TEAM hals- und beinbruch

Torsdag
d. 9/1-2014

Efter
en dejlig (næsten) uforstyrret nat vågnede vi dejligt udhvilede kl
halv ni. Vi havde på dette tidspunkt dog allerede afleveret to mand
til pisterne. Mads og Bo tog på pistetur sammen med guiderne igen,
og havde mødtes med dem ved liften kl. 8. Aviaya havde sovet inde
hos Mormor og morfar, for at være sikker på at hun ikke blev
forstyrret hvis Milo havde endnu en dårlig nat. Så da Kim,
Anne-Mette og Milo endelig stod op, var både Aviaya og Mormor i gang
med morgenmaden, så vi kunne passende tilslutte os spisningen i
vores dejlige rummelige køkken-alrum ;-).

Herefter
blev Kim og Aviaya sendt på pisterne, mens Anne-Mette og Hanne-Mie
blev hjemme ved Milo, som heldigvis var mere frisk og medgørlig end
dagen før.

Omkring
middag blev Anne-Mette beordret ud af lejligheden af Hanne-Mie, så
hun smuttede op med liften og mødte med Kim og Aviaya, der havde
haft en helt fantastisk dejlig dag på pisten. Aviaya kører nu helt
selv ned af hele pisten (lige med undtagelse af de stejle stykker,
som hun tager i plov sammen med far). Det blev til 2 nedturer inden
middagsmaden, hvor vi kørte futtog nedad. Far kørte forrest med
Aviaya bagved, og så blev mor beordret om bagerst som bagtrop af den
lille frøken (hun kan jo lige så godt kende sin plads!). Middagen
blev indtaget på restauranten, og herefter kunne Aviaya næsten ikke
komme hurtigt nok ud på pisterne igen. Lidt senere mødtes de med
Morfar, som var blevet færdig med pisterundfarten, og de 4 snuppede
sig en sidste tur ned af pisten, inden kursen blev sat mod en
dampende varm cacao i restauranten. Her stødte Mads til selskabet
efter at have snuppet et par ture mere ned af de sorte pister. Kim
tog Aviaya med ned i liften, mens Mads, Anne-Mette og Bo kørte i
bund.

Efter
at have parkeret ski og støvler i skikælderen i Haus Gabriela,
hyggede vi lidt i lejligheden, inden Anne-Mette og Hanne-Mie travede
ned i supermarkedet for at handle ind, mens mændene fik lov at holde
styr på ungerne, mens maden blev købt og herefter tilberedt. Lige
inden vi satte os til bordet kom guide Trine på besøg for at høre
om vi havde haft en god tur indtil videre. Da hun var smuttet igen
spiste vi aftensmaden og sendte herefter to meget vandglade børn i
mormor og morfars karbad. Herefter stod den på putning og
efterfølgende (voksen) afslapning og hygge og chips resten af
aftenen.

Onsdag
d. 8/1-2014

Da
klokken slog 8 var der ikke meget liv i huset! Milo havde holdt begge
sine forældre travlt beskæftigede hele natten, så de havde brug
for søvn. Det kunne Aviaya ikke vente på, så Mads og hende måtte
i gang med at spille ”HUGO” til den store guldmedajle imens Bo og
Hanne-Mie prøvede at holde styr på Milo. Klokken blev da helt hen
af 11.30 inden vi kom på pisten, men det gjorde faktisk ikke
noget… Alle var jo inde til frokost, så vi havde nærmest pisterne
helt for os selv alligevel 🙂 Hvem sagde at en late start ikke kan
være en god ide 🙂

Aviaya
havde gode ben, så det blev til et par gode nedfarter inden
frokosten kaldte. Det er utroligt, hvor meget styr den unge dame har
fået på skiene siden i lørdags – hatten af for det! Efter
frokosten blev det til en tur ned af bjerget – denne gang med Mads
som styrmand. Og han skulle hilse at sige, at det er pænt hårdt at
køre i baglæns plov.

Klokken
blev hen af 16 og alt imens, at Anne-Mette og Aviaya tog liften ned
styrtede Mads og Kim rundt i jagten på pistekilometer. De nåede da
et par ture trods alt.

Aftensmaden
blev en omgang pizza – nemt, hurtigt og lækkert.

Som
om at Mads og Kim ikke var skitrætte, fik de overtalt hinanden til
en omgang nightskiing. 6 gode nedfarter blev det til inden at aftenen
sluttede med et flot festfyrværkeri. De ramte lejligheden omkring
kl. 21.30, hvor der var kommet lidt ro på de to banditter. Nu må
natten vise om natten bliver ligeså rolig.

Tirsdag
d. 7/1-2014

Dagen
startede tidligt for to af turdeltagerne – nemlig Mads og Bo, som
havde aftalt at tage med guiderne på endnu en pistevisning denne
gang dog en uofficiel én af slagsen. De skulle derfor mødes ved
bunden af Giggijoch-liften kl. 8, så de stod op kl. 7 og fik en
hurtig morgenmad inden de hoppede i skitøjet og drog afsted. Vi
andre nåede lige at ønske dem god tur, inden de smuttede og vi
andre gik i gang med morgenmaden. Da Milo efterhånden lignede en
rødspætte af sine skoldkopper, besluttede Anne-Mette og Hanne-Mie
sig for at blive hjemme i lejligheden og hygge med ham, mens Kim og
Aviaya tog op på pisten og kørte på ski. Dog var Aviayas ben
stadig ret trætte efter turen i går, så gejsten for skiløbet var
ikke så stor, men det var gejsten for pause og kiks derimod. Efter
et par timer af dette, besluttede Kim at nu var det nok skiløb for
Aviaya for i dag, og de smuttede tilbage til lejligheden. Her var en
meget træt lille prikket Milo lige blevet puttet, og Aviaya blev i
lejligheden og hyggede sammen med Mormor, mens Kim og Anne-Mette lige
ville have et par timer på ski, inden lifterne lukkede. Det blev til
adskillig skønne nedløb på diverse pister, inden de mødtes med
Mads og Bo, som just var blevet færdige med pistevisningen. Bo havde
givet den gas sammen med Mads, og han havde kørt over 75km/t (og det
var vel at mærke IKKE et styrt!). De fire nåede lige et enkelt
nedløb sammen, inden de tog liften over til vores egen del af
bjerget og løb i bund.

Vel
hjemme i lejligheden igen kunne vi konstatere at Milo havde fået
flere prikker, men at han ellers var ved godt mod og havde holdt
Hanne-Mie godt beskæftiget med diverse narrestreger. Kim havde smidt
en spænde på sin ene skistøvle, og havde den halve dag kørt med
en surring rundt om den ene støvle for at den ikke var for løs (det
virkede dog ikke helt optimalt, men kunne dog lige skralde an i
mangel af bedre) Han måtte derfor en tur omkring skibutikken, da de
handlede ind til aftensmaden for at se om denne kunne repareres.
Heldigvis kunne det godt lade sig gøre, og Kims støvle kan hentes i
morgen tidlig, så han igen er klar til at styrte på pisterne 😉

Aftenen
forløb i god ro(d) og orden, og vi slapper af i den yderst rummelige
og komfortable spisestue (ironi inkluderet ;-)).

Mandag
d. 6/1 2014
Milo
vågnede ca. kl 07:45 med skoldkopper men var egentlig kun lidt sur
fordi hans fod gik ud igennem hans natdragt. Vi fil indtaget
morgenmaden i nogenlunde tid (Mads temmelig hurtigt fordi han skulle
nå en pistevisning kl 09:30 på den anden side af bjerget) Da vi
alle var kommet i skitøj og havde fået kælken spændt på ryggen
erfarede vi dog at der var en urimelig lang kø ved Giggijoch liften
og det blev ikke bedre at vi havde glemt Aviayas skistøvler. Køen
gik dog nogenlunde hurtigt da vi alle var kommet i liften efter ca.
30min. Vel oppe på bjerget tog vi lige et par ture ned ad pisten med
Aviaya, mens Hanne-Mie og Milo hyggede nede for bunden af pisten og
kunne se når Aviaya kom ned.

Vi
spiste en dejlig middag på bjergrestauranten, hvor vi slappede lidt
af. Milo var blevet træt af al den friske luft og kælketuren. Dette
afholdt ham dog ikke fra at konsumere halvdelen af morfars
middagsmad. Efter maden tog Hanne-Mie, Milo og Anne-Mette liften ned
igen, da det var ved at være tid til Milos middagslur. På vej ned i
liften var den lille fyr sendt til tælling, og kunne knap holde sine
øjne åbne på turen ned. Milo og Hanne-Mie tog hjem i lejligheden,
mens Anne-Mette tog liften op igen for at køre lidt mere. Imens oppe
på bjerget havde Aviaya hurtigt fået smag for skiløbet. Efter Far
havde bakket et par kilometer i plov med Aviaya, fik Mor lov til at
køre en tur sammen med hende så Far også kunne få en tur.
Resultatet var dog overraskende fordi Aviaya ikke gad at køre sammen
med Mor (hun kører åbenbart ikke vildt nok) men ville i stedet køre
selv, det gjorde hun over alt forventning og drønede afsted ned over
pisten med kurs imod Morfar. Aviaya mestrer nu både at bremse og
dreje selv, så i morgen skal hun køre med skistave – STOR pige!

Morfar
tog Aviaya med ned fra bjerget ca. kl. 14:45 – det passede perfekt
fordi det resulterede i en alt i alt rigtig god skidag med højt
humør hos Aviaya fra start til slut. Nu kunne Mads, Anne-Mette og
Kim køre en tur for os selv og få nogle pistekilometer i benene
inden dagen var omme. Vel nede i lejligheden fik vi lavet en
indkøbsliste og Mads, Bo og Kim drog afsted på indkøb med en
håndbajer. Vi fik handlet ind og lavet aftensmad på trods af det
ringe udvalg af gryder i lejligheden. Vores gryderet bestående af
1kg skært kød, 3løg, 2glas champignon, 2glas cocktail pølser og
2stk flåede tomater fik dog den lille 3 liters sauté pande til at
give op. Det lykkes dog at røre det hele rundt når noget af fyldet
blev skovlet op i midten af panden uden at det hele lå ud over hele
komfuret. Efter aftensmaden fik ungerne et karbad i Mormor og Morfars
badekar (de kan vist tjene godt på at leje det ud på timebasis).
Senere fik vi besøg af guide Trine, som ville høre om vi havde det
godt, og det kunne vi jo fortælle hende at DET havde vi 😉

Søndag d. 5/1 2014
Morgenen started omkring kl 8, da ungerne vågnede og fik os andre ud af fjerene. Da vi havde fået gnedet søvnen ud af øjnene og konsumeret en lækker morgenmad, drog Mads og Bo ud på pistevisning sammen med guide Trine. Imens pakkede Kim, Anne-Mette og Hanne-Mie ungerne i adskillige lag varmt tøj for at proppe dem ind i den lille Yaris og køre op ad en yderst stejl bjergside for at finde et fint børne ski-område i den anden ende af Sölden by. Efter en ret så interessant opfart med en enkelt omvej eller to (Yarisens vinterdæk blev lige testet) endte vi tæt på et fint område, som vi ville have børnene ud på. Aviaya havde sine ski med og Milo blev placeret i kælken, som blev trukket af Hanne-Mie. Vi skulle et lille stykke nedad for at komme hen til T-liften så vi kunne komme op ad bakken. På dette korte stykke fik Hanne-Mie lige smagt på sneen et par gange, hviklet resulterede i at Milo også lige kom ud og nærstudere sneen lidt, men vi kom alle helskindet ned til bunden af liften. Dog var Aviaya ikke just i ski-humør, og Anne-Mette havde (smart nok) lige glemt sit liftkort hjemme i lejligheden. Derfor måtte Kim lige en tur tilbage til bilen og hjem i lejligheden efter liftkortet, mens Hanne-Mie og Anne-Mette legede lidt med ungerne. Dog var Aviayas humør ikke just i top, og efter kort tid endte vi inde på en cafe, hvor ungerne fik en varm cacao at holde varmen på, mens vi ventede på Kim.
Da Kim havde fået hentet liftkort og kommet tilbage til os andre, måtte vi dog atter engang vende tilbage til lejligheden, da Milo var meget meget træt og Aviaya meget meget sur. Resultatet blev at vi tog en middagsmad derhjemme i lejligheden med ungerne, hvorefter vi puttede Milo. Aviaya var imidlertid blevet i meget bedre humør, og Kim, Anne-Mette og Aviaya tog derfor igen op på pisterne, hvor vi mødtes med Mads. Bo var blevet træt efter en dejlig omgang pistevisning og tog liften ned til Hanne-Mie og Milo for at slappe af.
Det blev til 3 gode ture ned af den blå piste med Aviaya, som med højt humør blev mere og mere sej til at stå på ski (med Kim som støttende holder i bedste brede danskerstil og med baglænds plov (med resulterende “syreben” heraf)
Aviaya har måske endnu ikke lært at stå på ski selv, men til gengæld er hun allerede en hærdet afterski-kunde, da hun tre gange idag har været inde og få varm cacao med flødeskum – det er et hit!!
Den sidste nedfart var for Aviaya dog ret så kold, og derfor tog hun kabinen ned sammen med Kim, mens Mads og Anne-Mette snuppede pisten hele vejen ned til bunden af bjerget, inden vi alle samledes i lejligheden til en god omgang aftensmad. Milo havde i mellemtiden formået at holde Bo og Hanne-Mie fuldt beskæftiget efter sin middagslur. Den knægt minder grangiveligt om egernet Hammy fra “Over Hækken!!”.
Aftensmaden bestod af lidt rester af pasta og kødsovs fra igår, samt lidt pølser og spaghettig med brød til – en rigtig skiferie-aftensmad 🙂
Nu er ungerne puttet og sover sødt, og vi andre sidder og småsover i stuen, inden vi også skal i seng snart…

Lørdag d. 4/1-2014

Turen startede fra Askildrup fredag klokken 17,00 med kurs mod Horsens for at hente Mads. Herfra satte vi kurs mod Østrig. Turen gik fint, børnene klarede det over al forventning. Vi ankom lørdag omkring kl. 10.00. Vi fik morgenmad på MC. Donald. Efter indkvartering tog mændene og Aviaya ud for at stå på ski, Anne- Mette og mormor blev i lejligheden med Milo, da han trængte til at sove. Lidt senere kom Kim med Aviaya, da hun også var noget træt efter den lange køretur. Efter aftensmaden var vi alle klar til at se dyner, så det varede ikke længe inden vi alle gik til ro.