idag var sammenkogt med ris og flutes – yderst delikat.

Til sidst blev der også tid til hygge med et spil og slik – til ungernes store begejstring! Måske succesen bliver gentaget igen i morgen 🙂

Torsdag d. 16/1 2020

Denne morgen valgte vi åbenbart at sove længe, og klokken nåede at blive omkring 9, før vi satte os til morgenbordet. Til vores store glæde tegnede det til at blive fint ski-vejr idag, og kl. ca. 10:30 stod Kim, Anne-Mette og ungerne nede ved stoleliften klar til dagens første tur. Bo og Hanne-Mie valgte at bruge formiddagen på at gå en dejlig lille tur i området

Det gik super godt med skiløbet, og Kim lærte ungerne lidt ski-fif i løbet af dagen. Aviaya fik lov til at prøve at køre med Kims skistave, hvilket gik ganske godt. Vi mødtes med Bo og Hanne-Mie i bunden af pisten, hvor de kunne se hvor dygtige ungerne var blevet til at stå på ski.

VIRB Picture

Kl ca. 12:30 vendte vi tilbage til hytten, hvor vi nød en dejlig middagsmad, og herefter gik turen atter ud på pisterne – denne gang sammen med Bo, som også lige ville ud og prøve sneen af. Kim havde udstyret Aviaya med hans ekstra skistave, så hun kunne øve sig på at bruge skistavene på vej ned ad pisten.

Ved tre-tiden var ungerne så småt ved at være brugte og lidt afkølede, og Anne-Mette tog dem derfor med hjemover, mens Kim og Bo lige kunne snuppe sig et enkelt nedløb (Bo) eller to (Kim), inden de også vendte hjem til varm cacao og småkager i hytten.

Efter cacao blev der tændt op i saunaen, og denne gang skulle både Kim, Anne-Mette, Bo og ungerne prøve een tur i saunaen. Ungerne havde aldrig prøvet sauna før, og skulle liiiige vænne sig til varmen, men de holdt godt ud, og nød oplevelsen i fulde drag. De voksne holdt ud lidt længere (muligvis på grund af de dejlige kolde øl, som blev indtaget i saunaen og ude på terrassen undervejs).

I aften var det Bos tor til at brilliere i køkkenet, og derfor stod menuen på lækre pandekager a’ la Morfar – til ungernes (og de voksnes) store fryd – mere ferie-agtigt bliver det da vist næppe!

Efter aftensmaden plagede ungerne for om vi ikke kunne gentage succesen fra igår med spil og slik. Efter (meget lidt) overtalelse, fandt vi atter Cortex-spillet frem, og åbnede for en pose chips, og så blev der ellers spillet igennem! Første omgang vandt Kim, Aviaya og Hanne-Mie over Bo, Milo og Anne-Mette, som kun nåede at få 3/4 hjerne. Milo ville derefter gerne slappe lidt af, og derfor teamed Kim og Anne-Mette op mod Morfar og Aviaya, mens Mormor var hjerne-administrator. Og vi er ikke meget for at indrømme det – men 1 ung og 1 gammel hjerne er åbenbart mere kvik end 2 hjerner under 50…. det kræver en revanche på et senere tidspunkt!!

Herefter blev spillet pakket (langt) væk, og der blev tid til afslapning, en god bog / en god iPad og en drink eller to, inden vi atter tørnede ind for at blive friske til den sidste dag på ski i morgen (hvis vejret ellers tillader det).

Fredag d. 17/1 2020

Denne morgen var der åbnet for sluserne i himlen, og det fortsatte med regn og dis hele den lange dag. Kim og Bo vovede sig ud for at se om vejret evt. var bedre oppe på toppen af fjeldet, så man kunne have noget godt skiløb deroppe. Det kunne man ikke – der var regn og sjap, skyer og sigtbarhed på under 100m. Så efter et enkelt nedløb vendte de to våde herrer atter tilbage til hytten, hvor de kunne tørre og få en omgang middagsmad. Så hele dagen blev brugt indendørs, hvor vi slappede af og fik læst højt for ungerne af Kaptajn Underhyler, og lagt diverse kabaler og spillet Fisk. Hen under aften begyndte vi så småt at pakke vores habengut sammen og smide det ud i bilerne, så vi var klar til at køre afsted hjemover i morgen.

Aftensmaden bestod af diverse rester af sammenkogt og pasta og pølser. Og så var der jo dømt fredagshygge med slik og lidt lækkert, inden vi for sidste gang krøb til køjs her i Vrådal for i år.





Dagbog Bad Gastein 2019

Bad Gastein 2019 Posted on lør, februar 23, 2019 19:08:23

Fredag d. 22/2 2019

Da dagen startede var der endnu ikke booket en rejse men skrevet en mail til Vinterly Skirejser (nyt navn for os to grønne skiløbere, men efter videre forskning er det Team Benns Ski der i 2018 har skiftet navn) Da tidspunktet for bookingen var mindre end 3 dage før afrejse krævede det en telefonisk bestilling. Vinterly var dog så flinke at komme Kim i forkøbet og selv ringe, super service og 10 min efter var rejsen booket og betalt – ingen grund til at spilde mere tid på det. Vi havde haft mange forskellige destinationer i spil, men valget faldt på østrigske Bad Gastein.
Bad Gastein er en by beliggende i det centrale Østrig. Byen har altid været et populært kursted og inden for de seneste år har det opnået samme popularitet som skisportssted. Gasteinertal er 40 km lang og har fem selvstændige skiområder med i alt 201 km pister. Området Bad Gastein var vært ved VM i 1958. Ligeledes er Bad Gastein en del af sammenslutningen Ski Amadé, hvilket helt klart også talte med i overvejelserne af destination.
Klokken 17.15 ankom Kim til Hedensted og små 45 minutter senere var kursen sat – ud af Horsensvej og så ned af E45. Omkring Rødekro-afkørslen blev vi begge sultne og besluttede for en omgang sund aftensmad – Sunset! Det tog så over 45 minutter at få vores XXL-burger. Den smagte godt, men det VAR lang tid at vente… Et hurtigt pitstop hos Fleggaard blev det også til, da Kim skulle have opdateret rom-lageret. Trafikken var begrænset, så Mokka’en fik lov til at passe sig selv – først ned af A7, så A2 inden vi ramte A9. De forgangne år har vi været usmarte i vores søvnplanlægning, så Kim først sov efter sin køretur – i år prøvede vi at lade Kim sove inden at sætte sig bag rattet. Det virkede i hvert fald for os denne gang…

Lørdag d. 23/2 2019

Da klokken slog 06.25 ankom vi til Hotel Schider; et ganske fint halvpensions hotel med 3 hjerter i Vinterly´s bedømmelse. Inden at dørene blev åbnet kunne vi nå en lille morfar, så vi var helt friske til en dag på ski.
Efter et hurtigt besøg i morgenmadsbuffeten var vi klar til at tage skibussen mod centrum. Begge var iført nye støvler, som skulle afprøves. Formiddagen gik med at genfinde svensker-stilen på ski, hvilket fortjent blev belønnet med en øl på toppen af Angertal-dalen.
Efter et par timers fint skiløb nappede vi frokost på en hyggelig bjergrestaurant. Skiføret var egentlig okay set i forhold til at det havde regnet dagen før, så det var slushice i bunden, men fint på toppen. Eftermiddagen blev brugt på at se det meste af området inden vi lukkede ned for årets første skidag omkring klokken 15.30. Kim ville lige fejre en god dag på ski med et flot danskerstyrt, hvor der jord efterfølgende var at finde i både binder, på måsen og på handskerne! Well done! Det var i øvrigt dagens styrt nr. 2 men første gik åbenbart under radaren for Mads så tilsyneladende ikke noget…. mega irriterende at lave et godt show men så er der ingen som ser det – spild af god underholdning:-)
Skibussen ned igen inden vi fik skiftet sko og sat kursen mod det nærmeste supermarked. Det lå så 1.500 meter væk i nærmest lodret opad. Det kostede lidt sved og mange små skridt inden at vi nåede Spar. Dog fik vi købt lidt ind, så vi kan klare os hvis sulten ikke blev stillet i restauranten om aftenen. Her fik vi en 3-retters menu; suppe, kylling og is.
Vi troede at vi fik fiskesuppe til forret, men det viste sig at være pandekagesuppe – lidt pinligt fordi vi spurgte om hvad vi spiste og fik sagt at vi synes at det smagte af fist. Uanset hvordan og hvorledes, så kunne den ikke reddes igen. Efter aftensmaden, så smuttede vi op i byen. Guiderne havde arrangeret ”velkomstfest” på Zwei Grosse Hotel. Det tog os lidt tid at finde indgangen til hotellet, men langt om længe fandt vi den – og videre op på 2. sal inden at vi mødte de andre gæster. Lad det var sagt med det samme – vi var meget ældre end den næstældst derinde, og blev i tvivl om vi var til forældrekaffe, så vi fik hurtigt hils på guiden og drukket en øl inden vi trissede hjem igen.

Søndag d. 24/2 2019

Vækkeuret var så flink at ringe klokken 07.00, hvorefter vi hurtigt kom i tøjet og ned til morgenmaden. Søndag er typisk pistevisningsdag og dette år var ingen undtagelse. Som altid – to hold; kaffe/kage og turboholdet. Vi valgte – naturligvis – det sidste. Årets pistevisning blev dog en smule anderledes end normalt. Det var nok nærmere sangen om de 10 små cyklister som gjorde sig gældende. Vi startede 11 inden vi mistede den ene guide og 2 gæster, dernæst var svenske Rolf impliceret i et styrt så vi mistede en mand mere.
Rolf var desværre så uheldigt at han havde brækket skinnebenet og blev opereret søndag aften – virkelig synd for ham. Retur til pistevisningen – den var okay uden at være super god. Rundt kom vi og vi sluttede formiddagen af med en omgang frokost. Vi huskede egentlig frokoststedet som værende godt fra sidste besøg 5 år tidligere, men deres burgere var godt nok faldet i kvalitet.
Eftermiddagen brugte vi i Sportgastein – et lille område med to lifter og knap så mange pister. Omvendt var sneen rigtig god selvom at det var svært at se konturen i sneen.
Efter et par timer derovre lukkede lifterne og vi satte kursen hjem mod hotellet. Et hurtigt skoskifte og vi var på farten igen. Denne gang skulle vi til afterski på “Lederhosen bar” med de andre gæster fra Vinterly. Baren var dansk/svensk/engelsk og bandet som spillede livemusik gav den gas for at få folk med sig. Vi fik slukket tørsten med 1L øl (tørsten var stor efter dagens udfordringer). Vi ville egentlig havde været i Spar, men netop som vi ankom lukkede de. Slukøret gik vi tilbage til hotellet og indtog en ganske fin aftensmad: Suppe, kotelet og frugtsalat fra frugter på dåse.
Efter aftensmaden gik vi op på værelset og så et par afsnit af ”Bedrag”. Vi vidste godt at Marco blot var en dæknavn – ho ho.

Mandag d. 25/2 2019

Vi blev igen vækket af Kim’s UE Boom da klokken slog 07.00, men vi kom lige til at snooze 5 minutter længere inden at vi endelig tog os sammen til at iklæde os skitøjet. Vi var lidt i tvivl om hvor turen skulle gå hen i dag, så vi rådførte os med guiderne fra Højmark. Beslutningen blev at tage til over til Dorfgastein og Grossarl via Bad Gastein, Angertal og Bad Hofgastein – det lyder én anelse kompliceret, men det var det overhovedet ikke. Vi var nogen af de første på pisterne i Bad Gastein, så vi fløj nærmest ned til Angertal-dalen inden at vi kom retur til toppen. Her ventede turens længste nedfart på over 10 kilometer inden at vi ramte dalstationen i Bad Hofgasten. Der er sket lidt siden vi var her sidst. Det gamle tog var blevet erstattet af en meget moderne kabinelift, så fedt at se at der bliver investeret penge i at opgradere. Vi ventede et par minutter inden at vi kunne komme med skibussen til Dorfgastein. En kort køretur senere, så var vi på pisterne i Dorfgastein. Et ganske fint område, som nemt kan ses på én enkelt dag hvis mottoet om ”FULD GAS” overholdes. Igennem hele dagen blev det til mange pistekilometer – over 50 faktisk.
Omkring frokosttid fandt vi én meget hyggelig bjergrestaurant hvor vi kunne dufte grillen. Her stod bjerg-fatter og grillede lidt af hvert; lidt kød, et par pølser m.v. Sådan nogle no-veganere som os kunne naturligvis ikke sige nej til én omgang MEAT og en kølig pilsner. Efter frokost var vi tæt på at blive impliceret i et mindre uheld. På et transportstykke ville én eller anden stiv svensker prøve at hoppe fra offpisten ned på pisten. Resultatet var overhovedet ikke vellykket, så den ene ski fløj tværs over transportstykket og var tæt på at ramme adskillige andre. Jo tættere klokken kom på 16.00 jo mere trætte blev vi – og pudsigt nok så endte den sidste pist ved en hyggelig beværtning. Vi kunne lige nå en enkelt pilsner inden at vi skulle retur med bussen til Bad Gastein. Vel hjemme igen slappede vi af i sofaerne i fællesrummet inden at aftensmaden kaldte.
Lidt suppe (kogt vand med bouillon og en klat dej), lækkert oksekød, god brun sovs (lidt krydret), et par bønner eller tre samt et par kartofler stegt i ønskebrønden. Desserten var et par iskugler i forskellige farver. Jow – jow! Mætte blev vi da. Dog var tiden ved at rende fra os, da vi skulle mødes med de andre gæster til kælkeaften kl. 20.30. Vi forlod hotellet 20.13 og ankom 20.29 til mødestedet – alt i alt en distance på 1,7 kilometer med en stigning på 74 meter. Vi svedte begge én anelse! Nok mest Kim…
Kælketuren var meget sjov – vi startede med lidt glühwein sammen med de andre gæster inden vi fandt vores trækælk. Nedfarten var et par kilometer og undervejs mødte vi flere gode forhindringer som små bumps, hops m.v. Det var ganske grineren og vi kom igennem uden skader eller brækkede lemmer.
Resten af aftenen blev brugt i fællesrummet, hvor vi tjekket mails, redigeret et par billeder osv.

Tirsdag d. 26/2 2019

Friske, veludviklet og veloplagte vågnede vi klokken 07.10 – hurtigt kom vi tøjet og ned til morgenmaden, hvor dagens store spørgsmål var – hvor skal vi hen du? Nærmest flash-back til de gode gamle Hugo-dage på TV2. Efter et par grundige analyser af sneforhold, køreafstand og antal lifter faldt valget på området Hochkönig. Hochkönig består af områderne Maria Alm, Dienten (som vi kalder Dinesen) og Mühlbach. Det tog cirka 45 minutter at køre derovre inden at vi fandt en p-plads til Mokka’en. Området var totalt nyt for os begge, men vi følte os godt hjemme i nye omgivelser. Området bliver bundet sammen af én ”Königtour”, som tager både den uerfarne som den erfarne skiløber igennem området. Jo tættere vi kom på Maria Alm, jo flere mennesker var der på pisterne – vi er vant til nærmest ingen kø og ingen danskere på pisterne. Vi fik begge dele i Maria Alm-området – dog skinnede solen, så helt skidt var det dog ikke. Det blev til én hel del pistekilometer – faktisk nåede vi igen over de magiske 50. Frokosten blev indtaget på én meget hyggelig bjergrestaurant, hvor vi mest af alt forelskede os i deres glas, som vi naturligvis måtte have med hjem – kun til låns! Skidagen sluttede omkring 16.30, hvor benene (primært Kims) var løbet tør for sugar. Retur på hotellet fik vi skrevet lidt klumme og vendt dagens begivenheder. Inden aftensmaden ville Mads lige gøre sig ekstra lækker eller rettere mere præsentabel. Så han tog en T-shirt udover sit skiundertøj og gik ellers nede i restauranten i shorts og et par hjemmesko. Stil med stil på uden tvivl. Aftensmaden var faktisk af bedre karakter denne aften, hvor det både blev til rigtig suppe og wiener schnitzel fra ønskebrønden og is til dessert. Både til morgenmad og aftensmad sidder vi ved de samme borde – omkring os sidder blandt andet en hyggelig gammel fætter. Ja, vi kender ikke hans navn, men ved at han rejser alene, har solgt forsikringer i store dele af sit liv, været landbetjent i Brande og opvokset på en gård. Han er altid god for en god historie om livet fra dengang hvor fatter var knægt og én bøsse var noget man gik på jagt med. Efter aftensmaden besluttede vi os for at gå én lille tur – vi fandt en trappe, som førte os tættere på månen. Der var så mange trin, at Mads overvejede at hente hjertestarteren til Kim inden at han nåede toppen. Til toppen kom vi og det viste sig faktisk at vi var kommet på den anden side af byen. Det krævede en enkelt at slukke den tørst, så vi fandt en sportsbar oppe i byen til at hjælpe os med den del. Et par timer senere satte vi kursen mod hotellet alt imens at byen blev indtaget af unge mennesker med sparsom beklædning.

Onsdag d. 27/2 2019

Igen i dag blev vi vækket kl 07:00 og efter en gang snooze eller to kom vi ud af sengene – i skitøjet og ned til morgenmaden. Vi var i syv sind om vi skulle tage turen over til Wagrain eller om vi skulle blive i Bad Gastein. Den nye lift som skulle forbinde Flachau og Kleinarl var endnu ikke blevet færdig og vejrudsigten lovede høj sol og 10 grader. Vi blev enige om at blive i Bad Gastein dels pga. ingen transporttid og at Bad Gastein generelt ligger højere. Vi startede ud med en tur ad den lange Hohe Scharte Nord, Kliene Scharte og Aeroplan som kører hele vejen fra toppen af Mauskarkopf og ned til Bad Hofgastein – god opvarmning!! Sveden var også begyndt at komme frem på panden omkring frokosttid, så vi fandt et hyggeligt sted, hvor både stemning, god mad og dansk hygge var at finde. Inden vi blev sulten for alvor måtte vi lige have gang i kortene og en omgang “røvhul”. Kim tabte 3-2. Da sulten var begyndt at melde sin ankomst kunne vi dufte at kro-fatter igen havde tændt op i grillen, så vi tog endnu en omgang “grill-teller”. Efter frokost tog vi over på Bad Gastein-siden og kørte området igennem fra a til z. Faktisk fandt vi flere pister, som vi besøgte for første gang selvom vi havde fornemmelsen at vi havde været over det hele. Alt i alt blev det til over 60 kørte pistekilometer inden at benene begyndt at stritte imod. Nedfarten mod Gastein-by går da heller ikke over i historien som den flotteste, men ned kom vi da. Nede ved bunden af pisten var der arrangeret DJ-event med de lokale DJ’s fra nattelivet. Hver DJ havde 20 minutter til at få folk i stemning inden der blev skiftet scene. Det var nu meget sjovt at overvære hvordan håbefulde talenter prøvede at ramme beatet imedens de råbte og skreg i deres mikrofon som en anden Jes Junker i “Bankohallen”. Retur på hotellet benyttede vi tiden inden aftensmaden til at blive opdateret på dagens nyheder. Aftensmaden var bedre end gennemsnittet, så vi var tilfredse og mætte. Derudover var vi ganske godt underholdt af vores forsikringspolitimand, som snildt kunne underholde 3 borde og holde en samtale kørende med alle inklusiv guiden – imponerende må man sige af en mand i hans alder! Efter aftensmaden fik vi endelig slappet lidt af med lidt klummeskriveri og et enkelt afsnit “Bedrag II” inden at trætheden overmandede kroppen

Torsdag d. 28/2 2019

Dagen i dag lovede de højeste temperaturer for hele ugen og sol fra en klar himmel. Sol og sne er som sagt ikke den bedste kombination så vi besluttede at køre mod Sportgastein som lover gletscher skiløb fra 1590m til 2681m. Kim fik den fede idé at det kunne være fedt at køre den sidste dag i hans racestøvler, men fordi de havde overnattet i bilen var de dog så stive at han ikke kunne få dem på selvom hans ansigt havde fået en helt anden kulør. Iklædt de andre støvler var vi klar til pisterne. Vi var dog ikke de eneste der havde fået idéen om gletcher skiløb så vi måtte væbne os med tålmodighed ved liften (ja der er kun én kabinelift og én træklift så valget var let) Det blev til 6 gode nedløb på de fine pister før vi drog mod pisterne i den sidste del af Bad Gastein som vi ikke havde besøgt “Graukogel”. Efter solen havde bagt på bilen i medens vi havde stået på ski så måtte støvlerne da have opnået en temperatur så de kunne tages på – de havde de men det skulle vi nok aldrig have gjort. Kim kunne ikke rigtig finde sig tilrette med klemte tæer så støvlerne røg af igen da vi nåede bjergrestauranten til det planlagte pitstop. Det blev til en omgang røvhul igen og en wienersnitzel af en anden verden. MEGET mætte kunne vi igen besøge pisterne men Kims tæer brød sig stadig ikke om at blive knust så de første nedløb var ikke de bedste, men så begyndte følelsen at forsvinde så vi kunne slutte af med et par gode nedløb inden vi skulle takke af for i år. De nederste pister kunne dog godt have brugt lidt mere sne så de ikke behøvede at være så brune, hvid er en meget bedre farve til en piste. Retur til Haus Schider fik vi smidt bilen og begav os mod Silver Bullit eller Silver Fox som baren omtales i folkemunde fra Brædstrup. Her var guiderne klar til afterski (vi manglede dog vores egen guide fra Vinterly, så vi måtte nøjes med et par fra Højmark) Live musikken fyldte lokalet og stemningen var i top så vi fik en øl eller fire og hjalp selvfølgelig med afrydningen – del manglede da bare. Hjemme på hotellet igen var vi klar til aftensmaden og et par historier om hvordan man kan få en gammel Opel Record 2.0s op på 200km/t efterfulgt af køre rundt i et hårnålesving op ad bakke i 15sm sne i 4 gear……. vores gamle forsikringspolitimand er altid god for en historie eller to. Efter aftenens fine måltid blev det tid til et bad, lidt pakning og klummeskriveri inden vi sengetid for sidste gang i Bad Gastein.

Fredag d. 29/2 2019



Dagbog Vrådal 2019

Vrådal 2019 Posted on man, januar 07, 2019 19:45:00

Søndag d. 6/1 2019
Vækkeuret ringede kl 04:45, hvor vi skyndte os at få hevet de morgentrætte unger ud af dynerne og i tøjet. Heldigvis havde vi – belært af erfaring fra sidste år – pakket stort set alt ud i transporteren aftenen før, og lavet madpakken klar aftenen inden. Derfor var vi klar, da Bo og Hanne-Mie kom kl. 05:10 for at spise morgenmad sammen med os.

Efter morgenmaden smed vi de sidste pakkenelliker samt ungerne i bilerne, og så satte vi kursen mod Hirtshals, hvor færgen sejlede fra kl. 9:00.
Selve færgeturen var ganske stille og hyggelig. Efter at vi havde fået verfet et par dovne teenagere væk fra “vores” pladser ude i forstavnen, kunne vi slå os ned og nyde den fine udsigt og de næsten blikstille hav hele turen.
Vi nød en lækker og MEGET mættende madpakke på færgen.
Efter små 4 timers kørsel (og kun en enkelt lille deroute) nåede vi frem til hytten kl. ca, 17:00.
Da der var ret iset ved hytten, måtte deltidshandicappede Anne-Mette lige have støtte af Kim for ikke at være Bambi på glatis på vej ind i hytten.
Al bagagen blev herefter læsset ind og pakket ud, og værelserne blev fordelt. Og SÅ var det tid til turens første omgang varme cacao med flødeskum – mums!!
Aftensmaden bestod af resten af dagens madpakke, og herefter var der dømt hygge og afslapning. Vi skulle lige forsøge os med en lille godnatdrink bestående af en Dark ‘n’ Stormy, men den blev desværre lavet på en Ginger Beer fra Lidl af mærket Freeway (fy for Putgarden), den blev fortyndet af diverse uoriginale tilsætninger for at glide ned, for man spilder jo ikke sprut!! efter strabadserne fra Lidl måtte vi matte og MEGET trætte smutte i seng. Godnat 🙂

Mandag d. 7/1 2019
Vækkeuret var i dag slået fra så vi nøjes med Aviaya og Milo som vækkede hytten kl 8. Efter en lækker morgenmad, kunne ungerne (især en overivrig og meget energisk Milo) næsten ikke vente med at komme ud på pisterne. Så mens Kim og Bo vandrede ned til liftkontoret for at få liftkort, klædte Anne-Mette og Hanne-Mie ungerne i skitøjet. Herefter drog Kim, Bo. Aviaya og Milo ud på pisterne, mens Hanne-Mie og Anne-Mette slappede af hjemme i hytten med Yatzy, bøger og (hvis vi selv skal sige det) HAMRENDE godt selskab 🙂

På pisterne blev Danskerbakken gjort usikker med to ivrige unger fræsende mod dalen uden at tage farten af med et eneste sving. Ungerne var glade for knapliften ved Danskerbakken og ville ikke umiddelbart op og køre med stolehejset så Bo tog selv en tur op for at afprøve de øverste pister i mens Aviaya, Milo og Kim fræste videre på den kendte piste. Med Bo tilbage ville Kim op og prøve de øverste pister med stolehejset, men Milo fulgte trop og tog med op. Vi fandt en god blå piste ned fra fjeldet og Milo klarede det i fin stil selv om det var svært på den hårde piste. tilbage på Danskerbakken nåde vi alle lige et ekstra nedløb inden vi satte kursen mod hytten for middagsmad.
Der blev hygget omkring middagsbordet, hvor Hanne-Mie og Anne-Mette havde dækket op da de glade skiløbere kom hjem til frokost. Efter maden ville ungerne gerne liiige være inde lidt længere bagefter. Derfor smuttede Kim og Bo ud alene, mens ungerne hyggede hjemme i hytten sammen med Hanne-Mie og Anne-Mette i en halv times tid. Så ville Milo dog gerne en sidste tur ud på pisten i det dejlige snevejr, og Bo og Kim blev derfor tilkaldt over walkien til afhentning af Milo. Aviaya skiftede også mening og sprang i skitøjet så hun kunne komme med på pisten. De isglatte veje var nu lettere at gå på med det nye fine snelag så turen ind til pisten var hurtigt overstået og vi satte kursen mod danskerbakken for endnu et nedløb. Med varme i benene fra 1. nedløb var alle nu klar til at prøve stolehejset. Selvom Aviaya var lidt usikker på om det nu ville gå godt var hun alligevel modig og kom med i liften, det fortrød hun ikke for pisten var fantastisk på vej ned og det kunne ikke gå for hurtigt med at komme med op igen. Vi tog alle en tur mere til toppen med stolehejset og nød det friske snefald på de bløde pister hele vejen ned. Da vi nåede bunden var alle klar på endnu en tur, men klokken var slået 15:30 så liften var lukket for i dag. Vi måtte istedet kalde over walkien for at få fyret op under cacaoén.
Efter at være blevt kaldt gennem walkien, stod Hanne-Mie og Anne-Mette klar med varm cacao og lune gifler og cremeboller, da de kom hjem.
Herefter blev der slappet af i sofaen. kl. ca. 17 kastede Kim og Bo sig over forberedelsen af aftensmaden, som idag var sammenkogt med ris. Maden blev indtaget med stor fornøjelse (og ungerne va KUN ca. 45 minutter om at spise deres portioner).
Lidt senere blev der åbnet en pose chips – til Milo og Aviayas store glæde. Og så blev der ellers hygget og slappet af!

Tirsdag d. 8/1 2019

Hytten vågnede langsomt op efter Hanne-Mie havde været tidligt oppe for at vække skoven og fjeldets dyr og Milo var stået op kort før kl 9. Morgenmaden blev indtaget og to ivrige unge skiløbere ville gøre sig klar til at indtage pisterne.
Milo, Aviaya, Hanne-Mie, Bo og Kim drog afsted mod pisterne i medens Anne-Mette holdt vagt ved hytten. Hanne-Mie og Bo var taget afsted for at se børnebørnene stå på ski og tage lidt billeder uden ski. og efter et par nedløb på Danskerbakken ville begge børn en tur op i stolehejset for at komme op på de øverste pister. Det blæste temmelig meget på toppen så det blev i 1. omgang kun til en enkelt tur. Danskerbakken blev igen indtaget og vi fik kørt et par gennemløb inden Bo fulgte Hanne-Mie hjem til hytten for at vende tilbage med en ski på. Da Bo kom retur ville vi prøve stolehejset igen, men det blev desværre lukket pga. for kraftig vind, vi kørte istedet nogle nedløb inden vi returnerede til hytten for middagsmad.
Hanne-Mie og Anne-Mette havde slappet af i hytten og nydt roen, indtil de andre kom. Herefter blev der dækket op til middagsmad. Efter maden, slog folk lige mave, inden skiløberne atter ville en tur på pisterne. Dog valgte Milo at blive hjemme med Hanne-Mie og Anne-Mette og slappe lidt af, mens Aviaya, Bo og Kim drønede ud for at gøre pisterne usikre.
Retur på pisterne var det kun knapliften ved Danskerbakken som var åben, fordi der stadig var for meget vind på toppen. Efter adskillige gennemløb begyndte det at blive en smule kedeligt, så Aviaya ville gerne retur til hytten, selvom vi hørte lidt aktivitet ved stolehejset. Vi nåede over til børneområdet og op med transportbåndet for at køre over mod hytten, da Kim spottede at stolehejset nu var igang, og der kom folk med op. Aviaya ombestemte sig, for det ville jo være fedt med en tur på toppen, så vi kørte tilbage til stolehejset for at få en tur op til toppen.
Det blev bestemt ikke fortrudt og vi fik ialt 4 hurtige nedløb fra toppen med en meget glad Aviaya, som var stolt af at køre fra Morfar. Aviaya var helt i sit es og stod selv af og på stolehejset og kørte i bund hver gang med fuld fart og uden pauser på vej ned:-) Liften holdt åbent 30min ekstra fordi den havde været lukket i løbet af dagen så vi fik to ekstra nedløb inden klokken slog 16. Vi kunne vende tilbage til hytten for varm kakao med et stort smil.
Efter en dejlig omgang kakao og lidt kiks og frugt, blev der hytte-hygget til den store guldmedalje. Ungerne spillede iPad og de voksne gjorde også, og læste bøger og slappede af. Morfar stod for aftensmaden, som idag bestod af pandekager – til ungernes store begejstring!
Resten af aftenen var der dømt endnu mere hygge – lige indtil mormor valgte at lege stuntman ned af trappen. Dette action-fyldte indspark gav Aviaya noget af et chok, og hun skulle lige forsikres om at Mormor var helt OK (omend med lettere øm bagdel og hudafskrabninger) inden hun atter kunne koncentrere sig om sin malebog.
Vi måtte igen i aften prøve lykken med en aften sjus efter den uheldige Dark ‘n’ Stormy i søndags. Denne gang blev det markant bedre med en gin og tonic – det er bår’ dæjlig!;-) Ungerne blev puttet ved 21:30-tiden efter at have max-hygget sammen med iPaden i sofaen. Herefter kunne de voksne hive al snolleret frem – spørgsmålet er så om vi magter at spise noget af det…

Onsdag d. 9/1 2019
Endnu en dejlig morgen, hvor vi først fik morgenmad kl. godt 9 – dejligt! 🙂
Efter at morgenmaden var indtaget, susede Milo, Kim og Bo ud på pisterne. Aviaya blev lige i hytten lidt længere, da hun havde set en “flue” på sit rundstykke, og derfor nægtede at spise det. Efter en længere diskussion, fik hun at vide, at hun kunne komme ud på pisten, så snart hun havde spist resten af rundstykket. Så ca. ½ time efter at drengene var taget afsted, havde Aviaya omsider kapituleret og havde spist de sidste bidder rundstykke, så hun kunne komme i skitøjet og ud på pisterne.
Kim kom og hentede hende efter drengene havde nået 3 nedløb fra toppen i fantastisk vejr og højt humør. Turen gik mod mod stoleliften hvor Aviaya og Kim stødte til resten af skibumserne. hjemme i hytten smuttede Hanne-Mie og Anne-Mette i et tiltrængt bad, og ellers slappede af med lidt læsning.
På pisten skinnede solen fra sin bedste side så Kim forsøgte at tage et par billeder af de skiglade børn, men tempoet blev skruet i vejret fordi der ikke var nogle af børnene som ville være den som kørte “langsomt”. Kim nåede derfor ikke at finde kameraet frem før begge børn var kørt forbi i fuld fart og Aviaya var blæst af pisten og mistet en ski som var fortsat 100m længe ned ad pisten. Tempoet fortsatte til bunden af pisten og Kim blev derfor nødt til at minde børnene om at man var nødt til at slappe en lille smule af og at det ikke var et racerløb, den bemærkning faldt ikke i god jord hos Aviaya så hun tog sine ski og gik. Drengene tog en tur mere og Aviaya var taget hjem til hytten alene. Hun kom hjem til hytten og forklarede at Milo ifølge hende blev ved med – med vilje – at køre ind foran hende på pisten. Milo kom også hjem lidt tidligere end forventet, mens Bo og Kim valgte at tage et par ture mere inden de kom hjem til middagsmaden.
Efter maden, smuttede både mænd og børn dog atter ud på pisterne for at ræse afsted, mens Hanne-Mie og Anne-Mette spillede Yatzy (og Anne-Mette fik vist hvad man kalder for godt gammeldaws tæv!).
Ungerne fik hygget sig sammen med mændene på pisterne og der blev optaget en del video i “Bumle perspektiv” (baglænskørsel) og tempoet var nu igen kontrolleret det meste af tiden, Milo lavede dog et “garage sale” så hans udstyr blev spredt flot ud over offpisten. Heldigvis slog han sig ikke så vi kunne fortsætte igen efter en opsamling og en krammer. Vi nåede i alt 5 nedløb fra toppen inden liften lukkede og vi kunne kalde hjem i hytten for varm kakao.
Så var der ellers dømt afslapning, og mens Hanne-Mie og Anne-Mette forberedte aftensmaden – pølser med pasta og flutes, slappede resten af troppen af i sofaen.
Efter veloverstået aftensmad, lavede Milo, Anne-Mette og Bo en domino-slange, mens Aviaya gjorde brætspillet “Danmarksspillet” klar ved spisebordet. Og så var det ellers spilleaften med både slik og peanuts (til ungernes store glæde). Milo vandt med Hanne-Mie og Aviaya som nummer 2 og 3. Kim kom på 4. pladsen og Bo blev nummer 5, mens Anne-Mette fik en flot flot 6. plads! Efter det gode spil, blev ungerne puttet, og så kunne de voksne ellers lige slappe af i sofaen med en drink og dagens klumme inden sengen også kaldte på os.

Torsdag d. 10/1 2019
Morgenen startede som tidligere dage ved 9-tiden med lækre rundstykker og ivrige børn. Efter veloverstået morgenmad hoppede HELE hytten i det varme tøj – Kim, Bo, Aviaya og Milo for at komme ud og stå på ski på pisterne, og Hanne-Mie og Anne-Mette for at hoppe i bilen og køre ned til bunden af Danskerbakken for at se “skibumserne” løbe på ski.
Da Hanne-Mie og Anne-Mette havde fået parkeret Hyundaien på p-pladsen og stavret (meget langsomt) op til bunden af Danskerbakken, kunne de nyde strålende skiløb fra både mænd og børn – og endda blive beæret med en mindre snekamp 🙂
Herefter sendte de mænd og børn op med stoleliften, hvorefter de atter vendte snuden mod hytten for at gøre middagsmaden klar. Turen ned fra toppen startede fint med dejligt skiløb i det smukke solskin, men da vi skulle krydse den sorte løjpe var det ved at gå galt. Milo kørte stille og roligt ned mod Bo som stod længere nede på pisten og ventede da en styrtløber pludselig krydsede ind foran Milo i fuld fart. Styrtløberen stod og skabte sig som fornærmet primadonna og kunne overhovedet ikke se at han havde et ansvar når han færdes på en offentlig åben piste uden afspærring. Lettere chokerede kunne vi fortsætte, men vi burde have foldet ham på midten og sat ham op som en port til de andre løbere i stedet for at undskylde. Den sag må vi få drøftet med de ansvarlige for pisterne i morgen. Vi fortsatte mod bunden, men humøret var knap så højt bagefter. Aviaya skulle på wc da vi nåede bunden, men det var vist mest fordi hun var utryg ved at skulle krydse styrtløbsløjpen igen. Det blev til endnu et nedløb inden vi tog hjem til hytten for middagsmad.
Hjemme i hytten var Hanne-Mie og Anne-Mette ved at gøre middagsmaden klar, da det trætte firkløver vendte hjem. Vi fik en god middagsmad, og herefter drog mænd og børn atter ud på pisterne, mens kvinderne slappede af og bagte boller til senere.
Tilbage på pisterne kunne skibumserne nu færdes mere sikkert da der nu var sat porte op som afspærring for at markere at der færdes folk med hastigheder højere end deres IQ på den anden side så normale skiløbere kunne tage deres forholdsregler. Det blev til ialt 6 gode nedløb inden pisterne lukkede og der var kakaotid.
Vel hjemme i hytten igen, var der friskbagte boller og varm cacao. Derefter tog Bo og Hanne-Mie en smuttur ned til Vrådal by for at få fat i noget smør til risengrøden, som vi skulle have i aften. De kom tilbage med smør, 1 stearinlys og 1 sæk brænde til brændeovnen (vi havde kun 2 stykker tilbage) – pris: 157 norske kroner! Jo jo, det er sandelig billigt at bo i Norge 🙂
Aftenens risengrød blev indtaget til stor fryd for ungerne. Herefter blev der som sædvanlig slappet af og hygget. Kim havde udnævnt sig selv til uofficiel fyrmester, og fik godt fyret op under brændeovnen, så hele familien næsten svedte tran – det var skønt!
Behageligt gennemvarme og trætte kunne vi takke af for endnu en dejlig dag i Vrådal.

Fredag d. 11/1 2019
Idag var sidste dag på ski for denne omgang, og det startede godt ud med morgenmad ved 9-tiden som sædvanlig. Herefter drog mænd og børn ud for at suse ned ad pisterne endnu en gang – og også for at støve de ansvarlige halvhjerner op, som var ansvarlige for gårsdagens manglende sikkerhed ved styrtløbspisten. Det blev til et medhold fra de ansvarlige fra skiområdet som dog ikke havde noget med arrangementet at gøre, men de ville give løbsarrangørerne en påtale. Vi fik senere fat i træneren fra holdet som var ansvarlig for arrangementet, han beklagede dybt og påtog sig hele ansvaret. Tilfældigt kom vi forbi løberen som var ved at køre Milo ned, han var ikke meget for at undskylde, men efter en skideballe på jysk sagde han pænt undskyld. Så var sagen lukket og vi kunne nyde resten af tiden inden middag med ialt 5 nedløb.
Imens, hjemme i hytten, begyndte Hanne-Mie og Anne-Mette så småt at pakke ned og rydde op, så vi var klar til at køre hjemover i morgen. Hanne-Mie lavede også dej til boller, som vi kunne bruge til madpakker til turen i morgen.
Efter en veloverstået middagsmad, fik Hanne-Mie og Anne-Mette verfet skibumserne ud på årets sidste nedløb – og SÅ var der dømt afslapning og læsning indtil de glade skiløbere over walkien kaldte at det var på vej hjemover, og at de gerne ville have varm kakao.
Inden vi kom på pisterne skulle Kim lige have hvilet løgene da Bo kastede en isklump efter ham som ramte temmelig uheldigt, han fik dog givet igen med en omgang sne på pisten. Skibumserne fik ræset til den store guldmedalje, desværre gik hjelmkameraet død for batteri da Bo stillestående fik krydset skiene og væltede – øv. Milo viste overskud da han i fuld fart tog den ene handske af, rettede på sine googles, handsken på igen og fortsatte i æg ned ad løjpen. Det blev ialt til 7 nedfarten inden vi kaldte over walkien og vendte hjem.
Efter den obligatoriske kakao med flødeskum og lune gifler, startede oprydningen og pakningen. Alle i hytten hjalp til – selv børnene, og snart var alle pakkenelliker pakket ned og puttet ud i bilerne til i morgen. Aftensmaden idag stod på rester af gryderet med pasta og lune flutes til. Og aftenen står i fredagshyggens tegn med brætspil, chips og snoller (jo mere vi får spist heroppe, jo mindre skal vi pakke ned og tage med hjem ;-)). Og aftenens stilling på Danmarksspillet: 1. plads: Anne-Mette (flooooot floooot!), nr. 2: Aviaya, Nr. 3: Milo, Nr. 4: Bo, Nr. 5: Hanne-Mie og som rosinen i pølseenden: Kim!
Da ungerne var blevet puttet var det tid til en lille Gin og Tonic og klummeskrivning, inden vi krøb til køjs for sidste gang i denne dejlige hytte (med manglende service og ikke mere brænde).



Næste »