Fredag d. 2/3 2018 & lørdag d. 3/3 2018
Årets drengetur startede noget anderledes ud end normalt.
Normalt plejer vi at have styr på destinationen omkring torsdag aften, men i år
kneb det med at finde det rigtige sted til den rigtige pris. Fredag eftermiddag
fandt vi så endelig stedet, som skulle danne ramme om vores skiferie – nemlig Westendorf,
som er den del af Skiwelt Wilder Kaiser-Brixental. Alt i alt rummer området små
279 pistekilometer, så der burde være mulighed for at få tilbagelagt et enkelt
nedløb eller to i løbet af den kommende uge. Området er ligeledes nyt for os
begge, så forventningsglæde er ikke den værste. Afgangen var blevet rykket
lidt, da Mads skulle deltage i DFA i Herning, så klokken var omkring 23.30
inden at Mokka’en kørte fra Hedensted og mod Østrig. Turen derned var på cirka
1.200 kilometer, så vi regnede med ankomst 12 timer senere. Den plan holdte med
undtagelse af 16 minutter. Vi landede foran Sportpension Therese klokken 11.14
efter en lang nat, hvor vi byttede chauffør lidt hyppigere end normalt. Pauser blev
der ikke holdt mange af, da vi var velforsynet i bilen med både
bland-selv-slik, kaffe, sodavand og kage. Efter en kort introduktion til stedet
af vores guide, Emilie, hoppede vi fluks i skitøjet og satte kursen mod
lifterne og de ventede pister. Det blev til flere gode gennemløb på de næsten
tomme pister inden at dagens frokost blev indtaget. Den traditionsrige Tiroler
Gröstl med tilhørende salat med kål. For at energidepoterne ikke skulle blive
helt tomme, så toppede vi frokosten med en Apfelstrudel med Vanilla sovs. Som
de ærlige og ret-skaffende danskere vi nu engang er, så hjalp vi pænt med afrydningen – så to glas kunne skrives på glaskontoen. Et hurtigt gæt er vel
omkring 60-70 lånte glas pr. mand igennem tiden. Efter frokost nappede vi et
par gennemløb i Westendorf området inden vi lukkede ned og begyndte at søge
efter en pub som kunne tilfredsstille vores lyst til øl. Desværre måtte vi lede
længe. Der var nærmest tomt overalt; ingen mennesker, ingen høj musik og ja –
det var faktisk lidt tamt. Dog fandt vi en bar, som nærmest kun spillede musik
fra Holland. Der kunne vi købe to små fadøl. Det gjorde vi så – alt imens vi
fik udspurgt den pæne servitrice om stedet. Hun kunne fortælle at Westendorf er
Hollands svar på Wagrain og danskere. Efter en velfortjent pilsner gik vi
ventede mod mother Therese for at se hvad der ventede os af indkvartering. Vi blev
ikke skuffet – vi fik en stor lejlighed med stue, 2 badeværelser, soveværelse og et lille køkken. Ganske fint og flot. Mokka’en blev tømt og alt imens vi troede
at vi havde god tid blev vi pressede. Kl. 17.54 spurgte vi guide hvor man kunne
handle ind – hun svarede at Spar lukkede kl. 18.00 – ergo så havde vi en anelse
travlt. I rask trav løb vi ned mod Spar og nåede butikken 17.59. Vi fik handlet
lidt ind, købt lidt chokolade, chips og øl inden vi gik tilbage. En
pilsner og 2 poser chips senere fik vi et bad inden vi gik retur til byen for
at spise. Inden aftensmaden hyggede Mads sig også med at give sig selv stød med
sit nye legetøj… Efter lidt venten fik vi fat i et bord på den lokale italienske.
2 pizzaer blev bestilt – de smagte godt! Trætte og mætte satte vi kursen retur
mod lejligheden. Lidt senere hoppede vi kassen – vi skulle være frisk til en ny
dag.
Søndag d. 4/3 2018
Vækkeuret ringede kl. 07.45 – men den blev lige hen af 08.00
inden at vi kom op og kom i skitøjet. Morgenmadsbuffeten ventede på os – dog var
vi ikke helt sultne efter den sene aftensmad i går. Lidt blev dog klemt ned. Vi
havde besluttet os for at tage på pistevisning, så vi mødtes med vores guide
kl. 09.30. Med på pistevisningen var en mor med hendes to døtre – dog hoppede
mor og den yngste hurtigt fra da hun tydeligt kunne se at turboholdet var på
banen i dag. Den ældste datter, Alberte på 14, fulgte med i bedste stil og
kørte faktisk bedre end nogle af de mandlige deltagere som tidligere har været
med på pistevisning historisk set. Vi fik set en masse af området i Westendorf inden
at kursen og turen blev sat mod de øvrige områder. Vi holdte en lille
formiddagspause på toppen af Hochbrixen inden at vi mødte nogle andre gæster
fra selskabet. De ville gerne køre med – fair nok, men det betød så at tempoet
blev sat ned med 50 %! Vi nåede et par nedløb med dem inden at de indså at
deres evner ikke helt passer ind på turboholdet. Hvis vi skulle have lyst til
at tage i kirke, så var muligheden også til stede, da der ligger en kirke på
toppen af Hohe Salve – men da vi hverken havde det ene eller andet at søge
tilgivelse om skyndte vi os straks videre.
Efter et par gode nedløb blev det også tid til frokost –
belært af gårdagens mæthedsfornemmelse besluttede vi os for at få tage en god
omgang suppe – gullaschsuppe til frokost. Behørigt sørgede vi også for at nappe
et par glas med hjem. Efter frokost splittede vi op, så Alberte kørte med
Emilie tilbage alt imens Kim og Mads forsatte på deres evige jagt efter de gode
skipister. Alt i alt nåede vi over 40 pistekilometer, så vi var egentlig godt
tilfredse.
Afterski’en blev lokaliseret til Nagelhütte, hvor det blev
til én enkelt pilsner og glas inden vi vendte snuden hjem mod lejligheden – som
en bisætning bør det nævnes at hyggen er i højsædet; dog uden høj musik,
hvilket er noget anderledes i forhold til de andre steder i Østrig. Hurtigt
skiftede vi sko inden vi smuttede ned til Sport 2000 for at få serviceret vores
ski. Manden i butikken anbefalede ”full service”, da han godt kunne se at
udstyret var mere end godt brugt. Omvendt har vi haft vores ski siden 2014 og ret beset har
de ikke fået ”full service” siden, så mon ikke at det er velfortjent. Retur til
hytten begyndte Kim at få det dårligt; svedtur, feber og ja! Bare ømhed i
kroppen. Så dårligt at vi i første omgang hoppede aftensmaden over. Lidt senere
blev han dog sulten, så vi besluttede os for at bestille en pizza fra samme
sted som i går. Kim loggede ind og fuldførte sin bestilling. Her var klokken
21.00. klokken 23.00 hoppede vi i seng uden pizza – lidt dårlig kundeservice,
så enten står vores pizza’er et eller andet sted derude ellers virker deres
hjemmesiden ikke. Vi hælder dog mest til det sidste.
Mandag d. 5/3 2018
Uden at have sat vækkeuret til vågnede vi lidt sent. Morgenmaden bliver serveret indtil kl 9 og da vi først kom til live kl 8:30 havde vi lidt travlt. Kim følte at han havde det lidt som om at han var blevet kørt over, så et par Ibuprofen blev indtaget. Efter morgenmaden og lidt frisk luft gik det ok, så vi satte kursen mod et apotek og Sport 2000 som havde vores ski til service. 41 euro senere havde Kim fået tømt apoteket så der der var hermed indkøbt dope til at undertrykke den slatne fornemmelse i hans middelaldrende korpus. Vi fik også afhentet vores ski og de lignede heldigvis slet ikke det som blev indleveret så stor ros til de gæve gutter i Sport 2000. Vi satte kursen mod pisterne og fik et par gode nedløb i Westendorf på de nyslebede ski inden vi satte kursen mod Brixen im Thale videre til Sheffau, Elmau og Going. Da vi var ved at blive sultne efter den manglende aftensmad kom vi forbi et hyggeligt sted “Jägerhütte” på vej mod Ellmau. Vi forelskede os i et par bagte kartofler men den sidste blev købt af personen foran os i køen så vi endte igen med en gang Tiroler Gröstl, men det var nu heller ikke så ringe:-)
Vi var i havn kl 13:30 efter en skøn indsejling til
Kl
Idag stod programmet på leg og kælketure
Nede på
Efter
Efter
Så
Pistevisningen bestod af guiden (Natalia), to gutter fra Esbjerg og så to os! De to gutter var pænt habile skiløbere, så den som havde det sværeste var nok guiden… Vi havde alle et højt niveau, så der var ikke megen spild tid på pistevisningen; hen til lift, op, ned og afsted igen! Det er sådan at skiløb BØR være 🙂 No time for bullshit!
Selve færgeturen bød på lettere søgang de første par timer, men dog ikke værre end at selv Hanne-Mie klarede den uden at skulle ud og snakke i den store porcelæns-telefon 😉
Der var snevejr og vejene var glatte, men dette til trods var føret betydelig bedre end sidste år, og vi nåede allerede op til hytten ca. 22.30. Børnene blev hurtigt puttet i deres senge (Milo sov på sofaen – tror ikke at han registrerede at vi var ankommet før han vågnede op morgenen efter), og herefter fik vi læsset al bagagen ind i lejligheden. Der blev sat ting på køl osv, og SÅ stod den på en velkomst-øl, inden vi endelig kunne krybe til køjs omkring kl. 01.00.
Og det skal lige bemærkes, at Kim var den eneste der var nede og smage på sneen idag! 😉 Hanne-Mie holdt skansen hjemme i lejligheden imens. Efter endt skiskole (som for øvrigt gik rigtig godt for begge børnene), ville Aviaya lige vise far hvad hun havde lært, mens Milo gerne ville hjem i lejligheden samme med Mads og Anne-Mette. Dog nåede begge unger at få kolde hænder inden vi nåede frem til lejligheden, så de måtte lige tøs op, inden vi kunne sætte os til bords og nyde en kop varm cacao og flødeskum og lune gifler.
Da Aviayas hold var færdig (og hun klarede den med bravour!), kom de alle tilbage til lejligheden og kunne lige nå en hurtig kop varm cacao med flødeskum, inden Kim igen hurtigt skulle ud af døren med Milo, så han også kunne nå at komme på skiskole. Mads tog lige et par ture på pisterne, og mødtes med Kim ovre ved børnebakken. Bo og Hanne-Mie gik en frisk tur over til børnebakken for at se Milo i aktion (det var dog svært for lillemanden at holde koncentrationen så snart han fik øje på mormor og morfar), mens Anne-Mette og Aviaya havde lidt kvalitetstid sammen i lejligheden med spil og leg, indtil de andre kom tilbage igen. Efter en (ret sen) frokost, blev der hygget lidt, og herefter snuppede Mads, Bo og Anne-Mette sig en hurtig skitur på lyspisterne, mens Kim påbegyndte aftensmaden (Kim og Anne-Mette skulle have stået for at lave aftensmaden sammen, men som den galante gentleman han er, tilbød han at lave aftensmaden selv, så Anne-Mette også kunne komme en tur på pisten idag :-)) Efter ca. 1½ times pisteløb, drog det fantastiske trekløver atter hjemad til lejligheden og kunne herefter nyde en lækker omgang “Kims væltede lokum” – det var sørme lækkert! Efter aftensmaden nåede Kim og Mads lige en lille times ski på lyspisten indtil den lukkede (og så liiiige een sidste tur efter at den officielt var lukket). 
Ungerne hyggede herhjemme med os andre, og de blev puttet uden den store ståhej, og herefter stod den på hygge, snolder og tv-kigning (nu er Kim og Anne-Mette også blevet opdateret på “Bedrag”). Og så var klokken sørme igen blevet midnat, inden vi ramte sengen – godt at vi har ferie!
Da Aviaya var blevet sikkert afleveret på skiskolen, drog de andre 4 videre på de lidt sværere pister, og vi nåede nogle rigtig gode nedløb, inden vi atter befandt os ovre på skiskolen, da Aviaya var færdig. Det skal dog siges at temperaturen var ca. -15grader, så det var med at holde alle fingre og tæer i fuldt vigør for ikke at blive kold. På den sidste nedfart inden vi mødtes med Aviaya, føltes det grangiveligt som om at selv bussemændene i næsen frøs til is! Aviaya var dog også blevvet ret nedkølet, så vi skyndte os op i varmestuen, så hun lige kunne blive lunet lidt, inden vi smuttede hjem til lejligheden og fik noget lækker middagsmad.
Det skal siges at begge børn så sandelig har gjort fremskridt i år! Vi tog en velfortjent pause i varmehytten, hvor der blev gnasket chokoladebare og lunet handsker i mikroovnen, inden vi lige snuppede en enkelt nedfart mere inden vi atter smuttede hjem til lejligheden og gik ombord i en gang varm cacao med flødeskum og saltstænger. Som Aviaya sagde: Varm cacao med flødeskum er det jeg allerbedst kan lide ved skiferien! ;-).
Aviaya er blevet mega sej til at styre skiene, og hun kører snart som en prof! Milo og Kim fik afprøvet ski-selen idag med stor succes, og den lille gut styrede virkelig på pisten!. Efter et par nedløb, blev vi enige om at køre hjemover, så ungerne ikke nåede at blive for kolde. Aviaya var lidt i krise på vej hjem til lejligheden, men hun blev dog hurtig glad igen så snart vi fik hende ud af tøjet og vi fandt ud af at mormor havde bagt lækker kage og lavet varm cacao med flødeskum til os da vi kom hjem 🙂 Uhmmm, lækkert!
Eftermiddagen stod atter på hygge i lejligheden, og Mads og Bo diskede op med en lækker svensk pølseret til aftensmaden. Efter lidt aftenhygge og et afsnit eller to af “Gintberg på kanten”, smuttede vi ind i vores dejlige senge. 
Aviaya skulle på skiskole for sidste gang idag, og Kim kørte hende derned, mens Mads, Bo og Anne-Mette tog Milo med ud og køre lidt i ski-selen. DET er noget den lille gut kan lide! Efter at have afleveret en glad Aviaya på skiskolen, mødtes Kim med de andre, og vi kørte nogle ture på den grønne piste. Og Kim og Mads kunne også lige nå et par nedløb på nogle af de sværere pister, mens Bo, Milo og Anne-Mette hyggede på den grønne. Vi mødtes i varmehytten, og kunne herefter køre ned og hente en glad og stolt Aviaya i skiskolen. Hun havde fået et fint diplom med hjem – og DET skulle mormor se! Så vi vendte glade snuden mod hytten, hvor Hanne-Mie havde gjort klar til middagsmaden da vi kom hjem (selvom det var Kim og Bo, der skulle have lavet den). Efter en skøn middagsmad, var ungerne klar på at køre lidt mere på pisterne, og Bo og Hanne-Mie besluttede sig for at gå op til varmehytten, mens de andre tog på ski derover. Da vi mødtes derovre, kom Aviaya heldigvis i tanke om at der var afslutning for skiskolerne kl. 15, hvor børnene kunne få en medalje af Trysil-maskotten Valle. 
Så ved 15-tiden stillede ungerne og deres forældre sig op i køen til at køre ned af en lille slalom-piste, og derefter få en medalje og en high five af Valle i bunden af pisten. Aviaya var lidt nervøs for at skulle køre ned af pisten helt selv, men klarede det i meget fin stil. Og Milo kørte ned sammen med Kim, da han ikke var så god til at bremse endnu 😉 Efter at de meget stolte unger havde fået deres medalje, tog vi et sidste pit-stop i varmehytten, hvor vi delte en pose lune gifler, inden vi alle vendte tilbage til lejligheden for at få varm cacao med flødeskum (ja, det drikker vi en del af på sådan en skitur ;-)). Hanne-Mie og Anne-Mette lavede herefter koteletter i fad, mens de andre slappede af og hyggede. Efter endt aftensmad, blev ungerne installeret foran flimmerkassen til Disney Sjov, mens Kim, Mads, Bo og Anne-Mette atter engang trak i skitøjet for at få kørt lidt aftenskiløb på lyspisterne i bunden af fjeldet. Dette betød dog at vi skulle køre et lille stykke i bil for at komme til pisterne. Og lad os bare være ærlige – det var en relativ kold bil der skulle startes i 20 graders frost! Vi skrabede is af INDERSIDEN af ruderne! 
Men da vi kom frem, havde vi nogle rigtig gode nedløb på en superlækker velpræpereret piste. Dog var opfarten med knaplift ret lang og kold, så efter ca. 5 ture, besluttede vi os for at stoppe mens vi alle stadig kunne mærke vores fingre og tæer. Vel hjemme igen var ungerne puttet af Hanne-Mie (dog sov de ikke, og Kim og Anne-Mette nåede at sige godnat til dem), og vi kunne nu slappe af med en velfortjent kop Irish coffee og et (ret så tiltrængt) bad 🙂
Middagsmaden blev indtaget i god ro og orden, og efterfølgende beordrede Hanne-Mie os atter ud på pisterne så vi kunne få kørt på skiene en sidste gang, inden lifterne lukkede (og så hun kunne få lidt ro i lejligheden;-)). Vi tog nogle fælles ture alle sammen på de grønne pister, og til sidst fik Kim og Mads “lov” til at ræse på de andre pister, mens Bo og Anne-Mette hyggede med Milo og Aviaya de sidste par nedfarter. Vi mødtes alle i bunden af pisten, og i samlet trop kom vi op i lejligheden til feriens sidste omgang varm cacao og flødeskum. Lækkert!!
Fredag d. 6/3-2015
Lørdag d.7/3-2015
Søndag d. 8/3-2015
Et par timer senere nåede vi den sidste tinde, således at frokosten kunne indtages. Her spottede vi en lækker lammeret med kartofler, grøntsager, sovs og naturligvis lam! Den måtte vi også have een af – det smagte! Kl. 14:15 satte vi kursen hjem mod vores udgangspunkt – og der blev kørt til for at kunne nå det. Vi nåede den sidste lift kl. 16:26; den lukkede 16.30. Inden der måtte Mads lige ned og bide i pisten da han ramte et forkert spor og røg ind i klippesiden. Heldigvis skete der ikke noget! Lige nu ligger vi og hører LIGA på P3 imens Kim kæmper med en hovedpine (måske efterveerne fra i går). Om lidt står den på bad med efterfølgende aftensmad ude i byen et eller andet sted. 
Dog opstod der lidt tumult da vi skulle af færgen, idet Kim, Anne-Mette og Milo blev fanget i menneskemængden på vej ned til bilerne. Og da de endelig kom ned til bildækket var bilerne allerede i færd med at køre fra borde. Så Anne-Mette måtte i al hast klemme sig ind på Aviayas barnesæde i Transporteren, så hun kunne komme med ud. Bare til info, så er det ikke pokkers let at sidde i ett barnesæde med hovedet oppe i billoftet og lade som om alt er i fineste orden, når man kører forbi tolderne – men det gik heldigvis ;-). Begge hold fandt dog hurtigt sammen igen, og Aviaya og Anne-Mette byttede plads, og så stod planen på aftensmad på det nærmest McDonalds. Her blev ungerne gjort klar til natten, i forventning om at de hurtigt ville falde i søvn, når først vi kørte igen. Dette fandt vi dog hurtigt ud af ikke lige var deres plan, og fra kl. ca. 19.00 til vi kom op til hytten omkring midnat, havde ungerne kun sovet i ca. 1 time. Køreturen tog lidt længere tid end beregnet, da der var meget glat og det sneede. Men frem kom vi da til sidst
