Lørdag
d. 6/1 2018

Vækkeuret
ringede kl 04:30 og vi var endelig efter en lidt stram tidsplan klar
til at stå op til årets familieskitur. Denne gang var destinationen
Gautefall i Norge og vi havde lejet postens hytte på fjeldet. Vi
havde aftalt at mødes til morgenmad kl 05:20 men der var begge børn
i deres senge og morgenmaden ikke helt klar endnu. Hanne-Mie og Bo
fik hjulpet med morgenmaden, Anne-Mette smurte madpakker til færgen
og Kim pakkede bilen færdig og fik ungerne op af deres senge. Efter
morgenmaden var indtaget, ungerne gjort klar og alt var pakket i
bilerne var klokken tæt på 06:30 så det var tid til at komme
afsted ca. 30min senere end planlagt. Vi nåede dog færgen i god tid
så tiden og vi kunne slappe af resten af turen. Vi skulle i år
sejle med en en anden færge og en overfart på kun 4,5time så det
var dejligt at prøve og komme hurtigt frem. Overfarten var fra
Hirtshals til Langesund så vi slap for den lange indsejling i Oslo
fjord, færgen var den lidt mindre MS Stavangerfjord som var en
rigtig flot færge med gode sæder og venligt personale;-)

Milo
var rigtig uheldig at få en kæmpe egetræssplint i hånden under en
tur rundt på færgen, så en operation med høj lyd var desværre
nødvendig. Vi lånte en nål i informationen og kirurgen Anne-Mette
fik gravet splinten ud under høje protester. En lille belønning var
på sin plads, så efter et lille besøg i den toldfrie shop og 125kr
fattigere var ungerne glade igen (Milo med ondt i hånden og Aviaya
ondt i ørerne) Vi var i havn kl 13:30 efter en skøn indsejling til
Langesund og kun ca. 1time og 30minutter fra hytten. Turen varede dog
2timer og 30minutter grundet lidt GPS problemer og tid til at holde
ind og tage billeder på den smukke tur op til Gautefall. De
snedækkede veje var også temmelig ujævne så farten var ikke så
høj. Vi fik masseret nøglen til den elektriske bom så vi kunne
komme ind til hytteområdet, men det var svært at sætte i gang så
vi måtte åbne bommen to gange før begge biler var igennem. Kl
16:30 var alt bagage inde i hytten, varmen skruet op, pejsen tændt
og kakaoen var sat over, så ferien var for alvor startet.

Hanne-Mie
og Anne-Mette stod for aftensmaden som stod på pasta og pølser til
alles tilfredshed.

Søndag
d. 7/1 2018

Efter
morgenmaden drog Bo, Aviaya, Milo og Kim ned til skiudlejning og
liftkortbestilling, der opdagede vi at skiområdet kun er åbent fra
torsdag til søndag så det resulterer i at skiugen bliver reduceret
fra 6 til 3 skidage. Senere har vi fundet ud af at vores liftkort
gælder til ”Telemark Superski” som er en sammenslutning af 8
skiområder, så vi har mulighed for at køre 56km/1time til Vrådall
for at komme på ski de andre dage.

Efter
at vi konstaterede at skidagene var begrænsede, skyndte Milo,
Aviaya, Bo og Kim sig ud for at få mest muligt ud af skidagen. Vi
startede med at køre ned til bunden af den første tallerkenlift,
hvor vi hoppede på den med det samme. Desværre var liften ret
slidt, og kørte meget ujævnt. Dette resulterede i at Aviaya og
Anne-Mette væltede ved toppen af liften, og Aviaya slog sin fod. Så
vi kørte nedad og prøvede en anden tallerkenlift, som var betydelig
bedre at tage med. Aviaya og Morfar smuttede ind i varmestuen, mens
Milo og far og mor tog med stoleliften op og kørte en tur ned af den
blå piste. Dog var pisten til tider lige lovlig stejl for Milo, som
var ved at være træt i benen. Så han måtte samles op en del
gange. Da vi var kommet ned til bunden af pisten, slog vi os sammen
med Aviaya og Morfar inde i varmestuen. Efter pausen, vendte vi
skisnuderne mod hytten igen, hvor mormor ventede med middagsmaden.

Efter
en lækker middagsmad, smuttede Kim, Milo og morfar atter en lille
tur ud på pisterne, mens pigerne hyggede hjemme i hytten med spil,
læsning og malebøger. Da pisterne lukkede ved 16-tiden kom drengene
tilbage efter at have haft et par gode nedløb (Milo med lidt hjælp
fra en skisele, som far havde fat i på de stejle stykker). Så blev
der – traditionen tro – lavet varm cacao og spist lidt kage og
småkager. Så stod programmet på hygge og afslapning indtil
aftensmaden, som i dag blev kreeret af Kim og Bo. Menuen stod på
fiskefrikadeller, pasta, ærter og sovs.

Aftenhyggen
i hytten tog derefter over, og der blev spillet og set tv og
afslappet til den store guldmedalje. Ungerne blev senere puttet
ovenpå i ”børneafdelingen”, mens de voksne lige slappede lidt
mere af foran flimmeren, inden vi til sidst også hoppede under
dynerne efter en dejlig skidag.

Mandag
d. 8/1 2018

omkring
kl 8 vågnede hytten langsomt til live, og Bo og Hanne-Mie lavede
morgenmaden klar, mens Kim og Anne-Mette hyggede med ungerne –
Anne-Mette nåede endda at få tæv af Milo i skak , inden
morgenmaden blev indtaget.Idag stod programmet på leg og kælketure
i sneen, samt afslapning og hygge i hytten. Vi drog ned mod pisten
med vores to kælke fra hytten, ungerne var tændte på at komme ud
og lave ballade i sneen så det kunne ikke gå hurtigt nok.Nede på
pisten fik vi kælket til den store guldmedalje og ungerne blev mere
og mere modige så det endte med at der kom fart over feltet. Til
sidst skulle Milo, Kim og Bo prøve den lille trækælk på samme
tid, men det endte desværre med at Bo fik den ene skosnude i sneen
så det gav et smæld i benet. Lettere humpende drog Hanne-Mie og Bo
mod hytten i medens Anne-Mette, Milo, Aviaya og Kim fik den sidste
tur og afleveret 2stk kælke som vi lånte nede fra trækliften i
bunden af bakken. Tilbage i Hytten fik vi middagsmad og samtidig med
at maden blev indtaget blev Bo´s ben mere og mere ømt. En hurtig
beslutning blev at vi hellere måtte få kikket på Bo´s ben, så vi
fandt frem til et nummer der duede til en læge i byen 30min fra
Gautefall (nummeret til lægevagten virkede ikke) kl 14:30 satte vi
kursen mod Drangedal så i30éren måtte få lidt gas på de
snedækkede veje for at nå det i tide, men kl 14:59 var vi ved
lægen. 152Kr fattigere (og et besøg forbi en hæveautomat fordi de
kun tog imod kontanter) satte vi kurs mod byen Skien 1times kørsel
fra lægen, der var ingen tvivl om at det var nødvendigt med et par
røntgen billeder. Efter vi nåede frem til hospitalet i Skien gik
det i starten også ganske hurtigt. Vi fik hurtigt taget billeder af
Bo´s ankel, en læge fik set på billederne og konstateret at der
var et brud så det var nødvendigt med gips. Derefter gik det en
smugle ned af bakke, vi fik besked på at vi skulle i kælderen og gå
mod polie klinikken – det resulterede i at vi (efter en temmelig
dårlig skiltning) endte ca. 500m ned igennem kældergange som blev
mere og mere skumle, forbi løbetrænende unge mennesker og til sidst
nede ved psykiatrisk afdeling. Vi var vist gået forkert for det var
ikke lige det vi skulle have kureret Bo for i dag. På vej tilbage
mod udgangspunktet mødte vi en behjælpelig pige som viste os på
rette vej. Nu var vi mødt ind til akutmodtagelsen og så startede
ventetiden, efter et par besøg for at fodre parkometeret ca 2½time
var Bo klar til at komme ind.
Bo fik lagt gips på sin fod og ca.
1time senere, et par krykker, et tæppe til at holde varmen med efter
han måtte smide bukserne på det ene ben og mange dårlige
vittigheder var vi igen i bilen og klar til at køre hjem til hytten.
Her ventede Anne-Mette spændt på at se resultatet af vores tur på
hospitalet. Børnene ville gerne vente med at gå i seng til morfar
kom hjem, men det blev for sent for dem. Vi fik rester af gårsdagens
middag klokken 22.30, så nu er vi ved at være tjenlige til at gå
til ro.

Tirsdag
d. 9/1 2018

Dagen
i dag stod på afslapning hjemme i hytten og pleje af gipsindbundet
morfar. Der blev indtaget lækker morgenmad, hvorefter vi hyggede og
fik benyttet de dejlige badefaciliteter (brusebadet) til unger og
voksne. Der blev lavet lektier med Aviaya, og Milo fik spillet skak –
han øver sig stadig i at være en god taber…. det kommer nok lige
til at tage lidt tid….
Efter
en dejlig middagsmad, trak mor og far ungerne med ud på en hyggelig
gåtur med kælkene. Det udviklede sig dog relativt hurtigt til en
sneboldskamp mellem børnene og de voksne – og herefter til at Kim
skulle kaste børnene så langt han kunne ud i snedriverne – til
deres hvinende begejstring 🙂 Og Anne-Mette nåede da også lige at
blive kylet ind i snedriverne en gang eller to, inden vi glade og
forpustede atter kom ind til varm cacao og guf.
Der
blev også tid til total relaxe-time, hvor der blev stenet
fjernsyn/ipad, spillet småspil og læst bøger og lektier.
Aftensmaden i dag stod en lettere immobil Bo for, da han var blevet
placeret i køkkenet på en stol, og herefter sat til at lave
”morfars pandekager” – til hele familiens store glæde.
Godt
mætte ovenpå en dejlig omgang pandekager, blev der atter tid til
lidt Ipad og småspil. Milo og Aviaya blev introduceret til 500 af Bo
og Anne-Mette. Da ungerne efter spillet var blevet puttet, tog vi
atter fat i kortspillet til en omgang 500 – nu kun med voksne
deltagere. Efter en intens og nervepirrende kamp, var det Hanne-Mie
der til sidst løb af med sejeren – det er simpelthen utroligt hvor
mange jokere den kvinde kan sidde inde med uden at fortrække en mine
– Førsteklasses pokerfjæs, siger vi bare! 🙂

Nu
er klokken halv tolv, og vi vil ind og se dyner! I morgen overvejer
vi at tage et lille smut til Vrådal med ungerne til lidt skiløb,
hvis de har lyst. Godnat og sov godt!


Onsdag
d. 10/1 2018

Kim
og Anne-Mette stod denne morgen for morgenmaden. Den bestod i dagens
anledning af rundstykker og havregrød – Lækkert! Efter
morgenmaden (eller formiddagsmad, blev det vist til, da vi først kom
ud af fjerene kl halv 9), pakkede Kim bilen med ski og udstyr, mens
Hanne-Mie og Anne-Mette fik pakket børnene i skitøjet (og Bo
heppede på henne fra lænestolen). Herefter hoppede Kim, Anne-Mette,
Aviaya og Milo i Hyundaien og vendte snuden mod Vrådal for at prøve
kræfter med pisterne der. Alt imens Bo og Hanne-Mie kunne slappe af
i Hyggehytten. Efter ca. 1 times kørsel ankom vi til Vrådal, hvor
der dagen igennem var skønt skivejr med vindstille og et let
snefald.
Vi startede ud med at prøve en enkelt nedfart på
børnebakken med transportbånd (som Milo ved et tilfælde vist kom
til at standse en enkelt gang. Men herefter ville Kim og Milo op og
prøve tallerkenliften på Danskerbakken af. Dog viste det sig, at
vores liftkort først skulle aktiveres i informationen, før vi kunne
benytte lifterne i Vrådal. Dette foranledigede også dagens første
chokolade-pause i varmestuen, hvor der blev ladet op med sukker, og
Aviaya fik taget mod til sig til at tage med Kim en tur op i
tallerkenliften. Og dette viste sig hurtigt at være en stor succes –
så efter et par ture med Far i liften, ville frøkenen selv prøve –
og det med stor succes. Milo styrede også tallerkenliften
problemfrit, og de to seje unger kunne herefter frit drøne op og ned
af Danskerbakken efter behag. Muuuuuligvis var der en lille smule
konkurrence mellem dem om at komme først ned – men det gik dog
rigtig fint langt det meste af gangene :-). Omkring ved 14-tiden drog
vi atter mod varmestuen for at tanke pomfritter og Norges 2. bedste
vand (samt lidt chokolader), inden vi atter drog ud på pisten for at
få lidt flere nedløb i benene inden liftene lukkede. Kim nåede til
sidst også lige et enkelt smut op med stoleliften og ned af den
lange piste, inden vi atter vendte Hyundaien mod Gautefall. Vel
hjemme i Hyggehytten, stod den på varm cacao og en lille snøffel.
Der var klokken 17.30 🙂

Kim
og Anne-Mette stod for aftensmaden (med assistance fra mormor), som i
aften var (en kæmpe gryde) sammenkoget med ris. Aftenen blev brugt
på spil (Milo formåede at snøre både morfar og far i skak ved at
snuppe morfars dronning – sådan!) og afslapning. Aviaya og mor
læste lektier, og efter at ungerne var blevet puttet, blev det lige
til et enkelt slag 500 (Kim vandt – Hanne-Mie vandt ikke så
meget), inden vi alle krøb ind under dynerne omkring midnat. Godnat

Torsdag
d. 11/1 2018

I
dag var dagen hvor Gautefall igen skulle vågne op med skiløb til de
friske. Vi startede med morgenmad ca. kl. 08:30 og pakkede ungerne i
skitøjet for at angribe pisterne og vælte igennem mængderne af
ivrige skiløbere. Det viste sig dog at vi havde pisterne for os selv
(eller skulle dele hele området med max. 5 andre skiløbere).
Liftkøer var derfor helt udelukket – øv. Morfars liftkort blev
refunderet og ungerne kom op i gear på de nedre pister hvor der blev
leget til alles tilfredshed. Der var godt styr på tallerkenliften,
og ungerne hyggede sig max. På et tidspunkt legede Kim og Aviaya
kongens efterfølger, og det ville Milo og Anne-Mette daa også
prøve. Dog startede Milo ud med at sætte sig på hug på skiene ,
for derefter at styrte og vride rundt i benet. DET gjorde ondt, og
mor og far måtte transportere en storgrædende Milo ned på
varmestuen for at finde ud af hvad der var sket med Milos venstre
ben. Vi var meget usikre på om han også havde brækket noget, da
han var helt utrøstelig og rystede. Dog hævede hans ben ikke op, og
vi blev enige om lige at holde benet i ro lidt, og se om det ikke
blev bedre. Så Kim og Aviaya smuttede atter ud på pisten, mens mor
blev i varmestuen med Milo, hvor det søde personale kom med ispose
til benet. Det blev dog ikke umiddelbart bedre, og vi besluttede os
for at Kim og Aviaya kørte hjem til hytten, og så kom Kim og
hentede Milo og Anne-Mette for at tage ham et smut til lægen for at
blive tjekket. Da Kim endelig kom ed Transporteren (den skulle lige
graves fri af sneen først), var Milo stadig ked af det. Det rettede
en lille vandis fra personalet dog op på, og så gad Milo alligevel
ikke til lægen. Så vi kørte hjem til hytten, hvor Milo fik
elastikbind og støttebind på benet og blev placeret i sofaen med en
Ipad. Så var han glad og tilfreds, så længe at han ikke skulle
støtte på benet.Efter
en omgang middagsmad, smuttede Kim og Anne-Mette ud for at gøre
pisterne usikre, mens ungerne slappede af hjemme i sofaen sammen med
mormor og morfar. Det blev til adskillige gode nedløb på totalt
mennesketomme pister. 20 minutter inden pisterne lukkede, fandt vi
endda en helt urørt piste – vildt! Vi nåede at se hele området
og prøve alle pisterne af i løbet af de ca. 2 timer vi havde inden
pisterne lukkede. Vel hjemme i Hyggehytten igen, stod den på nybagte
boller og cacao med flødeskum, inden ungerne igen satte sig med
Ipaden (Milo skulle dog lige hjælpes lidt med at komme rundt, men
ellers var han ved godt mod). Dagens aftensmad bestod af rester af
sammenkogt fra i går.

Og
grundet Milos ømme ben, byttede Milo og Anne-Mette senge, så Milo
slap for trapperne til overetagen. Så nu sover far og Milo sammen,
mens mor har fået Milos overkøje helt for sig selv :-).

Fredag
d. 12/1 2018

Idag
var den sidste dag på ski for de 3 resterende mobile siløbere på
holdet: Kim, Anne-Mette og Aviaya. Så efter en omgang morgenmad,
blev Milo placeret behageligt i sofaen med Ipaden, mens de 3 andre
drog ud på pisterne. Vejret var godt, og der var kun få mennesker
ude på ski, så vi havde masser af godt skiløb sammen med Aviaya,
som virkelig har lært at give den gas nedad pisterne.

Efter
et par timer, smuttede vi hjem til Hyggehytten, hvor mormor og morfar
ventede med middagsmaden. Milo havde kongepladsen i sofaen med benet
på en pude. Han mener selv at det går bedre, men vil stadig ikke
støtte på det. Vi tænker at det nok er en fibersprængning eller
et forvredet ledbånd. Han er heldigvis ved godt mod 🙂 Da
middagsmaden var indtaget, satte vi atter snuderne mod pisterne til
årets sidste skiløb. Kim havde Milos udstyr med ned, så det blev
afleveret inden vi snuppede tallerkenliften op igen. Aviaya var en
ren raket på skiene nu. Og hun ville også gerne stå på ski hjem
til hytten. Så lidt i 16 smuttede vi hjemad, hvorefter vi fik
skiudstyret af Aviaya, så Kim kunne drøne ned med det inden
lifterne lukkede for i dag.

Vel
hjemme i hytten igen fik vi efterhånden pakket det meste udstyr og
tøj sammen, så vi var ved at være klar til at tage af sted i
morgen efter morgenmaden. Aftensmaden i dag bestod atter af pasta og
pølser (mælken til risengrøden var blevet dårlig, så vi fandt en
anden løsning :-))

Efter
aftensmaden, blev børnene placeret i sofaen med fredagsguf – klar
til Disneysjov og x-factor. Herefter blev børnene puttet, og vi
voksne slappede lidt af foran flimmeren, inden vi også tørnede ind
for natten.

Lørdag d. 13/1 2018

Efter morgenmaden, gjorde vi hytten ren og pakkede bilerne med al vores habengut. Milo og morfar ledte og fordelte arbejdet. Morfar rengjorde pejsen, og ordnede også badeværelset.
Hen på formiddagen kørte vi mod færgen. Da Bo var indisponibel som chauffør, trådte Anne-Mette til og kørte Hyundaien til færgen.
Vel oppe på færgen, kunne vi atter slappe af. Milo blev båret rundt pga. hans ben, som var begyndt at hæve ved anklen. Vi blev enige om at vi nok skulle have fat i vagtlægen, når vi kom hjem, hvis det ikke var blevet bedre.
Vi landede i Hirtshals omkring kl. 19, og så kørte vi ellers hjemad efter en dejlig – omend ret dramatisk skiferie.

Efterskrift

Om søndagen var Milos ben stadig ikke blevet bedre, så vi kontaktede vagtlægen. Dette resulterede i at vi kom en tur på skadestuen og fik Milos ben røntgenfotograferet. Det viste sig så at Milos skinneben var brækket, så han fik benet lagt i gips i 6 uger!
Så samlet resultat efter en uge på ski: 2 brækkede ben – det er da ganske godt klaret 😉