Fredag d. 6/3-2015
Så var vi ved at være klar til årets turbotur og Kim kørte fra Randers kl 17:15 for mødes med Mads i Horsens kl 18. Vi fik hurtigt pakket Mokka’en og satte kurs mod Wagrain. Men vi skulle lige låne Chalottes “husholdningsapparat” så vi måtte en hurtig tur forbi Hedensted. Som sædvanlig havde vi 1. planlagte pause ved Statoil’s bistro (som bekendt 1. you marry – then you Statoil) Vi fik en god dansk hakkebøf og var klar til til nattens tur på den tyske autobahn. Vi fik igennem natten løst verdens situationen og diskuteret aktuelle emner fra kl 23:05.
Lørdag d.7/3-2015
Natten gik uden problemer og vi ankom ved Haus Luci kl 06:54, Kim havde forinden ringet og vækket vores guider kl 06:30 (de lød temmelig søvnige) og aftalt at mødes med dem til morgenmaden kl 07:30. Vi sad og spiste en lille halv time inden vi fik pakket vores skigear ud og sat kursen mod turens første nedfart. I forhold til sidste år var der faldet en hel del mere sne, så det var dejligt ikke at køre i “grød-is” hele dagen. Omkring kl. 11 skulle væskedepotet tankes op – pudsig nok blev det på det kendte og berygtede “Kuhstall”. Inden frokost nåede vi et par nedløb, således at der var plads til en omgang “jægersnitzel” indtaget i solskin. Om det var den manglende søvn, det gode vejr eller noget helt tredje vides ikke, men vi blev en anelse trætte efter frokost. Vi kan hellere ikke afvise at det blev til en enkelt morfar i een af de mange lifter vi nåede i efter frokost. Vel nede af bjerget skulle vi finde en skibus, som skulle bringe os hjem til hotellet. Uden den store sans for orientering og gentagelse af sidste års fejltagelser valgte vi at sætte os ind i den første… Dårligt valg, da den overhovedet ikke kørte vores vej. Løsning – af ved førstkommende stoppested, skifte bus og prøve igen! 2. gang var lykkens gang i dette tilfælde. Et hurtigt pitstop blev gennemført så vi kunne sætte vores travegang mod “Kuhstall” – vi skulle lige op at have en bette kop glüggwein. Det blev så også til 4 store fadbamser inden vi bevægede os hjem igen. Naturligvis med 8 glas i rygsækken. Det skal siges at der er tænkt over alle detaljer på “Kuhstall” som er yderst gennemført. Hjemme igen vi fik pakket bilen ud og fik sat kursen mod een af byens mange spisesteder. Det første vi fandt hed Riverside og blev vores endestation. Der var alt hvad vi behøvede; stemning, god musik, øl og mad. Veltilfredse – på fyldte maver – ramte vi hotellet; 15 minutter senere sov Mads med husholdningsapparatet godt igang på ens ene læg. Kim nappede lige et bad inden at han også lukkede ned for den menneskelige computer og satte stikket i til opladning.
Søndag d. 8/3-2015
Kl. 07:30 ringede dagens vækkeur. Vi var udhvilede, friske og klar på at tage på ski. Ned til den dejlige morgenbuffet som hotelmutter havde lavet. Henover morgenmaden talte vi om hvor vi skulle tage hen. Valget faldt på Schladminger 4-Berge-Skischaukel. Vi startede i Reiteralm kl. 10:40 og endte samme sted 16:47. Alt imens blev det til omkring 42 kilometer nedløb i fantastiske omgivelser; solskin, moderne lifter med varme i sæderne, næsten ingen liftkøer og godt skiløb. Tro det eller don’t, men kl. 11 holdte vi pause, hvor vi fik ananas juice med vand! Bemærk – ingen øl!
Et par timer senere nåede vi den sidste tinde, således at frokosten kunne indtages. Her spottede vi en lækker lammeret med kartofler, grøntsager, sovs og naturligvis lam! Den måtte vi også have een af – det smagte! Kl. 14:15 satte vi kursen hjem mod vores udgangspunkt – og der blev kørt til for at kunne nå det. Vi nåede den sidste lift kl. 16:26; den lukkede 16.30. Inden der måtte Mads lige ned og bide i pisten da han ramte et forkert spor og røg ind i klippesiden. Heldigvis skete der ikke noget! Lige nu ligger vi og hører LIGA på P3 imens Kim kæmper med en hovedpine (måske efterveerne fra i går). Om lidt står den på bad med efterfølgende aftensmad ude i byen et eller andet sted.
Vi afsluttede aftenen med aftensmad på et hotel nede i byen, da de havde udsolgt af aftenens menú, kartofler og div. blev det til en ganske glimrende omgang grillteller.
Vel tilbage på hotellet kunne vi gå i seng efter en god dag på ski i højt solskin.
Mandag d. 9/3-2015
Omkring klokken 07:30 vågnede vi til én Mozart lignende symfoni – vågne blev vi da! Morgenmaden blev indtaget sammen med de andre gæster, hvor gårdagens oplevelser blev vendt sammen med den generelle snak omkring ski, skitur, skigear og dagens mål. Vi havde besluttede os for at tage til Großarl og Dorfgastein, selvom at guiderne ikke mente vores liftkort gjaldt. Et ganske fint skiområde som ligger små 30 minutters kørsel fra Wagrain. På vejen derovre kørte vi forbi vores gamle hotel fra sidste år – det står der endnu! Vejret var en anelse køligere end de andre dage, men så måtte vi bare køre lidt hårdere for at få varmen i kroppen. Nu hvor vi snakker om kulde – så et godt råd til fremtidige ture; never ever leave dine støvler i bilen natten over! Vi kørte et par timer inden vi tog turens første “varm chokolade pause” – det var tiltrængt i det kolde vejr. Inden frokost nåede vi stort set rundt i hele området, men vi ligger heller ikke på den lade side når vi er afsted. Samlet distance for i dag blev lidt over 40 pistekilometer. Frokosten blev indtaget på samme hyggelige restaurant som tidligere. En enkelt dessert blev det også til selvom vi havde lovet hinanden at vi ikke skulle spise os “voldmætte”. Vel hjemme igen snuppede Mads sig en løbetur imens Kim lavede lidt hjemmeside. Kl. 19:10 tog vi afsted til “Point”, hvor guiderne havde arrangeret “amerikansk aften” med spareribs og karaoke. Vi sad ved siden af en eller anden tidligere buschauffør fra Vejle-kanten. Han kunne fortælle historier, så tiden fløjt afsted. Halvvejs igennem aftenen blev der skuret op for musikken, så vi foretrak til de tilstødende lokaler, hvor der var rig mulighed for at “banke søm”. Mads (aka. “Flækkeren fra Horsens”) valgt at banke “sømmet” i på to forsøg i første omgang – i de efterfølgende omgange måtte han se sig slået af de øvrige gæster, heriblandt en frisk pige på 11 år som havde svært ved at løfte hammeren! De forskellige indslag til karakoe var af meget varierende karakter, og da de begyndte at synge mere urent end rent valgte vi at vende snuden hjemover. Kl. 00.45 sagde vi godnat.
Tirsdag d. 10/3-2015
07:40 var vi oppe igen og igang med at gøre os klar til dagens program. Første programpunkt var den obligatoriske morgenmad. Guiderne havde arrangeret tur til Flachau Winkl, Kleinarl og Zauchensee. Den tur ville vi egentlig også godt med på – men vi valgte at køre selv! Det blev til mange gode og fede gennemløb inden vi mødtes med guiderne til frokost. Her fik vi serveret en god gryderet! Et enkelt glas til samlingen blev det også til. Efter frokost tog vi over på den anden side af bjerget. Det meste af eftermiddagen blev brugt på at køre i en omgang “pap”. Dog fik vi set et par vovehalse som prøvede kræfter med de store hop i “fun-parken”. Det så nu meget god ud når de kom flyvende, men det var ikke noget for os… På én af dagens mange nedfarter var det tæt på at Kim og Mads var kørt sammen. Begge valgte at dreje til den samme side – heldigvis var det kun stavene som nåede at ramme sammen. Det havde bestemt ikke været kønt hvis begge var banket sammen midt på en blå begynder pist. Eftersom at skiføret ikke var det bedste resten af dagen valgte vi at køre mod Mokka’en cirka 16:05. Vi havde også nået over de 42 pistekilometer igen. Lige nu sidder vi og hygger med et par af de kølige, nogle meget spicy chips samt lidt god musik alt imens vi afventer hvad aftenen bringer.
Vi fik rekognosceret hele Wagrain midtby for at finde det perfekte sted at indtage vores aftensmad, valget faldt på den anden restaurant vi fra starten gik forbi, men så var vi også sikre på at det var den bedste. En Wienersnitzel vom Kalb mit Petersilienkartoffeln blev aftens menú – mums dejligt når det ikke smager af gammel gris;-)
Resten af aftenen stod på afslapning og status pt. fra Danmark.
Onsdag d. 11/3-2015
Den sædvanlige start på dagen med morgenvækning kl 07:30 og derefter ned til morgenmaden blev også gentaget i dag. Vi havde planer om endnu et nyt område i dag, nemlig Bad Hofgastein og Bad Gastein. Vi var dog inden afgang ikke klar over at vores sonar skulle få en afgørende betydning. Køreturen derovre gik ganske fint, men her stopper det fine også. Først skulle vi med en tussegammel lift, dernæst 2 stolehejs uden varme i sæderne, vindskjold og high speed og da vi endelig nåede toppen kunne vi ikke en dart! Jow jow – vi er blevet ganske forvente. Vi kørte rundt et par timer i blinde inden vi skulle have tanket op – Jäegertee var det eneste som virkede til kolde hænder og frosne tæer. Ahornhytten blev stedet vi valgte. Men igen – vi er nok blevet forvente; ingen wifi eller betjening. Vi måtte selv stå i kø sammen med en hel skoleklasse på udflugt. Varme blev vi alt imens det klarede lidt op (troede vi). I højdemeterene 1.350 – 950 var det ganske fint, men alt over var noget værre pap. På vejen ned af bjerget fandt vi et hyggeligt spisested “Junger”. Her faldt vi over et par gode burger, som smagte os. Her var både wifi og betjening; det er som bekendt de små marginaler som afgør forskellen mellem en god, ok og øv dag på ski. Efter en burgerstid satte vi kursen videre mod udgangspunkt i Bad Hofgastein. Skiføreret var ikke blevet ret meget bedre, så vi besluttede os for at køre i pit og call it for the day da klokken slog 15.20. Vi nåede alligevel over 35 pistekilometer selvom at megen af tiden blev brugt på transportstykker. Vel hjemme igen fik vi lige tanket op inden vi smuttede op i badelandet. Et ganske fint sted med både spa, rutschebane, indendørs og undendørs polo samt sauna og dampbad. Her brugt vi et par timer alt imens der gik legedrenge i os når vi skulle prøve de 2 rutschebaner. Også her var der en skoleklasse som larmede pænt meget. Vi prøvede med vores pædagogiske evner – dog uden held. Efter et fortjent bad tog vi ned på den italienske, hvor det blev til suppe og pizza! Lige nu er vi igang med nedpakningen inden vi skal have en bette godnatdrink.