Fredag d. 4/3 2022

Kim ankom til Hedensted ca. kl 19 og efter pakning af Mads’s lækre nye Opel Insignia og brygning af adskillige liter kaffe kun vi sætte i gang og køre sydpå mod hotellet Hotel Herzblut i Saalbach. Vi lavede et kort stop hos Fleggaard i Harrislee og fik tanket op med chokolade, rom, slik og chips. Turen ned igennem Tyskland gik som sådan egentlig ok. Dog lærte vi igen på den hårde måde, at man altid skal gå med sin mavefornemmelse. Gps’en ville ned over A7, mens vi talte langt og længe om at vi skulle tage A9. Bilen bestemte vejen, så vi endte i 3 x vejarbejde med en hastighedsbegrænsning på 60 km/t. Ikke særligt opfriskende eller opkvikkende, men vi ramte Saalbach en times tid senere end planlagt.

Lørdag d. 5/3 2022

Vi ankom til friske pister, solskin og et lækkert hotel. Efter et par tilløb vi fandt guiden og kunne derefter indtage lidt morgenmad. Ved 10-tiden var vi klar til at spænde skiene på for første gang siden 2019. Vi fik rimelig hurtigt fundet balancen og kunne til middag konstatere at trods den lidt sene start havde vi rundet 25 piste km. Østrigerne var også som at se køerne blive lukket ud på græs om foråret. De havde netop i dag endelig fået lov til at smide mundbindet og være fri for de restriktioner som de har været ramt at siden corona lockdown tilbage i 2020. Det resulterede i en del glade mennesker som så ud til at have startet deres afterski efter middagsmaden (eller også var middagsmaden bare sprit)

Vi fik kørt en del rundt i området og nåede både Saalbach, Vorderglemm, Leogang og Hinterglemm ialt 45 piste km, så alt ialt ok, når vi først nåede sent ud på pisterne og ikke havde fået den bedste søvn i løbet af natten. Aftensmaden på hotellet stod på buffet og efter at have tygget os igennem aftens koriander kunne vi begive os ned i byen for at besøge den Irske pub (det var ikke fordi at alt aftensmaden smagte af sæbe, men hvorfor h…… er den lorte krydderurte blevet så populær???) Vi havde fået indtrykket af, at den irske pub lå rundt om hjørnet (det plejer den), men det gjorde den ikke. Så lettere pinligt berørt måtte vi spørge nogle danskere om vej. Det viste sig, at pubben havde lukket, så vi måtte tørstige gå videre. Vi fandt en bar – dog var den forbeholdt det ældre publikum, så vi trissede videre da smagen af rose og old spice ikke bekom os. Tilbage på hotellet blev det til en omgang røvhul med blind makker inden sengen kaldte.

Søndag d. 6/3 2022

Vækkeuret ringede omkring de 07:30, men vi fik først gang i vores utrænede kroppe 20 minutter senere. Morgenmaden var en solid omgang buffet, som sikrede at bunden blev lagt til en lang dag på ski. Små 51 kilometer blev tilbagelagt alt imens den vertikale tæller stod på 11.370 meter. Vi kom vidt omkring – vi startede i solen og fik kørt et par gode nedløb ovre i Hinterglemm inden vi nærmest fløj retur til Saalbach og Fieberbrunn. Det blev til mange gode nedløb inklusiv lidt dansk assistance til en ældre herre, som havde glemt at få rettet sine bindinger til efter at han havde købt et par nye støvler. En leatherman er altid uundværlig uanset tid og sted. Frokosten blev konsumeret på en hyggelig bjergrestaurant, hvor Kims nakke desværre måtte sende ham til tælling. Det betød at han ikke kunne spise op, hvilket naturligvis må anses for værende skuffende og upassende. Dog blev nakken bedre hen af dagen godt afhjulpet af et par piller… Dovne som vi er, så havde vi tjekker pistekortet ud, så vi ikke skulle gå mere end højest nødvendigt. Derfor blev dagens sidste nedløb perfekt afsluttet cirka 200 meter fra hotellet. Tilfredse og velfronøjede ramte vi hotelværelset og kunne fejre dagens skiløb og glas høst med en omgang chips, røvhul og et par kringler. Aftensmaden går ikke over i historien som det mest opløftende måltid, men det kunne spises. Det mest tragikomiske var, at man ved morgenmaden skulle udfyldes sin bestilling. I god danskertro ventede vi på, at forretten blev serveret. Efter en 15 minutters tid kunne de øvrige gæster oplyste, at forretten var buffet…………. Nå, men suppen smagte da fint. Hovedretten var et par tørre ben fra en selvdød gris, som havde levet hele livet som veganer. Vi har igennem årerne fået mange gode ben, men disse var dog alligevel de mest ringe vi har fået i mange år. Desserten var en omgang vanilla creme med tørrede frugter – det skulle forestille panna cotta. Aftenen blev brugt på en god film omkring 2. Verdenskrig inden lyset blev slukket kl 23.

Mandag d. 7/3 2022

Dagen startede med 2x snooze inden vi begav os ned til morgenmaden. Efter rigeligt med espresso og en enkelt vaffel var vi dog friske til at komme på pisten for at drage mod Zell am See. Sammenkoblingen imellem Saalbach er forholdsvis ny men er dog stadig kun halvt forbundet fordi det kræver en skibus for at komme helt hjem igen. Pisterne var fine derovre, men niveauet på skiløberne var dog faldet an del og den Danske ældrehjælp måtte igen i gang for at samle skiløbere op fra pisten. Dog kunne de alle køre videre efter et hurtigt servicetjek. Alt imens pistekilometerne tikkede ind på tælleren, så tikkede klokken sig også mod frokoststid. Hvor skulle vi køre hen, hvad skulle vi vælge af restaurant, og hvad skulle vi spise? Store spørgsmål på en mandag, men vi havde beluret et godt sted; Berghotel Blaickner’s Sonnalm. Total østrigsk stil indenfor fyldt med fede detaljer og god inspiration til hjemmebaren derhjemme. Vi valgte igen at spise indenfor, så maden forblev varm og øllen kold. Vi fik bestilt en rigtig lækker omgang lasagne, hvilket bare smagte godt. Noget bedre en buffeten på hotellet. Et enkelt ølglas blev også tiltusket til hjemmebarens samling i vanlig Olsen Banden-stil. Den ene kigger den ene vej, mens den anden får glasset ned i tasken – og så omvendt. Ude foran restauranten havde vi fået øje på en Højmark-guide. Vi havde et par spørgsmål til hvordan vi skulle komme til Kaprun. Dog viste det sig, at de damer ikke var fra Højmark – vores bud var, at hun havde vundet skitøjet på en auktion fordi hun vidste ikke så meget om hverken kuk eller bøh. Og nej, alderen var ikke noget at skrive hjem om – Bjarne Lillers “Ensom dame 40 år” kunne godt bruges her. Efter frokost fik vi igen taget et par gode nedfarter inden at vi begyndte at kikke mod Saalbach. Det er lidt upraktisk at komme retur, da man skal med en gondol ned. Dog er nedfarten hurtig, men alligevel. Vel nede igen fandt vi et par danskere, som var godt kendt i området. Så kendte, at vi missede bussen fordi de troede, at der kom en anden bus. Ventetiden var dog kort, 10 minutter, inden at en ny bus kom. Retur i Saalbach kunne vi nå et par nedfarter, så de samlede pistekilometer kom over 60. Indtil videre holder vi et snit på over 50 kilometer/11.000 vertikale meter. Det er vist godt gået. Retur på hotellet fik vi skiftet til et par gåsko inden at vi sætte i bevægelse mod byen. Der skulle lige handles lidt ind, og skulle vi falde over en øl, så ville vi da tage imod det tilbud. Oppe i byen fandt vi et hyggeligt sted – godt nok var gennemsnitsalderen +40, men stemningen var god. Der blev vi et par øls tid inden at vi tjekkede et andet sted ud – typisk afterskisted med godt gang i højtalerne, fællessang og ja – stemningen af afterski når det er bedst. I lørdags forsvandt alle restriktioner, hvilket betød farvel til mundbind m.v. Dog skulle vi have mundbind på, da vi skulle handle… Det gav ingen mening, da de samme mennesker i Mpreis var de samme mennesker vi havde stået med 5 minutter tidligere. Nå, men sådan er det jo. Retur på hotellet vi fik klædt hurtigt om så middagen kunne indtages. Forretsbuffet – det var ok uden at være tip-top. Hovedretten havde vi glædet os til – vi skulle have en god steak, men desværre var steaken udsolgt, så vi måtte tage os til takke med en lidt ældre ko som var lavet til hakkebøf. Det kunne spises, men ja – heller ikke den helt store gastronomiske oplevelse. Aftenen blev brugt på værelset, hvor vi så en flm med den altid gode Liam Neeson.

Tirsdag d. 8/3 2022

Efter som vi ikke nåede Kaprun i går efter besøget i Zell am See, var planen i dag lidt gletsjer skiløb. Først skulle morgenmaden dog indtages og kaffen hældes på dunken, men så var vi også klar. Skiene fik en hurtig kantslibning og det var også med samme tempo vi ankom til bunden af Zell am See, der var kun gået en god time og vi havde tilbagelagt 21,3 pistekilometer og kørt i 4 lifter. Kim var ved at lave et garage sale da hans ene inderski tog fat da han var på vej forbi et par andre skiløbere der skulle overhales. Balancen blev fundet i sidste øjeblik og de andre turister slap med skrækken uden at blive frankerede. Dog fik vi en lang næse for den lift vi skulle med til det yderste område i Zell am Ziller stod stille og køen lignede ikke noget som blev opløst lige med det samme. Vi valgte derfor at tage skibussen resten af vejen mod Kaprun med et stop og busskifte på busstationen i Zell am See. At opleve en ny by giver altid noget stof til klummen. På vej mod Kaprun skulle vi forbi den lokale badeanstalt. Det er der som sådan intet galt med, men udfordringen kommer når poolen ligger udenfor på øverste etage. Dermed kunne de badende gæster være til fri skue for passagerne i bussen. Lad det være sagt med det samme – bølgerne gik højere nogen steder end andre… Ovenpå chokket fra badeanstalten kunne vi sætte os ombord på liften. Efter en rum tid nåede vi toppen af det ene bjerg. Her blev det til et par gode nedløb inden vi satte os ombord i en transportlift, som skulle bringe os op mod toppen. Normalt er vi ikke nærtagende og er egentlig også pænt rummelige, men ombord i gondolen var der også et hold børn med deres mor/lærer. Hun var som sådan egentlig ok pæn, men hun skulle tage billeder af ALT. Både med smartphone, selfiestang og ja – med det hele. Det var underholdende at være vidne til, så vi håber, at hun fik taget mindst et godt billede.

Oppe på gletsjeren blev de forskellige nedfarter afprøvet. Der var mange gode blå og røde nedfarter, som både indbød til fart og sving. Vi var faktisk så glade for at være deroppe, at vi fik droppede frokosten. Omvendt så blev sukkerdepoterne godt fyldte med chokolade når lejligheden bød sig… Så nej, vi blev aldrig helt sulten. Kun efter jagten på pistekilometer. Omkring ved en 14.30 tiden besluttede vi os for at vende snuden mod Saalbach. Det var en længere opgave, som betød nedfart til bunden i Kaprun, bus til Schüttdorf (forbi badeanstalten til samme syn), gondol op, nedløb, lift op, nedløb til mellemstationen, gondol ned, skibus til Schönleitenbahn og så op med en gondol inden vi kunne begyndte nedløbet til Saalbach og hotellet. Ved liften i Schönleiten ved der dog en Tysker som ikke kom helt ubemærket med liften. Lige inden dørene i gondolen skulle lukke, stak han hovedet ud for at kikke tilbage mod liftkøen og så sad hans hoved fast i døren og et højt “scheiße” blev råbt og gondolen stoppede – lidt en bedrift i sig selv. Liftoperatøren var ikke videre imponeret. Tyskeren blev proppet helt ind i liften og gondolen blev sat i gang igen;-). Midt på bjerget kunne vi nå en ekstra tur, så da vi slukkede tracken havde vi igen rundet over de 50 pistekilometer. Imponerende når vi har brugt over 90 minutter i bus. På vej mod hotellet faldt vi over vores hyggelige sted fra i går – efter lidt ventetid fandt vi et sted at sidde, så vi kunne evaluere på dagens skiløb over en radler og en weiss. Aftensmaden går igen over i bogen, ja det gled ned. Både kyllingen og burgeren var kolde – vi er ikke kritiske, men forventer varm mad når vi har bestilt det. Men igen – vi blev mætte, hvilket var det vigtigste. Nu sidder vi og overvejer om vi skal gå ned i byen eller om vi skal smutte op på værelset for at se endnu en film med Liam Neeson.

Onsdag d. 9/3 2022

Kim vågnede lidt i syv for at skulle afrime, sådan går det når man bunder 1/2L øl inden man går i seng (og man er en halvgammel idiot) men i seng igen og op kl 07:40 efter en omgang snooze. Med morgenmaden veloverstået kunne vi tage hul på skiløbet og køre rundt i det lokale område Saalbach, Hinterglemm og Fieberbrunn (eller som vi omtaler området Fie Brunn som er navnet på én af Mads´s kollegaer) Der gik ikke længe før Mads blev lidt kærlig overfor en kantafmærkning, hvilket resulterede i en glad pæl men mads fik lidt ømme kugler og vi begge et godt grin. Det dur ikke, at køre med benene på hver sin side af en orange kantpæl. Det gør lidt ondt, men Mads melder alt godt igen. Vi kom helt i bund i Fieberbrunn og set adskillige nye pister som vi ikke fik kørt 1. gang vi besøgte området i lørdags, Det var et rigtig fint område med gode pister. Det var tydeligt at Fieberbrunn mest ligger med nordvendte pister så sneen var generelt rigtig god. Det blev også til et par gode grin i liftkøen, hvor et par aldrende damer blev spurgt om de havde fået for meget “glühwein” efter at den ene havde mast sig ind foran… Middagen blev indtaget på Luis Alm tilbage i Saalbach med en lækker stenovnsbagt pizza med tilhørende Radler. Vi kunne stadig klemme en bid mere ned og fik bestilt turens første Österreichischer Apfelstrudel – mums. Mætte og klar på mere skiløb kørte vi den sidste time i Saalbach, men vi erfarede at det sidste stykke ned mod byen ikke var helt så fedt at køre i, så vi mente at vi kunne nå en sidste tur ned mod Fieberbrunn. Det mente en ski patroller ikke da han allerede havde lukket en piste 10 min før bundliften lukkede, vi fik ham dog overtalt og hilste på ham 12min efter da vi var nået op med liften igen;-) (liftturen varer 8min). Vel tilbage i Saalbach med lukkede lifter smed vi ski og støvler på hotellet og gik tilbage til byen for at få en enkelt. Uden at lyde som de hellige helte, så lod vi faktisk glassene stå… Det var udelukkende fordi, at barbossen havde givet os rabat 3 dage i træk. En god weiss, lidt jagertee og en lille snak med en Belgisk “fissekarl” blev det til inden vi satte kursen mod hotellet og aftensmaden. Vi var noget spændte – ja, faktisk meget. Fik vi kold eller varm mad? Kunne det spises eller skulle saltbøssen hjælpe med at sætte smag på det udefinerbare mad? Lad det være sagt med det samme, vi fik varm mad og det smagte da nogenlunde. Forretten var en eller anden risret, hvor det hele havde været en tur forbi ønskebrønden inden det blev serveret (dog kold). Hovedretten skulle havde været en eller anden form for en kotelet, men blev i stedet for serveret som en gryderet. Desserten skulle havde været en jordbærsorbet, men var et afskrab af jordbærisen fra den trefarvede. Det smagte – og vi blev mætte. Nu sidder vi på værelset og nyder en god rom inden vi ser hvad aftenen bringer…

Torsdag d. 10/3 2022

Da klokken slog 08 var det på tide, at komme ud af den varme dyne og angribe morgenmadsbuffeten. Det blev lidt senere end normalt i går, da vi var noget optaget den autentiske ”Hacksaw Ridge” med Desmond Doos i hovedrollen – har du ikke set den endnu, så får den de varmeste anbefalinger herfra. Mætte fra i går var besøget i buffeten begrænset – dog fik vi et skud espresso og lidt protein til dagens skiløb. Vi manglede at besøge Leogang sådan rigtigt, så vi brugte formiddagen på at jagte de gode nedfarter. Ærligt, så har vi kørt noget mere på de blå og røde end på de røde og sorte. Forklaringen er dog enkel – der findes ikke så mange sorte nedfarter. Så vi er ikke blevet gamle og kedelige… Det var lunt i dag, hvilket også kunne ses på antallet af skigæster på pisten, men også på sneen. Den var lidt mere grødet og sorbetagtigt på de sider der vender mod solen end normalt. Vi skal ikke klage – kun over lidt ømme muskler i lårene. Kim får velfortjent dagens ”styrtklokke”, da han skulle give Mads lidt sne – det hjælper abosult ikke på balancen, at bremse med vægt på bagskien. Det giver sne, men det giver også en tur i pisten.Dagens største dilemma var frokosten – skulle vi prøve noget nyt, eller skulle vi gentage succesen på Luis Alm. Vi valgte det sidste, hvilket blev et sjovere bekendtskab. Efter lidt søgen fandt vi plads hos en mor og hendes datter. Vi kunne hørte, at de var danske, så vi slog os naturligvis ned. Efter et par minutter kom den øvrige del af selskabet – også en mor med hendes datter. Efter vi havde fået smagt på vores radler udbrød den ene til Kim, kender jeg ikke dig? Øhh – det tror jeg ikke var den hurtige respons fra Kim. Hun mente bestemt, at Kim lignende en anden som hun heller ikke kunne huske navnet på. Så kunne Mads heller ikke lade være – han spurgte den anden dame – hvor kommer du så fra? Jeg kommer fra Ring – jeg boede overfor forsamlingshuset svarede hun pænt… Hmm. Ring, Brædstrup, forsamlingshus – Ja, så må dine forældre være Vera og Svend Erik. Bingo banko – samme sted som MKK’s lillebror er blevet passet i mange år. Ja, verdenen er lille og når man mindst forventer det, så møder man folk man kender. Sjovt, pudsigt og egentlig også lidt mærkeligt. Frokosten var også god – vi smagte en ny pizza fyldt med kød og lidt spicy sovs! Vi sprang dog over desserten i dag.Med lidt under to timer tilbage, så ville vi nå den modsatte vej rundt om bjerget. Det giver ofte en anden oplevelse at køre modsat rundt – du får kørt på andre pister, prøvet andre lifter og får set landskabet på en anden måde. Da vi kom til toppen af nr. 1 – det sidste nedløb på årets skitur – ville glæden ingen ende tage. Vi fløj nærmest ned til mellemstationen og besluttede også straks for at skulle tage en tur mere – vel og mærket inden vi var kommet i bund. Stykket fra mellemstationen og ned til lifte var dog en værre omgang. Det var i skygge, iset og generelt en omgang pap at køre på, men ned kom vi. Vi tænkte også, at en nedløb mere skulle der til for det første kunne ikke være så ringe. Til toppen kom vi og ned kom vi også i lidt bedre stil end før. Lidt efter klokken 16 kunne vi slukke trackeren og konkludere, at vi igen havde ramt over de magiske 50 pistekilometer. Tilbage på hotellet fik vi pakket ned, drukket den sidste alkoholfrie radler og gjort os klar til hjemturen.Efter en lille sludder med hotelfatter kunne aftensmaden indtages. Den var varm og smagte egentlig ok – en sjov lille krølle er, at tjeneren altid kommer og spørger om vi er færdige alt imens vi sidder og spiser. Det skal de nok lære det på et tidspunkt. En anden lille sjov krølle her på falderebet – forretten var suppe og ved siden af suppen lå der nogle kødlignende stykker. Mads spurgte – madglad som han er – er det til suppen… Nej, det er desserten lød svaret… Hmm… Så taler vi vist ikke mere om det!